• TWEAK
• Lagring

Lagringsguide – Forskellen på HDD og SSD

Sponsoreret – Denne artikel er præsenteret af Samsung

En harddisk er baseret på bevægelige mekaniske dele og en SSD på digitale kredse, men hvad betyder det egentlig for dig som bruger?

Alt skal gå hurtigt i dag og helst ske med det samme. Processorer som du finder i alt fra tablets, droner, mobiltelefoner og computere er blevet imponerende hurtige. Der kræves dog betydeligt mere end rå beregningskraft for at skabe en god brugeroplevelse. Et aspekt som ofte glemmes er at der behøves lagringsteknik som kan følge med hastigheden.

Kan din lagringsenhed ikke levere data lige så hurtigt som din processor efterspørger, så stopper alt op. For at mindske frustration og betydeligt forbedre din PC og din oplevelse, er det derfor vigtigt også vælge retet løsning af lager. 

Hurtig summering af lagringsguiden del 1 • SSD-enheder er hurtigst til alt men specielt til at starte programmer og spil • En HDD er mere prisværd til lagring af meget data • En fysiskt mindre SSD kan være betydeligt hurtigere end en større • SATA, M.2, PCIe og NVMe er de termer man skal være opmærksom på

 

I denne serie af artikler i tre dele dykker vi ned i lagringsjunglen, de vigtigste termer at holde tjek på, lagringstips og tricks samt hvilken type eller kombination af lagringenheder som passer forskellige brugere. Samt til slut at vise hvordan du installerer de forskellige lagringsenheder. Vi begynder i dag med at kortlægge, hvilke formater der findes at vælge mellem og hvad forskellen egentlig er mellem SSD og harddisk (HDD)?

HDD og SSD – mekanisk eller elektrisk motor? 

TL:DR – En SSD-enhed er oftest mange gange hurtigere i dataoverføring end en HDD og i en liga for sig selv ved håndtering af flere små filer, som når du for eksempel starter programmer eller spil. Brug altid en SSD som primær lagringsenhed i din computer. En harddisk (HDD) er traditionelt både mere klumpet og mere ømtåelig end en SSD, men giver dog mere lagringsplads for pengene.

 

Vi begynder med det mest åbenlyse spørgsmål, hvad er egentlig forskellen mellem en HDD og en SSD samt konstatere hvorfor ordet ”SSD disk” ikke passer ind på lagrings listen.

Den klassiske mekaniske harddisk, HDD (Hard Disk Drive), er de fleste PC brugere nok bekendt med. Den har eksisteret siden 50’erne og har fungeret som lagringsenhed i computere i meget lang tid. En harddisk indeholder en eller flere roterende metal skiver og ved hjælp af en mekanisk arm kan læsehovedet bevæge sig over de roterende skiver og kan derved finde frem og aflæse den data din processor har efterspurgt. 

Ovenfra venstre: 3,5” mekanisk harddisk, Samsung 960 Evo 2,5” SSD, Extern Samsung T5 USB Type-C SSD, Samsung 970 Evo M.2 SSD.

Til en harddisk skrives der data fordelt sekventielt, det vil sige en efter en, og en harddisk fungerer oftest effektivt så længe den kan fokusere på at arbejde med en eller flere store filer. Af gode grunde så mister en HDD hurtigt ydeevne, når læsearmen skal gøre flere fysiske bevægelser for at læse flere små filer, som ligger på forskellige pladser på de fysiske skiver.

I situationer hvor meget lagerplads er mere vigtig end maksimal ydeevne, er harddisken stadig et godt alternativ for brugeren.

En SSD (Solid State Drive) er ellers teknisk overlegen på nærmest alle punkter. Lagringsenheden er beregnet til samme funktion som en normal mekanisk harddisk, men i stedet gøre det med brug af digital teknik. Med andre ord er ”SSD” en forvirrende betegnelse (da der ikke findes nogle skiver) og ”SSD-enhed” er derfor et mere passende og alment godkendt term. SSD-enheden anvender digitale hukommelseskredse (oftest flashhukommelse), og er af samme lagringsteknik som du finder i telefoner, USB hukommelse og anden hjemme-elektronik.

 

Egenskab	Samsung EVO 970 M.2 SSD	Samsung EVO 860 SATA3 SSD	10 TB 7200 RPM HDD
Maximum Read Speed	3500 MB/sek	550 MB/sek	Op til 250 MB/sek
Random Read (4K, QD32)	Op til 700.000 IOPS	Op til 500.000 IOPS	Op til 90.000 IOPS
Random Write (4K, QD1)	Op til 240.000 IOPS	Op til 50.000 IOPS	Op til 42.000 IOPS

 

En 2,5” SSD har et standardformat grundet kompatibilitet, men kredskort og hukommelses kredse er oftest meget mindre.

