Lagringsguide: Typiske SSD-fejl og installation

Samsung SSD_tweak
Hvilke problematiker skal du undgå når du installerer din nye SSD og hvordan installerer man de forskellige slags SSD-enheder? Dette samt mere i del 3 af lagringsguiden!


I del 1 af lagringsguiden gennemgik vi forskellen mellem HDD og SSD, mens vi i del 2 fulgte op på hvordan du skræddersyr din lagringsløsning alt efter hvilken PC-bruger du er. Til dig der har misset de tidligere dele af vores lagringsguide, så finder du dem her:

Lagringsguide del 1 – Forskellen på HDD og SSD
Lagringsguide del 2 – Hvor stor en SSD behøver du?

Nu er lagringsguiden kommet til det tredje og måske mest afgørende kapitel, da det er på tide at klæde dig på så du undgår uheld og at din SSD havner på den rigtige plads i din PC. Til dig som allerede har bygget din egen PC og installeret en eller flere SSD-enheder, så er der sikkert en hel del, i denne artikel, som du vil genkende. Du har måske oplevet, eller med nød og næppe undgået, nogle af de klassiske fejl som kan ske under installationen af en SSD-enhed.


I denne guide kommer vi omkring følgende områder:

  • Typiske fejltagelser ved køb og installation af en SSD

  • Forberedelse og værktøj

  • Hvordan monteres og installeres en SSD

Fem almindelige fejl ved installation af en SSD

typiske SSD fejl ved montering.jpg

Det kræver faktisk ikke den største tekniske indsigt, at installere en SSD i sin PC. Med lidt grundig forberedelse og lidt is i maven, hvis det er er første gang, så kan det sagtens lade sig gøre for enhver. Men inden vi viser dig hvordan du nemmest installerer din egen SSD så skriver vi her de fem mest almindelige fejl du skal være opmærksom på.

Køb den rigtige SSD – Det lyder måske åbenlyst, men man kan hurtigt ende ud i at købe en lagerenhed, der ikke er kompatibel med ens system. Så hvis du er i tvivl om dette, så forhør dig hos en PC-sagkyndig, der kan hjælpe dig med at finde en SSD der passer ind i dit system.

SSD'en dør pludseligt – Statisk elektricitet kan på både kort og langt sigt skade dine dyrebare komponenter, så sørg for at købe et antistatisk armbånd som du bruger under installationen for at undgå skader, ikke kun på din SSD men også på resten af dine komponenter.

Kabler – SATA-lagringsenheder i 2,5”- og 3,5”-format forbindes til din PC med to kabler, et SATA-datakabel og et SATA-strømkabel. Skulle du stå i en situation, hvor din PC ikke kan finde din SSD, så har du højst sandsynligt glemt et af dem eller også har du brugt et defekt kabel.

Dårlig forbindelse – Uanset om det er et SATA-kabel til din 2,5” SSD eller en M.2 SSD så skal du sørge for at de sidder ordentligt. Vi anbefaler et SATA-kabel med låse-clips så det ikke løsner sig og sørg for at din M.2 SSD trykkes ordentligt ind i stikket.

Forkert boot-rækkefølge – Såfremt du har flere lagringsenheder tilsluttet skal du altid sikre dig, at din Windows-installation ligger på den lageringsenhed, der har første-prioritet ved opstart (boot-prioritet). Dette kan man styre via BIOS. Ellers kan man opleve, at systemet ikke vil starte korrekt op. Er der tale om en frisk installation kan det være en fordel kun at installere den lagringsenhed, der skal bruges til Windows, og når det er færdiggjort tilsluttes de øvrige lagringsenheder.

SSD guide bootrækkefølge.jpg

Sørg for at din M.2 sidder ordentligt. Hvis den ikke trykkes ordentligt på plads fungerer den ikke.

Forberedelser

Uanset hvilken form for elektronik man arbejder med så skal man sørge for at undgå statisk elektricitet som kan skade printpladen på både kort og langt sigt. Anskaf derfor altid et billigt antistatisk armbånd eller sørg i det mindste for at du er jordet ved at røre ved PC'ens kabinet eller en radiator inden du begynder at arbejde.

