København får Danmarks første IMAX biograf

Hidtil er danskerne blevet snydt for IMAX biografer, der er et helt særligt biografkoncept, hvor der stilles nogle særdeles høje krav til den pågældende sal, som filmen skal opleves i. Men det vil biografen CinemaxX nu lave om på.

Hidtil er danskerne blevet snydt for IMAX biografer, der er et helt særligt biografkoncept, hvor der stilles nogle særdeles høje krav til den pågældende sal, som filmen skal opleves i. Men det vil biografen CinemaxX nu lave om på.

 

De tre mest fordelagtige kriterier er et særdeles højt og buet lærred, en speciel IMAX-projektor, som kan levere det høje billede og slutteligt et specielt IMAX Sound lydsystem. Skyfall fra 2012 er den første film, som er blevet skabt i 100% ægte IMAX-kvalitet, der gav hele 26% større overflade til billedoplevelsen. I fremtiden vil man i København kunne opleve flere og flere af de populære IMAX-film.

 

“IMAX leverer en samlet patenteret løsning, der opfylder deres meget høje kvalitetskriterier, gående fra det særligt høje og buede lærred, de særlige IMAX-projektorer og den specialdesignede IMAX-sound. Endvidere skal salen ombygges med nye akustiske overflader, ligesom der installeres store luksusstole på alle pladser. Ombygningen af den tidligere Sal 1 tager to måneder, og er allerede startet,” fortæller CinemaxX om projektet.

IMAX-salen er netop nu i gang med at blive gjort klar i CinemaxX i København, hvor salen har premiere den 23. april med Nordens allerstørste biograflærred. På premiere dagen vil der blive vist "Avengers: Age of Ultron". Desuden kan vi også se frem til Star Wars: The Force Awakens, Jurassic World og Mission: Impossible 5.

Vores partnere