Inden vi skal kigge på My Passport fra Western Digital, skal vi først se på nogle tal. Jeg har været på Western Digital for at finde oplysningerne frem.
Specifikationer og features WD My Passport SSD
Rundt om My Passport
My Passport SSD fra Western Digital, kommer i en lille hvid og gul æske. Der er et billede af harddisken på fronten, og vi har nogle udvalgte funktioner i højre hjørne. Blandt andet kan vi se at harddisken er på 1TB, at den har en læsehastighed på op til 540 MB/, at den understøtter WD Backup og WD Security.
Kigger vi bag på kassen, finder vi samme tekst på flere forskellige sprog. En beskrivelse af indholdet i æsken og hvilke styresystemer som den er kompatibel med. Til sidst har vi også et billede af den adapter som følger med til harddisken, da den bruger et USB-C til USB-C kabel.
Vi skal have pakket indholdet ud og lagt det op. Som det kan ses, er det ikke meget som følger med. Udover harddisken, har vi et USB-C kabel, adapter og to manualer.
My Passport er en meget kompakt harddisk og den kan snildt være i en bukselomme eller i din computertaske. Så den er nem og kampakt at have med på farten.
Kigger vi på bagsiden, står navnet på harddisken ”My Passport SSD”. Udover navnet, har vi nogle serienumre, og at denne harddisk er på 1TB. Vi får ikke meget andet information, og det selvfølgelig også begrænset hvad vi har behov for at se på selve produktet.
Harddisken er som sagt i et meget kompakt design, hvor de gør brug af et metal og sort plastik design. Selve designet er helt klart noget som skal se pænt ud på skrivebordet, frem for at have nogle ekstra funktionelle evner.
Testen
Det er selvfølgelig blevet tid til at se hvordan denne eksterne mini SSD yder i nogle test.
Testsystem
Testprogrammer
Vi starter med CrystalDiskMark som viser, hvor meget vi i teorien burde kunne hive ud af vores overførsler med My Passport. Vi starter med at tilslutte kun med USB-C, for også at kunne se senere om det har en betydning for harddisken om brugen af USB-A ændre sig. Vi får en flot hastighed på 546 MB/s, som lovet.
Køre vi testen igen, med USB-A får vi stort set samme resultat. Hvilket tydeligt viser at hastighederne er for små til at kunne påvirke på resultatet, lige meget hvilken tilslutning som bruges.
I ATTO ser vi mere et praktisk eksempel på ydelsen, af My Passport. Vi ser også at de 540 MB/s ikke helt holder ved forskellige størrelse filer. Selvom My Passport hurtigt kommer op på omkring 500 MB/s, selv ved mindre størrelse filer, hvor den så efterfølgende stabilisere sig på denne hastighed, og ikke rigtig kommer videre op.
Til slut kigger vi på resultater fra Anvil, hvor vi får en læsehastighed på omkring 500 MB/s, hvilket stadig giver et flot resultat af My Passport.
Pris
Vi er kommet til prisen, og My Passport SSD, som ligger i skrivende stund d. 05/01 2021 henholdsvis 519,- DKK / 587,- DKK / 1.141, - / 2.284, - for 256GB / 512GB / 1TB / 2TB modellerne.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring My Passport SSD fra Western Digital, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
My Passport SSD, giver dig muligheden for at droppe det lille USB-stik med måske en begrænset plads. Harddisken fylder ikke meget og hvis vi kigger på modellen, som vi har haft til test, får vi 1TB lagerplads. Den kan uden problemer være i en lomme, en taske eller et penalhus måske. Det er altså en harddisk som kan bruges af mange forskellige typer, da størrelsen ikke lader sig være en hindring.
My Passport byder på en masse gode ting, såsom et flot og kompakt design. Tre års garanti på produktet, krypteringssoftware på harddisken og automatisk backup software, hvis det er den funktion harddisken skal have. Du skal ikke være bekymret for at du ikke kan gøre brug af USB-C på din computer, som testen viste, mister du ikke nogen ydelse på dette. Men ser vi på en bærbar, begynder flere af dem at have færre USB-A indgange og flere USB-C, hvor en stationær måske ikke har så mange USB-C indgange. Det gør at harddisken er fleksibel overfor forskellige indgange, og du ikke bliver begrænset.
Når vi kigger på selve performance på den, så har den vist sig nogle flotte tal. Selvom det ikke er en harddisk som kommer med exceptionelle hastigheder, så får vi stadig en harddisk som kommer med +500 MB/s, som lovet. Harddisken er hurtig til at vise den hastighed, uden at filerne skal have en stor størrelse, som vi så i ATTO benchmark.
My Passport kan bruges af både Windows og Apple brugere, hvilket er endnu en ting som trækker op.
Pris og performance hænger godt sammen og der får man rigtig meget for pengene. Hvor både kompakt design, stabil performance til en fornuftig pris er blevet sat sammen her. Det gør at vi ender med en solid karakter på 9 ud af 10. My Passport ligger op til du ikke behøver et USB-stik mere, størrelsen både fysisk og lagerplads gør at det er en harddisk som kan være en fast del af dit setup, uden den fylder for meget.
Pros
Cons