Synology behøver ingen præsentation, og Tweak.dk har efterhånden kigget på ganske mange NAS enheder fra denne producent. Mangler du en NAS-sever til hjemmet? Så tag og læs med mens vi kikker på hvordan Synology DiskStation DS213J klarer sig.
Synology er en af de mest kendte NAS-producenter der findes i verden. De dækker både små og store løsninger. Vi har efterhånden set på helt små 1-disk modeller med små processorer og endda også helt store modeller med plads til 5-diske og med store Intel 32 bit processorer. Denne gang skal vi kikke på en 2-disk model til folk med lidt mindre budget, eller som blot ønsker at komme i gang med en NAS. 2-disk er altid en fordel i forhold til 1-disk, da man har større sikkerhed, hvis en harddisk skulle gå i stykker.
Emballagen kommer i en flot lille grøn/hvid æske med håndtag. Designet er relativt simpelt og viser kun de ting som er absolut nødvendige. De grønne og hvide farver leder tankerne hen på noget der er besparende – både strøm og økonomisk, set i forhold til en typisk normal server.
Bemærk, at selvom billedet her er en smule rødligt, så er det ikke tilfældet med den virkelig ting. Den er hvid og ikke rødlig.
På den ene side finder vi en liste over features og funktioner og på den anden en liste og specifikationer.
Åbner vi emballagen kan vi se, at NAS’en er lige til, at hive op og at tilbehøret ligger til højre.