Finske diplomater ramt af Pegasus spyware.

Pegasus Spyware
Det finske udenrigsministerium udtalte fredag d. 28 januar, at de havde opdaget Pegasus spyware på flere af deres diplomaters mobiltelefoner.

Udtalelse fra den finske regering.

Det finske udenrigsministerium udsendte fredag d. 28 januar en pressemeddelelse, hvor de fortalte at de havde opdaget Pegasus spyware på flere af deres diplomaters mobiltelefoner. 

Jarmo Sareva - Finlands ambassadør for cybersikkerhed, vil ikke afsløre om der er blevet lækket nogle følsomme informationer, men siger at det ifølge protokollerne ville være højest usandsynligt. Derudover fortæller han er de pågældende telefoner kun indeholder informationer, som er klassificerede på det laveste sikkerhedsniveau.

Efter den utilsigtede hændelse er behovet for sikker efterretnings-information steget, sagde den finske vicespionchef Teemu Turunen, og fortæller at en undersøgelse af sagen vil blive gennemført i løbet af de næste par måneder.


Pegasus spyware.

Pegasus er en sofistikeret malware, der er kan skjules under applikationer på både Apple- og Android-telefoner. Denne type malware kaldes ofte for Spyware, fordi programmet kører i baggrunden, og indsamler private informationer uden at brugeren bemærker det.

Spyware som Pegasus er i stand til at læse og manupulere hukommelsen på den inficerede enheds. Derved kan programmet bruges til stjæle login-informationer, spore din placeringshistorik, og endda aktivere mikrofonen eller kameraet.


Israel og NSO Group.

Pegasus er et kontroversielt spyware-værktøj udviklet af den israelsk-baserede NSO Group. Derfor er den Israelske regering er kommet under globalt pres, efter at programmet gentagne gange er blevet misbrugt af udenlandske regeringer, til at spionere på menneskerettighedsaktivister, journalister og politikere.

NSO Group har udtalt, at de hverken kan bekræfte eller afvise eksisterende eller potentielle kunder til Pegasus programmet. De indrømmer at have udviklet programmet, men fortæller at når det er solgt til deres statslige kunder, er de ikke involveret i hvordan det bliver brugt.

Derudover fortæller NSO Group, at de kun sælger Pegasus programmet til regeringsinstitutioner, med det formål at bekæmpe kriminalitet og terrorisme.


Kilde: Reuters

Vores partnere