Activision er endnu engang tilbage med dette års nye Call of Duty udgivelse. I 2016 drejer det sig om spillet Call of Duty Infinite Warfare. Køber du den store udgave af spillet, medfølger en remastered version af Call of Duty Modern Warfare, som vi tidligere har anmeldt. Læs med her, for at se hvad Activision og Call of Duty Infinite Warfare har at byde på.
Activision er endnu engang tilbage med et nyt spil i deres efterhånden meget omfattende Call of Duty serie, denne gang med tilnavnet Infinite Warfare. Det er et meget passende navn, da det foregår i den meget fjerne fremtid, hvor mennesket har koloniseret rummet, i et forsøg på at skrabe flere ressourcer sammen.
Call of Duty Infinite Warfare udkom den 4. November, og byder som altid på adskillige DLC packs, der udkommer over det næste år.
I denne omgang er der også tre unikke game modes i Call of Duty Infinite Warfare, hvor den første del er kampagnen, den anden del er online multiplayer, og det tredje ben i treenigheden udgøres af den traditionelle zombiemode.
Specifikationerne for at kunne spille Call of Duty Infinite Warfare herligheden findes nedenfor.
Specifikationer
Vi tager de tre gamesmodes en af gangen, og kommer omkring det visuelle i takt med at vi kommer omkring spillet.
Kampagnen
I kampagnen i Call of Duty Infinite Warfare, er man Kaptajn Reys, en tier 1 Special Operations pilot, der efter et knusende angreb på jorden, overtager kommandoen over de resterende enheder fra koalitionen, som desperat forsøger at forsvare de sidste rester af menneskerne under deres beskyttelse, mens de bekæmper en nådesløs fjende. Dette foregår ofte under extreme og dødelige forhold, ude i det kolde og tomme rum.
I takt med at menneskeracen får koloniseret rummet, har de forskellige nationer på jorden formet United Nation Space alliance, eller UNSA, som agerer som det styrende organ, over rumrejser og handel. Dertil er the Solar Alliance Treaty Organization, eller SATO, blevet stiftet som det fredsopretholdende organ i UNSA
Efter overraskelsesangrebet på jorden og UNSAs hovedkvarter, tager Kaptajn Reyes kontrollen over Retribution, en af klodens sidste overlevende krigsskibe. Og i en tid fyldt med usikkerhed, skal Kaptajn Reyes, sammen med de overlevende rester af koalitionsstyrkerne, bekæmpe de nådesløse rebeller fra the Settlement Defense Front, der har hjem i fjerne afkroge af galaksen. The Front er ledet af Kit Harington fra Game of Thrones, der leverer en solid præstation i spillet, som antagonisten.
Som i alle CoD spil, er der en fjendtlig faktion man skal forsvare sig mod, og bekæmpe. I infinite Warfare, drejer det sig om en gruppering af rebeller som er brudt ud af UNSA, for mange år siden, da der var en intern magtkamp i organisationen. Denne gruppe kalder sig selv for SetDet, som er en forkortelse for the Settlement Defense Front, eller blot the Front. Rebellerne er brutale, meget radikale og blevet formet af de extreme off-world forhold som menneskerne har været udsat for. Det betyder at de er kolde og kyniske, og har en survival of the fittest mentalitet.
Kaptajn Reyes leder forsvaret af jorden fra rumskibet SS Retribution, som er en central del af historien der udspiller sig i løbet af kampagnen. En af hans mest trofaste soldater er robotten E3N, eller Ethan. E3N viser sig at være et pragteksemplar af en soldat, og bidrager også med et par komiske elementer igennem spillet. SS Retribution er den centrale HUB, for Kaptajn Reyes og hans tropper, og krigsskibet tjener som base hvorfra man tager afsted, og vender tilbage til, når missionerne er overstået.
Gennem kampagnen, får man også lov til at styre sit helt eget rumfartøj, som minder mere om et kampfly der kan flyve i rummet. Dette skib bliver kaldt for The Jackal, eller Sjakalen om man vil. Sjakalen er et skib der er customeriserbart, og udvikler sig jo længere hen i kampagnen man kommer.
