CACH Biopejs: Test

Bioethanol rund biopejs Brændstof Varmeeffekt Forbrug cach
I jagten på altid at bringe spændende og interessant indhold til vores brugere har vi i denne omgang taget et kig på noget så low-tech som en biopejs. Den runde biopejs er efter sigende et raffineret og stilfuldt blikfang og skaber en smuk ramme omkring en fascinerende ild. Det lader vi komme an på en test!


Inden vi med bål og brand kaster os ind i testen, giver vi lige et hurtigt overblik over biopejsen.

Specifikationer på CACH Rund biopejs til vægmontering

•    1 stk. rund biopejs (Ø: 50cm, D: 20cm)

•    Slukningsværktøj

•    Sikkerhedsglas

•    Skruer til montering

•    1.5L brænder

•    Vægt: 12.8kg

•    Varmeeffekt 2,17kW

•    Kapacitet: 1.5L

•    Brændstof: Bioethanol

•    Forbrug: Op til 6 timer pr. opfyldning


Unboxing og første indtryk

Pakken til biopejsen er en ganske almindelig brun papkasse, som man kender det fra industrien. Ingen billeder, eller anden guf der viser lidt mere om hvad man har købt. Der er en meget basal beskrivelse og en henvisning til at produktet er produceret i Kina efter danske specifikationer.

CACH Biopejs Test.jpg

Når kassen bliver åbnet, er det første man støder på manualen, pakket ind i klar plast, så den ikke bliver krøllet. Lige under den finder vi glaspladen, som fungerer som et beskyttelseslag mod flammerne, når pejsen er monteret på væggen. Det var ganske overraskende at finde glaspladen fuldstændig ubeskyttet yderst i papkassen – man skulle mene den meget nemt kunne gå i stykker her (jf. Post Nords typiske behandling af pakker).Det forlyder fra forhandleren, at ingen skader er sket i forbindelse.

test af CACH Biopejs smart home.jpg

biopejs Slukningsværktøj Bioethanol.jpg

Samlevejledningen kommer helt uden tekst, hvilket er lidt overraskende. Det lykkedes da også skribenten at samle delene forkert, inden det blev klart i hvilken rækkefølge delene skulle samles. Det ville have været rart med en ”1-2-3” step guide til samling.

Slukningsværktøj biopejs Bioethanol cach Sikkerhedsglas.jpg

Selve manualen og sikkerhedsinstruktionerne er tilstrækkelige, om end tydeligt ment til flere forskellige produkter. Jeg savner desuden en klarere pointering af hvad der viste sig at være et spjæld samt åbne/lukke håndtag var – da det ikke just er tydeligt fra noget af det inkluderede materiale. Hertil må siges at jeg bestemt ikke er biopejs feinschmecker, håndværker eller des lige, men for average Joe som mig, ville det i hvert fald hjælpe gevaldigt med bedre dokumentation.

Efter at have fået polystyrenen ud af papkassen, hvilket i øvrigt var ganske nemt, åbnes den for at afsløre selve CACH biopejsen fra biopejs-shop.dk (LINK). Pejsen ligger rigtig godt beskyttet inden i polystyrenen, så man ikke får ridser eller skrammer i metallet. 

biopejs Brændstof Varmeeffekt Slukningsværktøj Bioethanol cach.jpg

Vi fandt ingen brændsel i vores kit, som lovet i annoncen, men dette kan selvfølgelig være en fejl.


Samling og installation

Samling af biopejsen var relativt nem, om end jeg begik en fejl ved at bruger det der viste sig at være mellemstykker til at montere med. Det gik først op for mig da jeg havde fået enheden på væggen. 

Det er ganske simpelt at hænge pejsen på væggen, alt der er krævet, er to rawlplugs og to skruer, vupti, så har du en monteret biopejs på væggen!

Hvis CACH og biopejs-shop.dk skulle forbedre yderligere på oplevelsen ville det have været utrolig lækkert at få en template med på A3 (eller lignende) så man nemt kunne bore hullerne i den rigtige afstand fra hinanden på væggen. Det ville samtidig gøre det lettere at centrere den, hvis man ligesom jeg, skal have den hængt sirligt i midten af en væg. Løsningen findes allerede til vægbeslag til TV, og kunne være en nem og billig måde at forbedre brugeroplevelsen.


