Er du en gal gamer, som samtidig er bidt af Spider-Man? I så fald har du noget at glæde dig til. Et nyt Spider-Man-spil udkommer senere på året til PlayStation 4.
Sony og Insomniac Games har arbejdet hårdt på et nyt Spider-Man-spil til PlayStation 4. Nu er der nyt i sagen.
Ryan Penagos, der til dagligt fungerer som ansvarshavende redaktør for Marvel Digital Media, har netop afsløret, at det omtalte Spiderman-spil vil blive udgivet senere på året.
Sløret er dog ikke blevet løftet for en specifik udgivelsesdato. Derudover mangler Sony Sony og Insomniac Games også at tildele det nye spil en titel.
Tilbage i år 2000 udkom det første Spider-Man-spil til PlayStation. Det gik under navnet Spider-Man. Siden da har et hav af Spider-Man-spil været tilgængelige til Sonys populære konsol.