Ghost of Tsushima (PS4)

Ghost of Tsushima anmeldelse
Ghost of Tsushima er Sonys sidste svar på en exclusive title til PS4, inden PS5 banker på døren om kort tid. Spillet er gennemført med en fantastisk combat-del, en god historie og sidst men ikke mindst, er det flot visuelt men også lydmæssigt. Denne fantastiske præstation fra Sucker Punch, resulterer i at spillet lander i den øverste del af karakterskalaen.

Sucker Punch der står bag Ghost of Tsushima, er langt fra ny i branchen. Studiet står eksempelvis også bag InFamous-serien til PS3 og PS4, samt klassikeren Sly Cooper til PS2. Dette er altså deres sidste spil til PlayStation 4, inden vi om kort tid byder velkommen til PS5. 

Inden vi får alvor går igang med anmeldelsen af spillet, tages der lige et kig på det tekniske aspekt.

Spillet har kørt på en standard (fat) PS4 uden problemer. Ghost of Tsushima er dog optimeret til PS4 Pro, hvor du vil opleve bedre visuel kvalitet og en lidt mere stabil framerate. Trods spillet har kørt på en standard PS4, har det kørt stabilt - dog med enkelte små framedrops af og til. Det sker dog sjældent og er ikke noget der ødelægger oplevelsen.



Jeg har dog et par gange oplevet nogle glitches imens jeg har hoppet- og klatret rundt, selvom der har været et par opdateringer imens. Udover disse småfejl har der heldigvis ikke været nogle store ”game-breaking” bugs og glitches.

Ghost of Tsushima cover art.jpg

Historien

Spillet udfolder sig i Japan i det 13. århundrede. Det Mongolske kejserrige har hærget hele nationer, i deres kamp om at erobre Østen. Den Mongolske general Khotun Khan, har nu begyndt invasionen af øen Tsushima, som det første skridt ind i det japanske land. Mongolerne slagter folket, tager fanger og besætter landsbyer og templer, uden nåde og medlidenhed. 

I spillet tager du person som en af de sidste overlevende samuraier i sin klan, Jin Sakai. 

Sakai vil gøre alt for at stoppe den nådesløse Khotun Khans jerngreb om øen, sådan der atter kan skabes fred igen. Jin må dog se bort fra de traditioner, der har formet ham, for at skabe en ny vej, spøgelsets vej, og tage utraditionelle kamp-metoder i brug for Tsushimas frihed.

Ghost of Tsushima PS4

Obs: Det næste afsnit indeholder spoilers i forbindelse med spillets prolog/begyndelse.


Prologen går lige til sagen, hvor krigen raser imellem Japanerne og Mongolerne. Som et forsøg på at skubbe Mongolerne tilbage, er en gruppe samuraier reddet ud for at nedkæmpe Mongolerne. Situationen ender i et blodbad for samuraierne og Jin er nær ved at dø. I mellemtiden er Jin Sakais onkel, Lord Shimura, blevet taget til fange af den Mongolske general Khotun Khan. 

Jin Sakai har nu til opgave at befri Lord Shimura og stoppe Mongolernes invasion af øen, ligemeget hvad det koster.

Historien forløber kronologisk, men undervejs får Jin dog flashbacks, i form af cinematic cutscenes, til hans unge dage omhandlende hans træning, onkel og far.

Ghost of Tsushima


Gameplay

Efter prologen bliver man smidt ud i en kæmpe verden, hvor alt ligger klar til at blive udforsket. Kortet bliver gradvist afsløret i takt med at du vandrer/ridder rundt, men også når du gennemfører missioner, sidemissioner, samt andre aktiviteter. Kort sagt er der rigeligt at tage sig til i denne store åbne verden.

Samtidigt med at der udforskes og klares missioner, optjener man ressourcer, som er spillets form for penge. Derudover kan der indsamles ”rigtige” ressourcer i form af jern, læder, bambus med mere, som kan bruges til opgradering af Jins rustninger, dragter og sværd. Blomster kan samles op og bruges til kosmetiske effekter, såsom hatte, pandebånd og farvning af dragter. 

Tøj og udstyr kan også tilpasse med forskellige fordele og evner, i form af amuletter. Dette kan eksempelvis være en amulet der giver dig bonusskade eller gendannelse af helbred.

Ghost of Tsushima blomstermark Jin Sakai sucker punch

Undervejs i spillet låser du op for teknikpoint der kan bruges til at åbne op for nye teknikker, som giver dig forskellige fordele i kamp.
Ydermere er der fire stærke mytiske teknikker, som låses op igennem forskellige missioner. Disse mytiske teknikker kan være med til at give en klar fordel i kamp.

Ghost of Tsushima test tweakdk

Ghost of Tsushima byder på fire unikke stillinger, hvor hver stilling har deres fordel mod en bestemt fjendetype. Den første stilling man starter ud med er ”stenstilling”, hvilket egner sig godt imod fjendetypen ”fægtere”. I takt med at man udforsker og klarer sig igennem historien, låser man op for en stilling ad gangen. Hver stilling kan desuden opgraderes, sådan den enkelte stilling bliver endnu stærkere mod en specifik fjendetype.