De digitale hukommelseskredse i en SSD-enhed gør det muligt at opnå op til 10 gange højere overførelseshastigheder ved flytning af store filer, men endnu større forskel når der foregår flere ting samtidigt. Ved læsning og skrivning af mange små forskellige filer, som ved opstart af Windows eller start af et program, så er en SSD betydeligt hurtigere end en harddisk. Dette er en af anledningerne til at din smartphone og tablet kan vækkes på en brøkdel af et sekund.

Vi kan lave en sammenligning med bilmarkedet og forskellige drivmidler. Som en bil med benzinmotor behøver at opbygge omdrejninger inden kraften bliver tilgængelig, så er en mekanisk harddisk nødt til at få omdrejningerne op på skiverne. En bil med elmotor derimod har max kraft/drejningsmoment tilgængelig hele tiden. Mens elmotoren i en bil skal omdanne sin elektriske energi til mekanisk energi (bevægelsesenergi) med drivaksel, dæk og andre mekaniske komponenter. En SSD-enhed er helt uden mekaniske dele, og har derfor endnu mere mærkbare ydelses fordele.

Uden bevægelige dele bliver flashlagring også helt lydløst samt tåler stød og andre fysiske laster bedre. Et andet interessant aspekt er at en SSD-enhed kan lagre forholdsvis meget data på en meget lille overflade og dette giver dig som forbruger flere spændende formater at vælge mellem. 

Med små og slimmede computer kabinetter så som In Win A1 er det ekstra smidigt med færre kabler og små lagringsenheder.

 

Vidste du at din SSD-enhed kan overleve både dig selv og dine børnebørn?

Under en langvarig uafhængig slitagetest på SSD-enheder, konstaterede testsiden NordicHardware, at alle tre torturtestede enheder overlevede modsvarende 200 år af daglig brug i en PC.

Samsung 840 Evo overlevede længst med totalt 2 000 TB skrevet, hvilket modsvarer ca. 400 års normalt brug.

3,5” eller 2,5” SATA, M.2 og PCIe AIC – hvilke forskellige format findes der? 

TL:DR – Ved opgradering af en ældre PC eller hvis du har et strikt budget så er 2,5” formatet oftest et godt valg med god bagudkompatibilitet. M.2 er for dig som vil have maksimal ydeevne og/eller bygger et minimalistisk system med et minimalt antal af kabler.

 

Lagringsenheder til forbrugere har historisk set fundets i to størrelser, 3,5” for harddiske i stationære computere og 2,5” for hardiske i bærbare computere. Dette er også de to formater som er mest almindelige selv i dag for HDD, der i de større 3.5”-enheder både lagrer mere data og giver den bedste ydeevne. Anderledes er det dog på SSD-markedet.

De absolut mest almindelige formater for en forbruger på jagt efter en SSD-enhed er 2.5” SATA og M.2. Den førstnævnte er en god kombination af bagudkompatibilitet og prisværdi, et format som fungerer i næsten alle stationære computere fra de seneste 5-10 år og er en enkel erstatning for en gammel HDD.

Mens en 2,5”-enhed er betydeligt mere smidig end det klassiske 3,5”-format, er den stadig "klodset" i forhold til en M.2-enhed. Dette format bruges oftest i bærbare computere med høj ydeevne, men er også blevet populær i stationære computere, hvor der smides fokus på maksimal ydeevne og slimlinet formfaktorer. M.2 enheder kan dog være meget hurtigere end en fysisk større 2,5” SSD-enhed, men mere om dette senere. 

M.2-enheden installeres oftest direkte på bundkortet, hvilket gør, at du slipper for ekstra kabler til strøm og data, samt at de ikke behøver at optage en plads i dit kabinet.

Til de mere ekstreme maskiner findes der indstikskort med PCI Express (PCI2 AIC, Add in Card) som tilsluttes lignende porte som dem du anvender til dit grafikkort. Dette format er dog hovedsageligt brugt til SSD-produkter i det professionelle segment, og koster også oftest derefter.

SATA, PCIe og NVMe – ikke bare stik at holde styr på 

TL:DR – Tjek manualen til din PC eller bundkort for at se hvilke stik og overførrings standarder som understøttes. Alle 2,5” SATA og M.2-enheder med SATA-grænseflade er begrænsede til ~550 MB/s. M.2-enheder med PCI2 3.0 x4 grænseflade og NVMe-support er det klart bedste valg når det gælder ydeevne med op til og over 3 000 MB/s.

