Mercedes E300 e – Direktørbilen på strøm

MC E 300E
Den seneste uge har vi haft fornøjelsen af Mercedes Benz E300 e sedan – den velkendte direktør-vogn i en skarp fortolkning med benzin-hybrid motor. MBUX viser sig igen frem i vores testkørsler og så skal vi selvfølgelig snakke nærmere om benzin-hybrid motoren og hvordan den passer til en direktørbil i grønne tider.

Det kommer næppe som en overraskelse for de fleste af PHEV’er (plug-in hybrider) og el biler er kommet for at blive. PHEV’er, som Mercedes E300 e giver os muligheden for at køre på strøm i alle hverdagens kortere ture, men uden at gå på kompromis med rækkevidden når vi skal have konen og ungerne med på tur til Italien.

Sidste gang vi skiftede bekendtskab med Mercedes, var  i vores test af Mercedes EQC 400 - Fremtiden er her

I dag kigger vi som sagt nærmere på en bil der typisk betegnes for at ligge i ’direktørklassen’ i folkemunde. Nemlig Mercedes Benz’ E-Klasse. Dog er der sket noget, som gør biler som denne langt mere tilgængelige for danskerne, i hvert fald i en rum tid endnu. Vi snakker selvfølgelig om det nye afgiftssystem, som blev indført i 2021. E300 e PHEV starter nemlig i øjeblikket ved 629.898 gode danske stakater. Bilen vi har kørt indeholder bl.a. Premiumpakke og AMG pakke, det hæver prisen til 734.442 kr.

Efter dialog med Mercedes, kommer her en opdatering 22/03-2021:

Mercedes har en købekampagne på den – E 300 e sedan fås lige nu fra 519.900,-

Læs mere HER

Men mere om test bilen her:

  1. Acceleration (0-100): 5,9 sek.
  2. Hestekræfter: 211 + 122
  3. Elektrisk rækkevidde: 53km
  4. Gearkassen 9G-TRONIC
  5. Brændstofforbrug: 62,5 km/l

Mercedes-Benz-E300e-Skraa-front.jpg


Udvalgt standard udstyr:

  1. Sædekomfortpakke inkl. 4-vejs lændestøtte
  2. Åbenporet asketræ
  3. Adaptiv Fjernlysassistent
  4. Ambiente belysning (64 farver)
  5. Parkeringspakke
  6. Touchskærm & Touchpad
  7. Tyverialarm
  8. Ladekabel
  9. 3 USB-C i fronten, samt 2 USB-C ved bagsæderne
  10. Trådløs opladning af telefon
  11. Færdselstavleassistent
  12. DYNAMIC SELECT
  13. THERMATIC klimaanlæg (2 zoner)
  14. Blind spot Assist
  15. Widescreen Cockpit
  16. MBUX multimedia system inkl. Navigation.

Mercedes-Benz-E300e-klima.jpg


Udvalgt ekstraudstyr:

  1. AMG Eksteriør
  2. 18” AMG Fælg
  3. Sportsbremser
  4. AMG Interiør inkl. Fladbunder multifunktionsrat
  5. Parkeringspakke med 360 graders kamera
  6. KEYLESS-GO komfortpakke
  7. MULTIBEAM LED forlygter
  8. Augmented Reality navigation

Mercedes-Benz-E300e-side.jpg

Mercedes-Benz-E300e-bagside.jpg


Udstyrsniveau:

I den vores testbil kan vi ikke sætte en finger på udstyrsniveauet i Mercedes Benz E300 e. Du får alt det nødvendige, og ikke mindst forventelige i en bil til 700.000 kroner. Førerassistenterne er på plads, responsive og virker fortræffeligt. Tager vi et kig på MBUX leverer Mercedes endnu engang en fantastisk oplevelse med deres infotainmentsystem – men mere om det senere. Kigger vi på rattet må vi dog desværre sige at der stadig ligger lidt arbejde med touch funktionaliteten som er implementeret her. Den en ganske enkelt for sensitiv nogle gange, og andre gange ikke tilstrækkelig sensitiv – Mercedes, der må i gerne tage et kig på jeres implementering i EQC 400 og lave små, relevante forbedringer derfra.


Interiør:

Som målestokken i direktør-klassen så er interiøret selvfølgelig højt prioriteret hos Mercedes E-klasse. E300 e, holder på alle måder familietraditionerne i hævd og imponerer på ikke bare komfort, men også luksus og teknologi.

