Ifølge TV2 denne morgen, er bøgen spruget ud, hvilket må være en fast indikation på forår, men selvsamme kanal lover også en dag med konstant regn, hvilket må siges at sætte en stopper for begejstringen. Som plaster på såret kan så være, at en fridag venter de fleste af os i morgen fredag. Nu tilbage til dagens fokus. Redaktionen modtog for kort tid siden en NAS fra velkendte QNAP, som må betegnes, som værende blandt toppen af poppen inden for NAS løsninger.
Det være sig byggekvaliteten, men også deres interface formål at skille sig lidt mere ud sammen med et par andre på samme område. Derfor glæder man sig altid, når et produkt fra QNAP lander på disken. Lad os komme igang med dagens test.
QNAP har med for kort tid siden lanceret muligheden for at bruge nogle af deres NAS direkte som mediecenter via en indbygget HDMI port. Vi skal i dag have et kig på TS-269L som netop er en af disse NAS. TS-269L kommer med 512MB ram og en 1.86GHz dual core atom, så den burde være rimeligt kapabel med hensyn til performance.
Lad os starte med at tjekke, hvad det er QNAP rent faktisk har sendt os.
Specifikationer
Lagringskapacitet
Pakkens Indhold
|
Konstruktion og Design
Som vanligt for QNAP er TS-269L udført i et helt igennem simpelt og funktionelt design. Selve ”kassen” er udført i børstet stål, med en sort front. På fronten finder vi de vanlige skuffer til montering af diske, samt LED indikatorer for status, LAN, HDD1 og HDD2. Under disse LEDs finder man knapper til power og quick-copy samt en USB2.0 Port.
Som allerede nævnt er siderne på TS-269L udført i børstet stål, kun afbrudt af en stribe huller til udluftning i den venstre side. Enkel og stilsikker.
På bagsiden af TS-269L er der rig mulighed for tilslutning af eksterne enheder, idet NASen her er udstyret med 2x USB2.0, 2x USB3.0 samt en eSATA port. Udover dette er der 2xGBit LAN som kan bruges til link-aggregering.
Som det kan ses på billedet er TS269L udstyret med en relativt stor blæser på bagsiden, denne har dog ikke på noget tidspunkt støjet så meget at det har været generende, måske lige med undtagelse af i en stille stue (men jeg er også temmelig overfølsom overfor støj).
Alt i alt er denne NAS rimeligt veludstyret med de tilslutningsmuligheder man kan forvente for en NAS i dette segment. Specielt værdsætter jeg muligheden for at kunne tilslutte eksterne diske direkte til fronten for hurtig backup.