Microsoft arbejder på Xbox Streaming Stick

Microsoft vil integrere xbox i tv
Problemet med konsoller er, at det ofte koster et dybt dyk ned i lommeulden. For mange vil det være et ”enten-eller” valg og ikke både Xbox og PS5. Så nogle konsoller ender normalt med at klare sig bedre end andre.

For at hjælpe med at øge deres markedsandel i konsolkrigen, er Microsoft kommet med en unik løsning, der integrerer Xbox-oplevelsen i selve tv'et.

Microsoft har meddelt, at de arbejder med tv-producenter for at hjælpe med at integrere Xbox-oplevelsen i smarte tv'er. Dette betyder, at der ikke kræves yderligere hardware for brugeren undtagen en controller og en nogenlunde habil internetforbindelse.

Læs også: Windows 10 afviklet på en grafisk lommeregner

Microsoft integrerer faktisk ikke Xbox-hardwaren i tv'et, men de sigter mod at sikre, at deres Xbox Game Pass-tjeneste kan afspilles på disse tv'er. Microsoft teasede for deres planer tilbage i 2020, men nu ser det ud til, at dette er officielt bekræftet. Vi ved endnu ikke, hvilke producenter der samarbejde med Microsoft.

Læs også: Mangel på Xbox Series X indtil april 2021

Virksomheden har tidligere bekræftet, at de ikke tjener noget på Xbox-konsoller. Fortjenesten er at finde på de spil og tjenester, de sælger, så ved at eliminere behovet for hardware kan dette faktisk ende med at gøre tingene rentable, og i samme omgang trække flere gamere mod Xbox-platformen.


Source: Microsoft

Vores partnere