Som en fed lille extra detalje, får man en gratis udvidelse til PlayStation VR, hvis man ejer et VR headset. Det er en lille, men supersjov mission i Sjakalen, hvor man flyver rundt i bedste Star Wars stil, og kæmper om herredømmet i rummet, omkring store krigsskibe. Det fungerer, styringen er intuitiv, og det er simpelthen helt fantastisk hvor sjovt det er at have dogfights i rummet, hvor man fjenden altid er nedad.
Det minder lidt om EVE: Valkyrie der også er lavet til PlayStation VR, og det eneste jeg har at sætte en gfinger på her, er at denne bonusmission er alt for kort. VR missionen suger én ind i spillet, og har du mulighed for at prøve det engang, har det mine varmeste anbefalinger.
Som altid i et nyt Call of Duty spil, bliver der introduceret nye våben. Infinite Warfares våben inkluderer klassisk ballistiske våben, såvel som nye energibaserede våben, med flere funktioner, så man kan transformere sine våben under kamp. En fed lille detalje, er at hver gang man samler et nyt våben op, laver en computer en hurtig scanning, mens våbnet bliver præsenteret for os som spillere. Det ser jo bare godt ud.
Jeg vil starte med at sige, at Infinite Warfares kampagne, er en af de bedste CoD kampagner i serien for undertegnede, men desværre også en af de korteste. Det tager kun omkring 5 timer at spille sig igennem hele herligheden. Hvordan det kan gå til er et godt spørgsmål, men det er virkelig sølle, at et så stort spil ikke har mere single player indhold at bringe på banen.
Spillets visuelle udtryk er helt i top, og jeg er ikke ked af at sige at det er det flotteste Call of Duty spil indtil videre. Lyspartikler, karaktermodeller og eksplosioner er flotte at se på, og koblet sammen med de meget flotte miljøer der danner baggrunden for spillet, er det svært ikke at være begejstret. Det er simpelthen Call of Duty når det er flottest. I løbet af spillet får man lov til at opleve noget der mest af alt minder om scener ud af de nyeste Star Trek eller Star Wars film, med store rumskibe der flyver ned gennem atmosfæren, kæmpe eksplosioner og fantastiske kampe i rummet.
Lyden er som altid flot, med lækre eksplosioner og karakteristiske lyde til hvert våben. Specielt lyden i single player kampagnen er helt i top, hvor de har flere skuespillere man kan nikke genkendende til, til at lægge stemmer til karaktererne. Og det gør de på en overbevisende måde. Musikken og lydeffekterne komplimenterer spillets grafiske udtryk godt, og samlet set er det en fornøjelse at spille single player kampagnen. Faktisk er det efter undertegnedes mening, klart den bedste del af Infinite Warfare, som også inkluderer en lidt haltende multiplayer oplevelse, og en sjov og udfordrende zombiemode.
Multiplayer
Spillets multiplayer mode ender med at skuffe, hvor det ikke er rummet eller 0-G der ender med at danne grundlag for banerne man kæmper i. Jeg havde ellers set virkelig meget frem til en Ender’s Game playmode. Husk altid, the enemy’s gate is down!
I stedet står vi med de sædvanlige baner fra tidligere spil som vi er vant til at se. I det hele taget minder multiplayerdelen af Infinite Warfare utrolig meget om Call of Duty Black Ops 3s multiplayer, hvor man har jump boosts, og kan løbe på vægge. Og selvom det er sjovt og tilføjer flere dimensioner at spille i, så havde jeg håbet og forventet mere fra Infinite Warfare. Tilbage står en testet og gennemspillet multiplayer, der ikke bringer meget nyt med sig.
Vi har de sædvanlige gamemodes at spille i, såsom Deathmatch eller Kill Confirmed. Banerne man spiller på, er dele af banerne fra singleplayer kampagnen, og som altid tager det kun et par kampe for at skabe sig et overblik.
