Intel Core i5-7600K Kaby Lake Processor

Tweak.dk står selvfølgelig også klar med en friskpresset test af den nye Intel Core i5-7600K processor som en del af ophævningen af den NDA, vi har været underlagt. Vi byder jer velkomne til vores seneste review af Kaby Lake serien.

I og med at vi har haft noget tid til at forberede os, så er vi jo også klar med et review af Intel Core i5-7600K, og jeg glæder mig virkelig til at se, om de nye processorer virkelig er en efterfølger til Skylake. Kan det virkelig betale sig at opgradere? Det må blive dagens hovedspørgsmål.

 

 

Kaby Lake er ment som en efterfølger til de nuværende Skylake processorer, og den er rent faktisk også bagudkompatibel med mange Skylake bundkort (Z170), da den kører på Intel LGA1151 sokkel. Det kræver dog, at udviklerne laver de fornødne tweaks af deres BIOS og udsender en opdatering til folk. Intel Core i5-7600K er selvfølgelig direkte modspil til tidligere i5-6600K, og den kommer da også med lidt højere clock frekvenser end 6600K. Blandt andet en core clock på 3,6 GHz fremfor 3,5 GHz, og en Turbo Clock på 4,2 GHz fremfor de tidligere 4 GHz. Base clock for DDR4 RAM er ligeledes skruet op fra 2133 MHz til 2400 MHz. Sidstnævnte er dog en mindre detalje, da Intel XMP profil går langt højere end dette. Slutteligt har i5-7600K, ligesom i5-6600K, en L3 cache på 6 MB og en maksimal TDP på 91 watt.

 

intel_core_i5_7600k_specs

 

Kaby Lake kører ligesom Skylake på en 14 nm+ chip die, og derved afviger Intel altså lidt fra deres normale tick-tock strategi, hvor de plejer at lave en die shrink førend en hastighedsoptimering. Hvilket essentielt "bare" gør Kaby Lake til et reboost af noget eksisterende. I hvert fald et stykke hen ad vejen.

 

Når det derimod kommer til PCI lanes, så har Kaby Lake nemlig noget at prale af, da den har 24 baner i sig selv i modsætning til Skylake, der "kun" kom med 16 baner. De ekstra 8 baner kan være en klar fordel for dig, der gerne vil køre med PCI indstikskort, som eksempelvis en NVMe PCIe SSD, i din maskine. Så stjæler du ikke PCI baner fra dit grafikkort.

 

 

Den nye processorserie er desuden også den første fra Intel, som understøtter Intel Optane teknologien. Optane gør processoren i stand til at anvende Non Volatile Memory (NVM) i stedet den traditionelle DRAM teknologi. NVMe kender flere og flere i form af de nye lynhurtige SSD'er, og nu er Intel i princippet også i stand til at bringe os nye og langt hurtigere RAM i vores maskiner. Vi glæder os meget til at se denne teknologi i drift senere hen.

 

Når vi snakker om iGPU, der er den integrerede GPU chip i en CPU, så er Kaby Lake også blevet opgraderet en smule. Fremfor Skylakes Intel HD530 chip, kommer Kaby nemlig med en Intel HD630 chip, der kan presse lidt højere frekvenser ud. Så en smule grafiske forbedringer skulle det nu nok kunne blive til. Den nye iGPU understøtter desuden også VP9 decoding og HEVC/x.265 video komprimering og dekomprimering. 

 

 

Står du overfor at skulle investere i et en ny processor inden længe, så anbefaler vi som altid, at du slår vejen forbi PriceRunner.dk for at finde de bedste dagsaktuelle priser.

 

tweak_dk_pricerunner_logo

 

Vi har ikke en masse billeder, som vi kan fremvise for jer her i dag, eftersom at der er en masse NDA'er, der skal overholdes i forhold til valget af bundkort og så videre. Men vi kan derimod vise jer en masse benchmarks, hvilket vi også har tænkt os at gøre.

 

Testsetup:

  • ASRock Z270 Extreme4 bundkort
  • Intel Core i5-7600K Kaby Lake Processor
  • Intel iGPU HD630
  • 16 GB (2* 8 GB) GEIL EVO X Dual Channel DDR4 3200 MHz
  • 512 GB Samsung EVO 850 SSD
  • FCS HYDRO G850

Testsoftware:

 

CPU/DDR4

  • Cinebench R15 - CPU
  • 7-Zip Benchmark
  • Aida64Extreme - ZLib
  • Aida64Extreme - Hash
  • Aida64Extreme - Memory Speed Tests
  • Aida64Extreme - Memory Latency Test
  • wPrime32
  • wPrime1024
  • wPrime32 - Overclocking
  • wPrime1024 - Overclocking

Intel HD530

  • Cinebench R15 - OpenGL
  • LuxMark v2.0
  • 3DMark Firestrike

CPU tests:

 

 

 

De forhøjede base clocks i vores Intel Core i5-7600K giver nogle lettere performance forbedringer i forhold til i5-6600K. Umiddelbart vil jeg dog nok tilføje, at det ikke kan forsvare en opgradering, hvis man i forvejen sidder med et Skylake setup. Som med Intel Core i7-7700K skal der dog tilføjes, at det er skønt at se en så markant forbedring på DDR4 fronten.