 

SATA, M.2 og PCIe (PCI Express) betyder ikke kun hvilken form for fysisk stik som din lagringsenhed bruger, men også hvordan din SSD-enhed snakker med resten af din computer.

I integrerede lagringsenheder er de to mest almindelige fysiske stik SATA og M.2. SATA-stikket genkendes ved at enheden forbindes med bundkortet via et kabel samt et kabel til strøm fra computerens strømforsyning. M.2 tilsluttes direkte til bundkortet, hvor der både sendes data, samt modtages strøm via samme stik. M.2-stikket har ydermere kapacitet til at håndtere mere end en SATA-forbindelse. PCIe AIC-enheder tilsluttes, som M.2, direkte til bundkortet, og er den type af fysisk forbindelse med den højeste datakapacitet. 

Alle SATA-enheder bruger i dag samme navn for grænsefladen til overførelse med navnet AHCI. Dette betyder i praksis at alle SATA-lagringsenheder (uanset fysisk stik) har en maksimal overførelseshastighed på ca. 550 MB/s.

Med M.2-formatet og dets fysiskt mere kompatible tilslutning, kan producenter vælge at gøre brug af PCIe-grænsefladen til overførelse af data i stedet for SATA. i dag bruger M.2 enheder højst 4 PCIe 3.0 kanaler (PCIe 3.0 x4) hvilket giver en teoretisk maksimal hastighed en god del over 3 000 MB/s. Altså ca. 5 gange højere maksimal hastighed end en M.2-enhed med SATA-grænseflade.

Hvis din SSD-enhed var en elbil så kan SATA-grænsefladen sammenlignes med en enkeltsporet landevej med en tydelig hastighedsbegrænsning af AHCI-standarden. PCIe-grænsefladen er en motorvej med 2 eller 4 spor og højere hastighedsbegrænsning takket være NVMe-standarden.  

Fysisk stik	Grænseflade-overførelse	Overførelsesstandard	Maks ydeevne
SATA	SATA	AHCI	Op til 550 MB/sek
mSATA	SATA	AHCI	Op til 550 MB/sek
M.2 (SATA)	SATA	AHCI	Op til 550 MB/sek
M.2 (PCIe 4x/2x)	PCIe	NVMe	4x: Op til 3500 MB/sek 2x: Op til 1560 MB/sek

 

Sørg blot for at din bærbare computer eller bundkort understøtter NVMe. Der kræves nemlig NVMe-support for at kunne starte Windows fra en SSD-enhed som anvender PCIe NVMe-grænsefladen.

Eksterne enheder benytter sig oftest af USB Type-A eller den nyeste USB Type-C stik. Type-C er det nyeste fysiske USB-stik som bruges i alt fra bærbare computere, smartphones og eksterne lagringsenheder. Mens en traditionel USB Type-A kommunikerer med forskellige USB-datagrænseflader med en teoretisk datahastighed på 1 250 MB/s, så kan en Type-C enhed også gøre brug af grænsefladen Thunderbolt 3.0 med NVMe-support. Denne grænsflade har en teoretisk båndbredde på 5 000 MB/s, men leverer i praksis nærmere 3 000 MB/s fra de mest kraftfulde eksterne SSD-enheder.

Hvilken lagringsenhed skal jeg så vælge?

Som du nok har oplevet, så findes der mange alternativer og valgmuligheder for den som skal ud og købe en ny computer eller opgradere sin nuværende. Vi kan allerede i del 1 sige, at en SSD er det bedste valg i alle situationer, når det kommer til ydeevne og oplevelse. Mekaniske harddiske er derimod et godt supplement, når der skal lagres store mængder data så billigt som muligt. 

For den nysgerrige læser, så er de enheder der er anvendt i denne artikel listet herunder.

• Samsung 970 Evo M.2 (250GB/500GB/1TB/2TB) • Samsung 860 Evo SATA (250GB/500GB/1TB/2TB/4TB) • Samsung T5 Portable Type-C (250GB/500GB/1TB/2TB)

I næste del af vores lagringsguide, vil vi snakke mere om hvor stor og hurtig SSD du behøver, og om du muligvis skal satse på flere lagringsenheder i stedet for en enkelt. Del 2 i lagringsguiden offentliggøres i maj, men indtil da må du meget gerne fortælle os om dine egne tanker og erfaringer vedrørende lagring og SSD-enheder i kommentarene. På gensyn!

 

Sponsoreret – Denne artikel er præsenteret af Samsung