AMD frigiver nye budgetvenlige Ryzen 3 CPU'er

am4-motherboards-ryzen
AMD præsenterede i går deres nyeste tiltag i Ryzen familien, I denne omgang er det henvendt til de mere budgetorienterede systemer på markedet.


Vi må altså vente lidt endnu på nyt om deres kommende high-end processorer. AMD går dog ind og direkte angriber Intel, som vi forventer snart kommer med deres opdaterede i3 serie. Det er altså nøjagtigt det samme segment, som AMD går ind og forsøger at sætte sig på med deres opdatering, som lander i Ryzen 3 familien. 

AMD løftede under gårsdagens pressemøde, hvor Tweak.dk deltog, sløret for to nye CPU'er i deres tredje generation af Ryzen. De er begge baseret på Ryzen 3, og kommer til at hedde Ryzen 3 3100 og Ryzen 3 3300X, og kommer altså ind i Ryzen familien på et trin over de nuværende Ryzen 3 2300X og Ryzen 3 1300X.

amd-ryzen-3-spring.jpg

De to nye processorer er baseret på 7nm Zen 2 arkitekturen, så det er umildbart et godt trin op på stigen. Ryzen 3 3100 og Ryzen 3 3300X er udviklet på en AM4 platform, som AMD stadig holder fast i, og det er godt at se, at AMD fortsat holder fast i deres løfte om langvarig support til denne platform.

Begge de nye Ryzen 3 3100 og Ryzen 3 3300X CPU’er har også fået tilføjet SMT (Simultaneous Multi-Threading), hvilket også er et godt trin op til den potentielle ydelse, sammenlignet med tidligere generations Ryzen 3. 

En anden vigtig opgraderingen er, at begge nye Ryzen 3 processorer kommer med en betydeligt større cache, der lander på samlet 18MB. Det er en stigning på 80% i forhold til de 10MB, som var tilgængelig på de tidligere Ryzen 3 CPU’er. 

amd-ryzen-3-3300x.png

Ryzen 3 3300X kommer med fire kerner og otte tråde, og en basefrekvens på 3,8 GHz og en boostclock op til 4,3 GHz

Ryzen 3 3100 kommer også med fire kerner og otte tråde, men med en basefrekvens på 3,6 GHz og en en boost op til 3,9 GHz.

AMD fortæller selv, at Ryzen 3 3100 forventeligt har op til 20% mere ydelse i spil, og op til 75% bedre ydelse i mere professionelle programmer end den sammenlignelige konkurrence på markedet.

Helt som det har været traditionen med AMD's Ryzen serie, så er begge de to nye CPU’er naturligvis ulåste. Så hvis man har lyst til at give sig i kast med at overclocke dem for at klemme mere ydelse ud, så har man muligheden for det. Begge to kommer med en AMD Wraith Stealth køler i kassen. 

amd-ryzen-3.png

Ryzen 3 3100 og Ryzen 3 3300X, har en TDP på 65W, og AMD forventer at de kan være klar til levering allerede i maj 2020, så det er altså lige om hjørnet. På grund af den noget specielle situation, som verden er i lige for tiden med COVID-19, var de dog lidt tilbageholdende med at give en mere præcis dato. 

I følge AMD vil priserne lande på 99 USD for Ryzen 3 3100 og 120 USD for Ryzen 3 3300X. Omregnet til danske priser, kan vi nok forvente et sted omkring 800 kroner og 1000 kroner. Hvis det ender med at holde, så har vi altså et par solide bud på en CPU til et gaming setup i budgetklassen.


AMD B550 Chipset

AMD løftede også sløret for, at der sammen med de nye Ryzen 3 3100 og Ryzen 3 3300X processorer - også vil komme et nyt B550 chipset. 

Det er dog ikke ret mange detaljer vi må afsløre om det nye chipset endnu. En af de opdateringer, som vi kan se frem til, er dog at PCIe 4.0 nu også kommer til at gøre sit indtog på AMD bundkort i den billigere end af stakken. 

amd-am4-socket.jpg

De nye bundkort vil lande på markedet i midten af juni, ifølge AMD, og der vil være kort fra samarbejdspartnere som ASRock, ASUS, Biostar, Colorful med videre.

Vi har snart mere nyt om de nye Ryzen 3 3100 og Ryzen 3 3300X CPU’er og kommende B550 bundkort, og vi får forhåbentligt også snart fingrene i de nye CPU’er, så vi kan se nærmere på dem. Så følg endelig med på Tweak.dk for mere AMD og Ryzenindhold meget snart.

Er de nye Ryzen 3 CPU’er noget der tiltaler dig? Lad os høre fra dig i kommentarfeltet! 

Vores partnere