ASUS ROG Maximus VIII Ranger

Så er det endnu engang blevet ASUS' tur til at få et Z170 bundkort til test her på Tweak.dk redaktionen, og denne gang vender vi endnu engang blikket mod Republic of Gamers sektionen. Vi skal nemlig have kigget nærmere på ROG Maximus VIII Ranger.

Republic of Gamers er jo ASUS' serie af gamingsegmenterede bundkort og grafikkort, der er skabt af spillere til spillere, og her bliver der som regel ikke sparet på noget, når det kommer til valget af komponenter. Om Maximus VIII Ranger også falder i den kategori, finder vi ud af her i dag.

 

tweak_dk_asus_logo

 

De tekniske specifikationer:

  • LGA1151 socket for 6th-gen Intel® Core™ desktop processors.
  • Dual Channel DDR4 3400 (OC) support.
  • Best gaming performance – 5-Way Optimization with Auto-Tuning, 2nd-generation T-Topology and OC design
  • Best gaming audio – reinvented SupremeFX 2015 with intuitive Sonic Studio II.
  • Best gaming networking – best-in-class Intel® Gigabit Ethernet, LANGuard and GameFirst technology.
  • Best gaming protection – carefully-selected premium components to ensure maximum durability.
  • ROG gives you more – more gaming-oriented utilities, all free!

Find priser på dit næste bundkort hos...

 

tweak_dk_pricerunner_logo

 


 

 

 

Maximus VIII Ranger falder jo mere i den prisvenlige ende af skalaen, når vi snakker om ROG bundkort, og vi ser blandt andet også, at ASUS har skåret ting som armor covers væk for at bringe prisen ned. Men om igen giver det heller ikke mere end eyecandy, at man har valgt at pakke lydchippen ind. Igen finder vi ASUS' nye farvevalg og design i Z170 kortene i ROG klassen, og det ser stadig supergodt ud.

 

 

Her får I lige et par closeups af de monterede heatsinks, der er rigtig lækre at se på med det nye farvetema og design. Under VRM-heatsinken kan vi se, at kortet er udstyret med 8+2 faser til at styre CPU og GPU.

 

 

Vi har mulighed for enten at køre med 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX multi-GPU løsninger, da PCIe soklerne kan køre i enten x16, x16/x8 eller x16/x8/x4. Ydermere har vi tre PCIe Gen. 3 x1 sokler. RAM soklerne kører igen Dual Channel mode, og der kan maksimalt installeres op til 64 GB non-ECC DDR4 RAM med en maksimal clock frekvens på 3400 MHz. Igen finder vi også en SupremeFX lydløsning med 10 audio DAC's og en separat headphone amplifier, der kan understøtte headsets op til 600 ohm. Vi har endvidere seks SATA3 porte, hvoraf de fire af dem kan konverteres til to SATA Express porte. Slutteligt kan vi også nævne en Ultra M.2 sokkel, der kan levere op til 32 Gbps i teoretisk hastighed.

 

 

Vi har desuden også et debugging LED til fejlsøgning med en tilhørende MemOK knap, der som tidligere nævnt kan bruges til at indlæse fejlsikrede hukommelsesindstillinger. Ellers har vi en Thunderbolt 2.0 header, Start-, Reset- og Clear CMOS knap.

 

tweak_dk_asus_rog_maximus_viii_ranger_13

 

I/O panelet giver rimelig meget sig selv, men vi kan da nævne ting som USB BIOS flashback, USB3.1 Type A og C port samt HDMI- og DisplayPort 1.2 udgange.

 

På næste side kigger vi på ydeevnen.

Vores partnere