Mercedes-Benz-E300e-interiør finish.jpg

Enhver der har fulgt Mercedes Benz over de senere år, kan ikke være i tvivl om at Mercedes virkelig har taget deres interiør til et helt nyt niveau. Uanset om du kigger på verdensmandens foretrukne: S-Klassen eller menigmands A-Klasse, så er interiøet spitzen – for nu at sige det på godt tysk.
 E-Klassen i hybrid er et perfekt eksempel på hvordan Mercedes bevidst har prioriteret at sætte design, luksus og komfort i højsædet – for såvel fører som passagerer. Fra førerpositionen bliver du mødt af to imponerende store skærme, i en imponerende opløsning og kvalitet. Alt hvad du rører ved, føles dyrt (nok også fordi det er det) og komforten i sædet er i top.

Mercedes-Benz-E300e-Interiør.jpg

Det store dashboard med dobbelte skærme er uden tvivl det første der fanger dine øjne i E300 e. Mercedes er milevidt foran sine konkurrenter når det kommer til integrationen af dobbelte skærme, både fra et brugerstandpunkt (som er nok allervigtigst) men i særdeleshed også fra et visuelt perspektiv. Kvaliteten og hvordan alt bare passer sammen på millimeter er imponerende.

Mercedes-Benz-E300e-Centerkonsol.jpg

Nu snakkede vi selvfølgelig om skærmene. De er begge intet mindre end 12 tommer – en i midterkonsollen og en som ’speedometer’. Den midterste kan kontrolleres fra venstre side med, knap så velfungerende, touch eller fra midterkonsollen med en touchpad (eller dine beskidte snitter!). På højre side af rattet kan du kontrollere ’speedometer’ skærmen og dens mange funktionaliteter.

Mercedes-Benz-E300e-speedometer.jpg


Infotainment - MBUX

Vi har allerede dækket MBUX særdeles dybdegående i vores anmeldelse af Mercedes EQC 400 Edition 1886

I det store hele er MBUX i E-klassen velkendt hvis man eksempelvis har snuset til systemet i EQC 400. Hele systemet er designet til at give dig som fører, og dine passagerer en hel ny dybde af interaktionen mellem man og maskine – uanset om det er din bil eller elektronikken i den. Mercedes fortæller selv hvordan de lægger enorme mængder timer i artificial intelligence og udvikling af systemet, og efter endnu en uge i selskab med Mercedes MBUX må jeg erkende at jeg endnu engang er imponeret. MBUX lærer dig at kende som tiden går og selve ’hjernen’ bag er tydeligvis kun blevet bedre.
 Til de uindviede, så kan det nemt sammenlignes med eksempelvis Google Home eller Amazon Alexa. Fabelagtigt arbejde, Mercedes!

Mercedes-Benz-E300e-opladning.jpg

Jeg må dog også, til min store ærgrelse erkende at Android Auto og Apple CarPlay stadig ikke er standard. Jeg forstår godt hvorfor, men helt ærligt. Vi skriver 2021 – giv i det mindste brugerne lov til at vælge som standard.
 Der følger også et lille gratis tip med på vejen – måske i kunne afvikle Apple CarPlay i en form for ’windowed mode’ så man stadig kunne bruge MBUX i baggrunden… Hint hint, nudge nudge!
 Jeg slipper heller ikke uden om den anden – der er understøttelse af musiktjenester direkte i MBUX hvilket er sublimt! Ekstremt fedt… ja altså, du ved, hvis det nu understøttede klodens mest brugte streaming-tjeneste; Spotify. I stedet er der af, for mig uransagelige årsager, kun understøttelse af Tidal. Ak!

Nå, men tilbage til sagens kerne. MBUX er et fantastisk infotainment system, uden sammenligning den bedste helhedsoplevelse på markedet i skrivende stund. Der er et sandt overflødighedshorn af tilpasningsmuligheder – såvel visuelt som brugsmæssigt. Det kan og SKAL hyldes!


Motor

Motoren i Mercedes Benz E300 e er som taget ud af en film. Du kender den helt sikkert godt, selvom den er gammel. Dr. Jekyll and Mr. Hyde…

Mercedes-Benz-E300e-motorrum.jpg

Nu skal du selvfølgelig ikke blive skræmt. Faktisk, så er det ment på den mest flatterende måde. Motoren er i normal drift en sand odé til raffineret ingeniørkundskab. Med en fremdrift så jævn og rolig at du kunne hælde et glas bourgogne op med venstre hånd, mens du styrer med højre, uden at spilde bliver man bragt gennem landskabet med hvad der kun kan beskrives som ren elegance. En sand Dr. Jekyll med intet mindre end ni fremadrettede gear, som fint kan løbe 130km/t ved under 2000 omdrejninger. Halløjsa!

