AM4 socket kompatibel med Ryzen 4000 CPU’er

AMD_Ryzen_4000_X670
AMD’s nuværende ZEN-processorer har været på markedet i ganske lang tid, og AMD har også tilbudt bagudkompatibilitet på dets AM4-platform, i modsætning til Intel, der har tvunget slutbrugerne til at opgradere til en ny CPU-socket / platform.


Nu har en repræsentant for XMG-gruppen, Schenker, offentliggjort via en Reddit-tråd, at AMD's kommende næste generations Ryzen 4000 serie processorer (kodenavnet VERMEER) vil være kompatible med det eksisterende B450-chipset.

Dette betyder, at nuværende Ryzen CPU ejere kan opgradere til næste generation 4000 serie processorer uden at skulle skifte deres nuværende bundkort. Jeg vil dog formode, at for at få glæde af bagudkompatibiliteten, skal leverandører af bundkort muligvis frigive nye firmware patches sammen med BIOS-opdateringer.

Ifølge “Schenker” er XMG APEX 15 en bærbar computer, der understøtter desktop Ryzen 3000-processorer, og er i øjeblikket udstyret med et B450-chipset bundkort, som understøtter AM4 CPU'er med 65 Watt TDP (f.eks. Ryzen 3950X, der kører i ECO-Mode). Så når man henviser til XMG APEX 15-modellen, fortalte “schenker”, at den bærbare computer vil være ”fremtidssikret”

Dette betyder, at AMD’s ZEN 3-drevne Ryzen 4000 / Ryzen 4. generation af processorer forhåbentlig vil være kompatible med nuværende AM4 sockes til bundkort. 

Hvis vi antager, at nuværende B450 chipset baserede AM4-bundkort får en mikrokodeopdatering til understøttelse af Ryzen 4000, kan forhåbentlig high-end X470 chipset, den aktuelle X570 chip og de kommende B550 bundkort også have support til Zen 3. Intet er vel og mærke meldt officielt ud.

I en REDDIT Q&A, havde Schenker dette at sige: “it’s already been confirmed that AM4 socket and B450 chipset will be compatible with some (if not all) future Ryzen 4000 SKUs.”

Dette ville dog ikke komme som en overraskelse, da det samme skete med B450 og Ryzen 3000 CPU-support, da BIOS-opdateringer var nødvendige for at aktivere kompatibilitet. Dette kan også være den SIDSTE generation, der er AM4-sokkel-kompatibel.

AMD forventes at lancere ZEN 3 Ryzen 4000-seriens processorer senere på året. Serien er planlagt til at bruge en optimeret 7nm proces node og en fornyet ZEN 3 arkitektur. Dette skulle gøre arkitekturen endnu mere effektiv og ligeledes performance-effektiv sammenlignet med nuværende Zen 2 Ryzen 3000 serie. Vi kan forvente betydelige IPC forbedringer, hurtigere frekvenser og højere effektivitet og andre nye funktioner.

En vigtig ting at bemærke her er, at nye kommende platformfunktioner sandsynligvis ikke vil være tilgængelige på disse ældre chipsæt - ikke alle funktioner vel og mærke. Det samme skete, da Zen 2 kom ud med PCI-4.0 standarden, som ikke understøttes i det nuværende 400-serien chipset.

For at afslutte dette vil opretholdelse af komplet AM4-support fra AMD også hjælpe med at tilskynde de nuværende Ryzen ejere til at opgradere deres systemer. 

AMD har stadig en konkurrencefordel med sin nuværende Zen 2 Ryzen 3000 serie over Intel, og de kommende Zen 3-processorer vil skubbe dette endnu mere i den rigtige retning.


Image credit:

Notebookcheck