Brug & Look

Udseendet på pejsen er der ikke umiddelbart en finger at sætte på. 

Pejsen fremstår flot i den moderne stue, og vil passe nemt ind i rigtig mange lejligheder rundt omkring i byerne, hvor det desværre ikke er muligt at få f.eks. en brændeovn. Glaspladen kombineret med det flotte sorte karosseri gør biopejsen til en oplevelse i rummet og står flot frem som et objekt man gerne viser frem i sit hjem.

Bioethanol rund biopejs Brændstof Varmeeffekt Forbrug cach.jpg

cach rund biopejs i brug.jpg

Når der tændes op, er det let at komme ind til tanken med en lighter, så man kan føle sig tryg ved optændingen af pejsen. Spjældet er nemt at flytte, om end designet (særligt de to dupper der trækkes i) kunne raffineres yderligere for at matche det overordnede indtryk.

Varmeeffekt Bioethanol rund biopejs montering Forbrug cach.jpg

Spjældåbner/lukkeren er derimod ganske rædderlig i sit design. Det er ganske enkelt en om ‘er og passer slet ikke til resten af produktet. Se selv herunder.

Forbrug Varmeeffekt Bioethanol rund biopejs brænder cach.jpg

Ser vi på selve tanken, som bioethanolen hældes op i, er den pænt udført, men utrolig besværlig at hælde bioethanol i uden at spilde ud over det hele. I den sammenhæng kunne jeg godt have ønsket mig enten et opfyldningsværktøj (en tragt eller lignende) eller måske at designet var tænkt lidt mere i retning af brugeren, så man ikke skulle hælde ind over / omkring den ellers flotte glasplade på fronten. Dette er især et problem da bioethanol ofte kommer i 1L eller større dunke, som ikke just er indrettet til ”drypfri” og nem betjening.

påfyldning af rund biopejs cach.jpg

Bioethanol rund biopejs brug.jpg

Pejsen brænder flot og giver overordnet en rigtig fornuftig varme fra sig. Det er nok til jeg fint kan sidde i sofaen og få fornemmelsen af strålevarmen fra ilden, hvilket er super lækkert, særligt i de mørke og kolde vintermåneder.


Pris

CACH Rund Biopejs står i skrivende stund (19-03-2020) til 4999,- hos biopejs-shop.dk.

Det må nok bedst beskrives som midt i feltet prismæssigt, et godt stykke fra de helt tunge drenge men samtidigt heller ikke helt i den billige ende.

Du kan selvfølgelig både se og læse mere om biopejsen fra CACH hos biopejs-shop.dk ved at klikke på banneret herunder.

Varmeeffekt Forbrug Bioethanol Kapacitet cach rund biopejs brænder.png


Konklusion

Vi skal selvfølgelig have lavet en lille afrunding af testen og samlet op på hele indtrykket med den runde biopejs. 

Overordnet set må vi sige, at når biopejsen først er installeret giver den et klart løft til et hvert moderne hjem, særligt hvis man bor i lejlighed og gerne vil have et sidste pift og noget liv ind i de mørke vintermåneder. Varmen den afgiver er tilpas til mindre stuer i lejligheder og der er bare noget utrolig beroligende ved at sidde og kigge på de dansende flammer.

pejs bio rund, fyring cach.jpg

Byggekvaliteten er solid og designet overordnet flot. Jeg savner noget mere indtænkt funktionalitet omkring opfyldning og ikke mindst et ordentligt design af åbne/lukkemekanismen til spjældet. Det er simpelthen ikke godt nok på et produkt til 5000,-

Indpakningen havde jeg gerne set tage lidt bedre hånd om glaspladen og manualerne kunne løftes, uden at det dog går hen og bliver afgørende. Sidst men ikke mindst var der ikke ethanol med i vores pejs som lovet på hjemmesiden, men vi antager at dette er en simpel fejl.

Overordnet set finder jeg at CACH Rund Biopejs fra biopejs-shop.dk er anbefalelsesværdig og derfor lander vi på karakteren 8.

Pros

•    Flot design

•    Nem montering

•    Stor kapacitet

•    Let at tænde

•    Giver hjemmet et løft

Cons

•    Indpakning af glasplade er foruroligende

•    Ringe design af spjældlukker/åbner

•    Besværlig at genopfylde med bioethanol

•    Plads til forbedringer i manualen


Vores partnere