Hvad har vi lært om iPhone 14?

iPhone-14-apple
Tech-kolossen Apple har netop afholdt sit store event, hvor præsentationen af den spritnye iPhone 14 blandt andet var på programmet. Med alle de rygter, der har svirret i månedsvis, har vi nu endelig noget konkret at forholde os til. I denne artikel dykker vi ned i nogle af de allermest spændende og vigtigste specifikationer, så du kan blive klogere på, hvilken størrelse tech vi har med at gøre.

Læs blot videre for at få dig et overblik.

Bestil iPhone 14 for at overhale forgængerne

Med en ny telefon fra Apple kommer også altid nye specifikationer. Hvad kan den, og hvorfor skal man købe den?

Den første ting, vi vil fremhæve, er kameraet. Fotoentusiaster kan godt glæde sig til at få en opgraderet linse med op til 48 MP. Den nye iPhone 14 kommer både som standard og i de større udgaver Plus, Pro og Pro Max. I Pro-modellerne er de tre baglinser på imponerende 48 MP, hvilket giver billedresultater, der med længder slår forgængerens 12 MP.

Billederne, du tager med din iPhone 14, kan nydes på den 6,1 tommer Super Retina XDR-skærm, hvor også serier, YouTube-klip og spil med lethed kan være en del af brugeroplevelsen. Er du til en endnu større skærm, kan du med fordel vælge en af Max-modellerne, hvor skærmen er på hele 6,7 tommer.

Enhver smartphone-bruger ved, at en telefon ikke er mere værd, end hvad batteriet kan holde til. Et telefonbatteri er ikke som i gamle dage, men ved køb af iPhone 14 får du en smartphone, der er på vej i en bedre retning. Apple kunne nemlig afsløre, at de har sat et større batteri i telefonen, som kan holde endnu længere mellem opladninger.

Et større batteri har betydet en anelse tykkere design, men skal vi være helt ærlige, er det absolut det værd.

Et større og kraftigere batteri betyder også større ydeevne. Og stor ydeevne får du netop med den nyeste iPhone, som gør brug af enten A15-chippen eller den helt nye A16 Bionic-chip og får alting til at spille lynhurtigt og gnidningsfrit. Ved iPhone 14 Pro-modellerne kan du altså glæde dig til endnu hurtigere og mere avanceret funktionalitet og hastighed.

Hvad koster iPhone 14?

Da telefonen blev præsenteret af Apple, kunne de bekræfte, at prisen i amerikanske dollars kommer til at ligge fra 799 for standardmodellen. I en dansk kontekst skal du altså hive omkring 8.299 kroner op fra pungen, hvis du skal have fat på den nyeste iPhone. Pro-modellerne kommer til at ligge på fra 10.499 kr.

Vil du være sikker på at være blandt de første, der får mulighed for at opleve Apples nye vidunder, kan du med fordel lave en iPhone-forudbestilling. Så er du sikker på at få din gadget hjem så hurtigt som muligt.

Til eventet kunne Apple desuden afsløre, at du kan bestille iPhone 14 i følgende farver: midnat, lilla, stjerneskær, rød og blå. Pro-modellerne kommer i farverne space black, sølv, guld og dyblilla.




Vores partnere