DRTV: Alt du skal vide

DRTV guide
Surfer du bare lidt i ny og næ, eller ligger du i den helt tunge ende af hardcore surferne, og er nysgerrig på hvad de danske sider kan tilbyde, så kommer vi her med et godt bud på kvalitetsstreaming – og så er det næsten gratis. Sig hej til DR TV.

DR TV er en populær streamingside, og det forstår vi godt. Dels fordi man hurtigt er i gang på brugerfladen som er både simpel og ligetil men også fordi, at der faktisk er et ret imponerende udvalg på sitet. Mere om det længere nede.


Hvem står bag DRTV?

Det er efterhånden en del år siden, at licensvognen takkede af, og kørte i garagen. Faktisk 30 år i år, men trods det, så ved de fleste at DR er en statsejet, licensfinansieret tv-udbyder – hvor man spytter lidt i kassen over skatten pr. automatik, så gratis skriver vi i gåseøjne.

I forpligtelsen ”public service”, eller knastørt oversat ”i offentlighedens tjeneste” så forpligter DR sig til at levere programmer som er både alsidige, kulturelle og oplysende til den danske befolkning. Det har de altid gjort, og nu altså også online. Og de gør det godt.

For DRTV er - som navnet nok afslører - Danmarks Radios take på en streamingtjeneste, og den ER for alle. Lige fra de små der nok hælder mest til Ramasjang universet, og helt til de kulturtunge typer der søger mod DRK.


Udvalget af programmer hos DR TV

Du kan både streame DR´s tv-kanaler live, eller høre alle DR´s radioprogrammer. Du kan også sætte programmer på pause til senere, eller måske gå tilbage i arkivet og se gamle afsnit og udsendelser hvis det er det som frister. Sagt med andre ord; Du kan se programmer på DRTV, når det passer dig

Udvalget er stort, og hvis du leder efter spændende dokumentarer, kulturprogrammer, underholdning eller nyheder så finder du det meste på DRTV.

Det er overskueligt, og du finder let det du leder efter via en super god genre-oversigt. DRTV-menuen består af følgende:

- Dokumentar

- Fiktionsserier

- Livsstil

- Kultur

- Nyheder og debat

- Underholdning (humor/satire og film)

- Viden

- Natur

- Historie

- Sport

- Musik

Der burde være noget for alle her.

Og, opretter du en bruger så kan du tilpasse oplevelsen personligt med en ”favoritliste”, eller ved at oprette en personlig tv-guide. Men det hele fungerer altså også fint uden nogen form for oprettelse af bruger.

Hent DRTV appen fra App Store her.

Hent DRTV appen fra Google Play her.


Sådan kommer du igang med DR TV

Der findes to valgmuligheder. Den første mulighed er i vores optik den nemmeste. Du skal du blot gå ind på hjemmesiden https://www.dr.dk/drtv/

Når du er kommet ind på hjemmesiden, kan du gå i gang med at se udsendelser med det samme. Klik på den udsendelse du ønsker at se, og vælg AFSPIL NU, that’s it.

Vil du gerne have fingrene mere ned i bolledejen, kan du vælge at oprette et DRTV login. Dette login til DRTV, giver det dig mulighed for at oprette din personlige favoritliste. Ligeledes kan du også lave din egen personlige TV-guide. Sat med andre ord, giver et DRTV login dig mulighed for at tilpasse en streamingkonto personligt til dig og dine ønsker.

For at oprette en DRTV profil, skal du blot oplyse dit navn og e-mail. Herefter vil du modtage et kodeord, og så er du praktisktalt klar til timer med god underholdning på DRTV.  

Vi er fan af DRTV. Brugerfladen, udvalget, ja, hele konceptet bag virker bare.

Du kan finde mere info på dr.dk/drtv

Læste du også: DRTV meldes nu klar på Android TV i beta format


Source & Image credit:

DRTV

Vores partnere