Mercedes-Benz-E300e-skraa-bag.jpg

Mercedes-Benz-E300e-lygter.jpg

Hybridmotoren sørger selvfølgelig også for at man, som respektabel forretningsmand, skal have miljøbrillerne på. Samspillet mellem de 211 heste i forbrændingsmotoren og de 122 heste i elmotoren kan nok bedst beskrives som en fejlfri remaster af Barcelona af Freddie Mercury og Montserrat Caballe.

Mercedes-Benz-E300e-model-logo.jpg

Men, glem nu ikke Mr. Hyde! For han lurer jo altid lige om hjørnet. I dette tilfælde er det når du placerer foden tungt på speederen, resolut træder den i bund og ned i kick-down zonen. Så giver elmotoren dig en lige højre i maven, hvorefter benzinmotoren vågner op til dåd og placerer en syngende uppercut i kæbepartiet og kaster den store sedan direkte op på 100km/t på 5,9 sekunder. Det stopper dog ikke der – som et sandt festfyrværkeri fortsætter accelerationen indtil du ganske enkelt ikke tør mere!
 Bliver du fanget på motorvejen bag en lastbil med 90 km/t og skal ud i overhalingsbanen er der heller ingen grund til at frygte - Det potente indspark fra elmotoren gør  at du bliver skudt fra 90 til 130 hurtigere end du kan sige Tweak. En ganske fantastisk oplevelse!


Hverdagsbrugen

Vi starter med lige at få pulsen ned – vi har ikke oplevet at kunne køre 50km uafbrudt på strøm. Desværre! Det gør altid lidt ondt i mig med hybriderne – det har ikke så meget med Mercedes at gøre som sådan, men de skal simpelthen kunne køre længere på en opladning. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – 100km på el, så begynder det at blive interessant! De første forlydender tyder på Mercedes har valgt at lytte med den nye 2021 C-klasse – den glæder vi os til at teste!

Mercedes-Benz-E300e-Skraa-front.jpg

Kabinen er generelt særdeles rummelig. Selv med to godt store danskere på forsædet er det masser af plads mellem skuldrene og godt med plads i højden. Du kan fint være fem voksne i kabinen – selvom midterpladsen bagi, som altid, næppe er komfortabel for en voksen på de lange ture på Autobahn.
 Der er masser af opbevaringsplads i såvel handskerum som midterkonsol, og masser af USB-C konnektivitet – det er noget vi altid elsker at se!
 Der er ligeledes masser af opbevaringsplads i dørene. En lille, næsten ubetydelig, hage er at har du en kaffekop, dåse eller lignende stående i kopholderne, så er det næsten umuligt at få fat i telefonen på den trådløse oplader.

Opladningen foregår nemt og smertefrit via en port på bagsiden af bilen og der lades med en absolut acceptabel hastighed, uden dog at imponere.

Mercedes-Benz-E300e-profil.jpg

Når vi er bag på bilen skal vi selvfølgelig også tale om elefanten i rummet. E300 e er jo ikke skabt til el. Det betyder at batterierne er blevet kastet ind i bagagerummet og det har konsekvenser. Kapaciteten i bagagerummet er 370L, det er 170L mindre end i en tilsvarende E-klasse som ikke er hybrid.
 Er det nok? Det kan kun du selv svare på. En deal-breaker er det i mine øjne ikke.

Mercedes-Benz-E300e-EQ-logo.jpg

Konklusion

Mercedes Benz E300 e PHEV leverer I høj grad den vare, som forventes af dens navn. En uovertruffen køreoplevelse på de lange lige stræk og en kabine som er så stille du kan sidde og hviske til børnene på bagsædet, selv med 150 km/t på Autobahn. Komforten er sublim og MBUX er ganske enkelt markedsledende – så Audi og BMW, her kan i virkelig forbedre jer. Prisen er, takket være de nye afgifter, i et ganske fornuftigt leje.
 På den skrantende side er jeg nødt til at pege på bagagerumspladsen og ikke mindst touch knapperne på rattet – der er plads til ganske signifikant forbedring (som f.eks. det er gjort i EQC 400).
 Har man brug for den ekstra plads, er stationcaren selvfølgelig en interessant mulighed.


Godt

  1. MBUX
  2. Motoren
  3. Kabinen / interiør
  4. Fuldautomatisk parkeringspilot
  5. Førerassistenter
  6. Pris (med 2021 afgifter)

Mindre godt

  1. Mangel på plads i bagagerummet
  2. Touch knapper på rat
  3. Stadig ingen Spotify i MBUX
  4. Rækkevidde på el

 

Score: 8/10



Vores partnere