Ghost of Tsushima samurai kampstillinger.jpg

Jin’s sidste to teknik-kategorier er ”spøgelsesvåben” og ”udviklingstaktikker”. For hvert niveau ens legende vokser, låser man op for et valgfrit spøgelsesvåben. Disse våben kan bruges i forskellige situationer til din fordel.

Udviklingstaktikker giver adgang til en række evner og våben, hvilket giver dig unikke kampevner i forskellige situationer.

test Ghost of Tsushima action-eventyrspil

I modsætning til mange andre open-world spil hvor en markør i en eller anden form, viser dig vej til dit valgte mål, benytter Ghost of Tsushima sig af et andet element, nemlig vinden. Når du har valgt en destination på kortet, er det efterfølgende vindens retning dig guider dig derhen. 

Imens du udforsker øen Tsushima, kan du også støde på fugle og ræve, som kan lede dig til forskellige helligdomme og kosmetisk udstyr.

Ghost of Tsushima mongolsk befæstning

 nærkamp slagtning Ghost of Tsushima

Der er lidt for enhver smag med hensyn til sværhedsgraden i Ghost of Tsushima.

Easy er meget afslappet, uden noget udfordring. Medium er sværere hvor fjender skader mere. Svær er igen lidt sværere, men stadig ikke på Dark Souls-niveau. Lethal difficulty er dog hvor det går hen og bliver en udfordring, et slag eller to, og du er ude.



Grafik og lyd

Spillet ser meget flot ud på en standard PS4, så det vil uden tvivl se endnu lækrere ud på en PS4 Pro. De japanske landskaber udfolder sig næsten majestætisk med blomstermarker der svajer sig i vinden. Sucker Punch har generelt formået at skabe levende landskaber, der sammen med det skiftende vejr, resulterer i en indlevende afspejlelse af den japanske natur og kultur.

Ghost of Tsushima landskab grafik gameplay test tweakdk

Det er nok ingen tilfældighed at vi finder en fantastisk photo-mode bagt ind i spillet, der byder på et hav af justeringer, sådan du kan indfange det perfekte øjeblik.

Lyd og musik er bestemt også godkendt, hvor vi allerede i prologens dramatiske udspil, får et tilpas rungende soundtrack smidt lige i hovedet, der udløser en voldsom stemning. I missioner hvor der kræves stilhed og snigen, tilpasser musikken sig også således, med hvislende vind og lav fløjten. Musikken er kort sagt intet mindre end sublim, og er med til at sørge for en fantastisk indlevelse.

Spillet giver dig desuden et valg mellem engelsk tale eller japansk tale. Under anmeldelsen prøvede jeg begge dele, og de engelske stemmer gør et fint stykke arbejde. De japanske stemmer, er også godkendt, men desværre er det lidt ærgerligt, at de ikke er lip-synced til personerne. 

Ghost of Tsushima solnedgang review


Priser og udgaver

Standardudgaven står til 539 kroner på PlayStation Store eller 399 kroner på Blu-Ray disk

Ghost of Tsushima: Digital Deluxe Edition står til 599 kroner på PlayStation Store.

Ghost of Tsushima: Special Edition koster 549 kroner (Blu-Ray disk)

Ghost of Tsushima: Collector’s Edition koster 1295 (dog udsolgt de fleste steder)

Priserne er per dags dato (4. august).


Konklusion

Ghost of Tsushima er sammen med The Last of Us Part II, de sidste eksklusive titler til PS4, inden vi om ikke så længe siger goddag til en ny generation, med PlayStation 5.

Det er ikke svært at se hvorfor Ghost of Tsushima er blevet modtaget med roser. Spillet byder på en spændende, gribende og dramatisk historie fra den japanske samurai-tid i 1300-tallet, koblet sammen med et glimrende kamp-system, der resulterer i intense og varierende nærkampe og dueller. 

På den visuelle front er der heller ikke noget at klage over, med flotte landskaber og skiftende vejr, der skaber en indlevende atmosfære. Lyd og musik er bestemt også godkendt, hvor musikken er tilpasset den enkelte mission, for at skabe den rigtige stemning.

Der er dog et par punkter som kunne være gjort bedre. Spillet er langt fra fyldt med fejl, men jeg har dog oplevet at glitche en sjælden gang. Dette giver et indtryk af, at der lige mangler den allersidste finpudsning – noget der forhåbentlig bliver fixet i en fremtidig opdatering. Lidt ærgerligt er det også at se, at de japanske stemmer, som ellers giver en god autencitet, desværre ser ud til ikke at være lip-synced, modsat de engelske.

Alt i alt har Sucker Punch formået at skabe et gribende, mindeværdigt samt actionfyldt samurai-spil, der har givet mig timesvis af sublim underholdning, hvilket det forhåbentligt også vil give jer.

Ghost of Tsushima er uden tvivl en stærk kandidat til titlen som Game of the Year, og et must-buy for fans af action/open-world genren.

Vi lander derfor på scoren 9/10 + en Editor’s Choice award, for et visuelt flot, men også gameplay- og historiemæssigt fremragende spil.

Pros: 

- Fantastisk kamp-system

- Gribende og dramatisk historie

- Brilliant natur, landskab og atmosfære

- Glimrende musik og lyd


Cons:

- Japanske stemmer er ikke lip-synced

- Mangler lige de allersidste finjusteringer


Score: 9 + Editor's Choice Award