 

Intel HD 630 iGPU:

 

 

I forhold til tidligere HD 530 chip har den nye HD 630 chip lidt højere base clocks, hvilket også spores i resultaterne af vores grafiske benchmarks. Det giver os stadig ikke så meget performance, at den kan bruges til hardcore gaming. Men er man fan af free-to-play spil som Heroes of the Storm eller League of Legends, så ville man sagtens kunne nøjes med denne iGPU.

 

Overclocking:

 

Kaby Lake OC

 

Vores i5-7600K er yderst glad for at overclocke og med en standard H100i AIO køler er det lykkedes mig at presse 5001 MHz ud af systemet. Et ganske fint overclock, hvis jeg selv skal sige det. Resultaterne heraf vil nok for nogle virke ens, da de går igen i vores test af ASRock Z270 Extreme4.

 

 

Det fine overclock har givet os nogle fine forbedringer i forhold til resultaterne med CPU'ens Turbo Clocks. Dermed kan vi i hvert fald konkludere, at Kaby Lake i hvert fald er glad for at overclocke. Hvis man vel og mærke er heldig i silikoneræset. Efter lidt ekstra tweaks lykkedes det mig at få processoren ned på en VCore 1,310 volt på et 5 GHz overclock, hvilket er en noget bedre og mere stabil VCore på længere sigt.

 

Pris:

TBA

tweak_dk_pricerunner_logo

I kan læse om Core i5-7600K på Intels hjemmeside, hvis I klikker på banneret herunder.

 

 

Konklusion:

 

Et af de helt store spørgsmål i dagens review er, om Intel Core i5-7600K er en værdig aftager for nuværende Intel Core i5-6600K. For at kunne være det skal der efter min mening kunne forsvares en opgradering fra Skylake til Kaby Lake. Jeg synes personligt ikke, at man skal skifte fra Skylake, da prisen kontra de ekstra ydeevner ikke kan forsvares. Når det så er sagt, så er Kaby Lake en rigtig fin CPU-serie, der virkelig står klar til at yde for enhver, der springer på. Og kommer du fra ældre serier end Skylake, så kan jeg virkelig kun anbefale en opgradering. Søger du derimod de ekstra specifikationer, der kommer med Kaby Lake, så har denne også noget fedt at byde ind med. Med Intel Optane teknologien står vi blandt andet overfor muligheden for lynhurtig hukommelse i fremtiden og ikke mindst muligheden for at bruge PCI NVMe SSD'er som boot diske. De ekstra PCI baner giver os også mulighed for at køre x16 på single grafikkort løsninger med NVMe SSD som boot disk. Med alt dette i mente sender jeg Intel ud af døren med en score på 9.

Godt:

  • Fin performance
  • Overclocker godt
  • Kommer med 24 PCI lanes fremfor 16
  • Den indbyggede HD 630 iGPU yder fornuftigt
  • Tilforladeligt lav VCore under OC
  • Optane Memory Support
  • HEVC Support
  • Bagudkompatibel med Z170 med en BIOS opdatering

Knapt så godt:

  • En decideret Skylake efterkommer synes jeg ikke, den er

One of the big questions in todays review is if the Intel Core i5-7600K is a real successor for the Intel Core i5-6600K. To be honest I don't know if I defend an upgrade from Skylake to Kaby Lake based on performance versus price improvements. With that being said the Kaby Lake series is a great CPU that is ready to perform for anyone onboard. Furthermore it is a great upgrade for those on older series than Skylake. If you are looking for the extra specifications on Kaby Lake like the Intel Optane technology which gives us the possibility for using PCI NVMe SSD's as boot disks and high speed memory in the future or the extra PCI lanes however, then the Intel Core i5-7600K will be a worthy upgrade. This will give us the option to run NVMe x4 PCI SSD with a x16 single GPU setup. With all this in mind I will send Intel out the door with a score of 9.

 

Pros:

  • Good performance
  • Great overclocker
  • Comes with 24 PCI lanes
  • The built-in iGPU performs reasonable
  • HEVC support
  • Reasonable VCore under OC
  • Optane Memory Support
  • Backwards compatible with Z170 with a BIOS update

Cons:

  • I don't see it as a real Skylake successor

Score: 9

 

Vores partnere