Endnu engang kan man gøre brug af UAV, eller et af de to nye supervåben i spillet, the Claw og the Eraser. De skal prøves. Jeg vil ikke afsløre mere her.
Zombies
Zombies er som altid en fornøjelse at stifte bekendtskab med, og denne gang vender vi tilbage til noget der mest af alt minder om en Tilbage til fremtiden film. Første episode forgår i en 80’er forlystelsespark, der får nostalgien frem. Det kan spilles som en kooperativ multiplayer, og det gælder som altid om at smadre zombier og overleve så mange runder som muligt, mens man bevæger sig igennem forlystelsesparken. Forlystelsesparken man spiller i hedder Spaceland, og er en 80’er forlystelsespark, fyldt med 80’ernes forestilling om hvad og hvordan fremtiden ville se ud.
Man kan købe våben, låse op for nye områder med flere våben, og det handler om at være strategisk i forhold til hvordan man vælger at spille runderne. Hver gang man låser op for nye områder, kommer der flere zombie spawnpoints. På samme tid, har man en mission om at få tændt for strømmen til Spaceland. Det er vanvittigt og sjovt.
Pris
Vi har indhentet den dagsaktuelle pris hos PriceRunner.dk. For 599,00.- DKK inkl. fragt kan man købe spillet Call of Duty Infinite Warfare, der inkluderer Modern Warfare remastered, som vi tidligere har anmeldt. Det er en høj pris, som dog kan forsvares hvis man er interesseret i Modern Warfare remastered. Er du interesseret i at læse mere om Call of Duty Infinite Warfare, kan du klikke på Activision logoet herunder.
Konklusion
Vi er nået til vejs ende, og det er blevet tid til at danne et overblik over Infinite Warfare. Det indeholder en fantastisk single player kampagne, som er alt for kort. Det fungerer virkelig. Tilføjelsen af en VR mission, til de der har et PSVR headset er en fed detalje, og det fungerer rigtig godt. Mere af det, tak!
Zombiemode er sjov, kikset og så 80’er agtig som den kan blive. Jeg ser frem til fremtidige episoder af Infinite Warfares zombiemode. Sidst, men ikke mindst, er der online multiplayer delen, som altid fylder mest i et Call of Duty spil, og her føler jeg at Activision har fejlet. Det minder alt for meget om multiplayerdelen fra Black Ops III. Det er den samme multiplayer, med nye baner, og få nye og anderledes våben. Det er skuffende.
Der findes mange versioner af spillet, alt efter om man ønsker at få Modern Warfare remastered med i købet, og er du interesseret i dette, er Legacy Edition, som vi har testet, helt bestemt pengene værd. For 599,00.- DKK får man Infinite Warfare, Modern Warfare remastered og en extra mission til PlayStation VR. Det er svært at gå galt i byen med sådan et tilbud. Er du kun interesseret i at spille single player, er prisskiltet ret højt. Vi slutter af med at give spillet en karakter på 7.
Godt
Mindre godt
English summary
We have reached the end and it was time to get an overview of Infinite Warfare. It contains an amazing single player campaign, which is way too short. It really works. The addition of a VR mission, to those who have a PSVR headset is a cool detail, and it works really well. More of that, thank you and please!
Zombie Mode is fun, clumsy and so 80s-style as it can be. I look forward to future episodes of the Infinite Warfare zombie mode. Last but not least, there's the online multiplayer, which always fills most of a Call of Duty game, and here I feel that Activision has failed. It too reminiscent of the multiplayer from Black Ops III. This is the same multiplayer, with new levels, and a few new and different weapons. It's disappointing.
There are many versions of the game, depending on whether you want to get Modern Warfare remastered in the bargain, but if you are interested in this, Legacy Edition, which we tested, is definitely worth the money. For 599,00.- DKK you get Call of Duty Infinite Warfare, Modern Warfare remastered and an extra mission to PlayStation VR. It's hard to go wrong with such an offer. Are you only interested in playing single player, the price tag is quite high. We conclude with giving the game a score of 7.
Good
Less good