Værktøj til installation af SSD

installering af SSD værktøjer.jpg

  • Antistatisk armbånd til jordforbindelse (så du undgår statisk elektricitet som kan skade din enhed)

  • Stjerneskruetrækker (gerne magnetisk, så man minimerer chancen for at tabe skruer ned i kabinettet)

  • God belysning (en pandelampe er helt perfekt når der skal arbejdes i kabinettet)

Den praktiske installationsprocess er lidt forskellig alt efter hvilken SSD-enhed og PC du har. I denne guide fokuserer vi på installationen i en stationær PC, hvor du installerer en helt ny SSD, som du også har tænkt dig at installere Windows på. Hvordan du installerer din SSD er også forskellig alt efter hvilket fysisk format din enhed har. Til jer der vil friske kundskaberne op om de forskellige fysiske lagringsformater og forbindelser, så kan man læse om dette i del 1 af lagringsguiden. Her følger dog nogle hurtige overordnede råd for de mest gængse formater:

Retningslinjer til forskellige SSD-formater

- 2,5”-enheder skrues fast direkte i dit kabinet og bruger to kabler, et til strøm og et SATA-kabel.

- M.2-enheder installeres direkte i bundkortets M.2-forbindelse uden kabler

- AIC PCIe-enheder installeres direkte i en PCI Express-forbindelse på dit bundkort..

Installation af 2,5” SATA SSD

installation af sata ssd.jpg

installation af sata ssd 2 .jpg

installation af sata ssd 3 .jpg

De fleste stationære PC'er har flere 2,5”-pladser til rådighed for SSD-enheder. Find en tom 2,5”-plads i kabinettet, gerne en som sidder i nærheden af SATA-portene på dit bundkort, hvor du kan gemme kablerne af vejen så det bliver pænt. Fastgør din SSD med de skruer som fulgte med til dit kabinet og tilslut SATA-kablet til din SSD og derefter til en ledig SATA-port i dit bundkort. Forbind derefter strømkablet fra din strømforsyning.

En almindelig fejl er at man ikke får sat SATA-kablet ordentligt fast.

SSD interface.jpg

Tip: Det er både pænere samt sundere for din PC hvis kablerne trækkes langs kabinettets inderside. Dette maksimerer luftgennemstrømningen og gør det også lettere at arbejde sikkert i PC'en. Vinklede SATA-kabler som leveres med mange bundkort kan gøre dette lettere.


Installation af SSD med M.2- eller PCIe-stik

En SSD med M.2- eller PCIe-stik monteres direkte på bundkortet uden brug af kabler. Alt efter størrelsen på dit bundkort og M.2-tilslutningernes placering så kan det være fordelagtigt at installere M.2-enheden inden du installerer din processor og/eller grafikkort. Hvis du opgraderer din PC så anbefaler vi at du midlertidigt afmonterer de omkringliggende komponenter, så du får god arbejdsplads i kabinettet. De helt store fordele ved M.2-enheder er at du helt slipper for at tænke på kabler og at lagringsenheden ikke tager nogen plads i dit kabinet.

SSD montering i bundkort.jpg

Når du skal montere en M.2-SSD tilslutter du først siden med kantstikket i bundkortet. Sørg som sagt for, at den sidder ordentligt og skru den derefter fast i modsatte ende. En AIC PCI Express-enhed installeres på samme måde som et grafikkort. SSD-enheden trykkes ned i PC'ens PCI Express-port og skrues derefter fast i kabinettet. Selv her klarer man sig uden kabler, både data og strøm tilføres over PCI Express-porten.

ssd færdigmonteret i bundkort.jpg

Tip: Installerer du flere SSD-enheder i din PC så skal du altid sørge for at installere operativsystemet, for eksempel Windows eller Linux, på den hurtigste enhed. Har du flere SATA-enheder, så tilslut din primære SSD i den første SATA-plads. Så bliver installationen af Windows lettere.


Opsummering – Lagringsguiden del 3

Den praktisk installation af en ny SSD er forskellig fra system til system alt efter hvilken PC og SSD du har. I bund og grund er det dog det samme og følger du de tips som er nævnt i denne guide, så vil du snart stolt kunne fremvise en ny og egeninstalleret SSD-enhed. 

Til de af jer som er nysgerrige omkring nogle af de SSD-enheder som er nævnt i artiklen findes de herunder.

SSD-nyheder fra Samsung

Samsung 970 Evo M.2 (250GB/500GB/1TB/2TB)
Samsung 860 Evo SATA (250GB/500GB/1TB/2TB/4TB)
Samsung T5 Portable Type-C (250GB/500GB/1TB/2TB)

SSD-nyheder fra Samsung

Samsung 970 Evo Plus (5 Gen. V-NAND: 250GB/500GB/1TB/2TB)

Samsung 860 Qvo SATA (QLC-NAND 1TB/2TB/4TB)





Vores partnere