Gadgets du ikke kan undvære på din Islands-rejse

unsplash
Står du og overvejer en rejse til Island? Eller har du allerede booket turen dertil? Landet er de senere år blevet en mere og mere populær rejsedestination.

Hvis du er en af dem, der rejser til Island, er der et par gadgets, som du næsten ikke vil kunne undvære, hvis du vil have mest muligt ud af turen. Læs med her og find ud af hvilke.


GPS til bilferien

Der findes mange måder, hvorpå du kan opleve Island. En af måderne er ved at leje en bil og selv køre rundt og opleve landet. Du kan enten leje en almindelig bil, eller du kan leje en camper. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at pointere, at du ikke må campere, hvor du vil på Island. Derfor skal du enten leje dig ind på et hotel, hostel, en campingplads eller lignende for natten. 

Island er et stort land, og du vil derfor få brug for hjælp til at navigere rundt. En GPS er hel uundværlig, når du begiver dig ud i Islands spektakulære landskab. Du vil kunne leje en GPS ved samtlige udlejningssteder, og du behøver derfor ikke medbringe din egen. Foretrækker du din egen, er det dog også muligt at benytte den, men vær opmærksom på, at den er sat korrekt op til Island. 

Få smukke billeder med dronen

Som nævnt er Islands natur og landskab fuldkommen spektakulær. Du skal ikke køre langt før at landskabet ændrer sig for øjnene af dig. Island er nemlig kendt for at være et land med stor diversitet i naturen. 

Det kan nogle gange være svært at fange de smukke øjeblikke, som øjet ser, med et almindeligt kamera. Derfor kan det anbefales at medbringe en drone. Dronen er bedre til at fange den storhed, som landet byder på, og så kan den tage nogle betydeligt bedre billeder af landskabet. Går du op i at få skudt nogle gode billeder, vil du med garanti fortryde ikke at medbringe en drone.

Powerbanken er uundværlig

Der kan være langt mellem tingene på Island. Derfor kan det være en god ide at medbringe en god powerbank, så du altid kan holde strøm på din mobil eller andre enheder. Hvis du ved, at du ikke kommer i nærheden af en stikkontakt de næste par dage, kan en powerbank med solceller være oplagt, da denne oplades ved hjælp af solenergi. Det er også muligt at købe powerbanks, som oplades på almindeligevis og holder længe, men ønsker du sådan en, skal du forvente, at den er en smule større og koster noget mere. 

Vores partnere