Netgear lancerer ny router til Wi-Fi 7, men har du brug for den?

sergey-zolkin-_UeY8aTI6d0-unsplash

Teknologien udvikler sig nærmest eksponentielt. Især når det kommer til computer og internet. Innovative idéer dukker op konstant, og gammel teknologi fornyes med en hastighed man aldrig tidligere har oplevet. Hvad der var nyt og hot i går, er efterhånden allerede forældet dagen derpå. Indenfor internet og Wi-Fi har vi lige vænnet os til, at Wi-Fi 6 er det nyeste nye, men bedst som man får set sig om, har den store hardwareudvikler Netgear nu lanceret en ny router til Wi-Fi 7. Men bør man allerede kaste, hvad man har i hænderne, og investere i den nye Wi-Fi 7 router? Eller er den overflødig? Vi kigger på fordele og ulemper i denne artikel.


 

Hurtigere internet men stadig behov for beskyttelse

Netgears nye Wi-Fi 7 router sætter utvivlsomt nye standarder for internethastighed og stabile forbindelser. Hvor Wi-Fi 6 kan love op mod 10 Gbps, vil Wi-Fi 7 efter sigende kunne nå op på over 45 Gbps. Hurtigere internet er altid en fornøjelse, men spørgsmålet er, om størstedelen af befolkningen ligefrem har synderligt brug for en fire gange hurtigere internethastighed. Derudover kommer spørgsmålet om sikkerhed, for der er stadig behov for at værne sig mod cyberkriminalitet, uanset hvor hurtigt man surfer. For vil den nye router kunne skjule min IP, og er der indbygget beskyttelse mod hackerangreb? Det korte svar er nej. En VPN-forbindelse vil her fortsat være en god investering, præcist som det har været tilfældet med andre tidligere routere på markedet.
 

Mere båndbredde med Wi-Fi 7

En anden klar fordel ved Wi-Fi 7 er båndbredden. Hvor man på 5 GHz båndet har været vant til at få op mod 160 MHz bredde, får man på Wi-Fi 7s 6 GHz op mod det dobbelte, altså op til 320 MHz bredde. Det kan for nogle være en fordel, især hvis der er tale om datatung trafik.
 

Tiden skal være moden til Wi-Fi 7

Wi-Fi 7 routerne og dertilhørende enheder er først ved at blive rullet ud nu. Kina har som altid været teknologisk foregangsland og begyndte udrulningen i slutningen af 2022, men herhjemme ser man først nu de egentlige spæde skridt med implementeringen af Wi-Fi 7. Det betyder samtidig, at markedet endnu ikke er gearet tilstrækkeligt til Wi-Fi 7, hvorfor behovet for at integrere det allerede nu bør være knapt så presserende.

 

Alt handler i sidste ende om behovene

Der er ingen tvivl om, at Wi-Fi i er det nyeste nye, og at der åbenlyst kommer flere og nye fordele med implementeringen, men i sidste ende handler det i bund og grund om behov. På nuværende tidspunkt er Wi-Fi 6 tilstrækkeligt for mere eller mindre alle private husstande, men det kunne naturligvis være aktuelt for større virksomheder, der dagligt foretager datatunge overførsler og stiller krav til hurtigt og ekstremt stabilt internet. Det kunne være større firmaer eller store kontormiljøer. Indtil videre virker Wi-Fi 7 ikke som en nødvendighed for langt størstedelen af verdens husstande.

Vores partnere