QNAP TS-453mini 8 GB

QNAP er endnu engang vendt tilbage til Tweak.dk redaktionen, og denne gang med en noget kun anderledes 4-bays NAS server. Faktisk er det en server, som vi har skrevet nyhed om tidligere. Velkommen til vores gennemgang af QNAP TS-453mini.

QNAP er vi stødt på så mange gange før, men TS-453mini er altså noget for sig selv. QNAP skriver direkte, at den kan bruges som en almindelig PC, men her vil jeg dog sige, at der er tale om et mediecenter. Med HDMI-udgang kan den tilsluttes et TV direkte, og da diskene skal isættes oppefra i stedet fra fronten, har man valgt at lave den med låg på. Dermed bliver den af udseende utroligt diskret i et stuesetup. Ydermere får vi fjernbetjening med, som gør, at vi kan betjene Kodi eller lignende software fra sofaen.

 

tweak_dk_qnap_logo

 

Det tekniske overblik:

  • CPU: Quad-core Intel® Celeron® 2.0GHz (burst up to 2.41GHz)
  • Graphics: Intel HD Graphics
  • Hardware Transcoding Engine: Yes
  • DRAM: 8GB DDR3L RAM (2 x 4GB)
  • Memory slots: 2
  • Flash Memory: 512MB DOM
  • Hard Disk Drive: 4 * SATA 6Gb/s
  • LAN Port: 2 * integrated Gigabit RJ45 Ethernet LAN ports
  • USB:

3 x USB 3.0 port (Front: 1, Rear: 2)
2 x USB 2.0 port (Rear: 2)

  • HDMI: 1 (v1.4a)
  • IR Sensor: Yes (Compatible with QNAP RM-IR002 remote control)
  • Dimensions: 210 * 151 * 200 mm
  • Weight Net: 2 kg (4.41 lbs)
  • Gross: 3.4 kg (7.50lbs)
  • Power Supply: 90W AC power adapter, 100-240V
  • Power Consumption: (W)

HDD standby: 17.18 W
S3 sleep: 1.04 W
In operation: 30.23W

 

I kassen finder vi: 

 

 

  • To RJ45 ethernet kabler
  • En 90 W 240V adapter
  • Fjernbetjening til TS-453mini
  • Desuden indeholdt kassen også skruer til montering af 2.5" diske og diverse papirer

 

Sidst men ikke mindst har vi jo vores TS-453mini, og som I nok kan se, så er der ikke lige tale om vores standard NAS-server i udseendet. Vi har i stedet en vertikalt monteret enhed med låg i sort højglans. Det sorte højglans er superpænt, men det kommer med en hage. Serveren elsker nemlig tre ting. Støv, fingeraftryk og ridser. Men ellers er serveren uden sammenligning, hvad angår design. De små LED's i fronten kan justeres i lysstyrke, hvis den skal stå i et TV-møbel under fjernsynet. Her kan det nemlig være rart at kunne slå dem fra, så de ikke generer. Og det kan man altså.

 


På billede 1 ser I frontens betjeningspanel. Vi har en powerknap, også har vi en USB3.0 port med en flashback knap. Indsættes et USB stik her med firmware på, kan serveren flashes med et enkelt tryk på knappen. En meget heldig funktion, hvis noget er gået galt under automatisk opdatering.

 

 

På undersiden har vi fire kraftige gummifødder, som helst sikkert nok skal holde serveren godt på plads og indtag til blæsersystemet. Jeg er som altid ikke glad for intake i bunden grundet støv, men da den er bygget, som den er, kan det ikke være anderledes. Under et lille låg finder vi adgangen til DDR3 modulerne. Da vi har fået den store model, er der allerede installeret 8 GB heri. Men den findes også i en mindre model med 2 GB, hvor man så selv kan opgradere til maksimalt 8 GB.

 

 

Piller vi låget af toppen, finder vi et standard 4-bays monteringssystem til diske. Skufferne låses op med et ryk i håndtagene, hvorefter de kan tages ud og diskene monteres. Monteringen af 3.5" diske er uden brug af værktøj, men 2.5" kræver et par skruer for at kunne lade sig gøre. Altså er serveren så værktøjsfri, som den nu engang kan blive.

 

tweak_dk_qnap_ts_453_mini_13

 

På bagsiden finder vi et I/O panel bestående af et strømstik, to USB2.0 porte, to ethernet porte, to USB3.0 porte og en enkelt HDMI-udgang. Dermed har serveren stort set alt, hvad man kunne ønske sig. Jeg savner en optisk udgang, men der er jeg nok skadet. Jeg vil bare så gerne overføre mit DTS med Toslink kabel. Men de mange USB porte gør det muligt at tilslutte et trådløst kombitastatur fra for eksempel Rapoo.

 

På næste side kigger vi på opsætningen, brugerfladen og ydeevnen.

Vores partnere