MSI klar med meget nyt på CES 2026

ces-mb-20251223-1
MSI er mødt talstærkt op til CES 2026, og de har taget den helt store pakke med. Vi snakker alt fra en ny serie af bundkort og strømforsyninger til kabinetter og kølere, der virkelig forsøger at skubbe grænserne, specielt når det kommer til integration af skærme på hardware.

I år til CES 2026 har MSI stillet op med en helt ny generation af hardware, der spænder bredt fra entusiast-segmentet til de professionelle. Målet er tydeligt at gøre det både lettere og sjovere at bygge og personliggøre sin PC.

Vi ser alt fra en komplet ny lineup af bundkort og strømforsyninger med unikke sikkerhedsfeatures, til et flagskibs panoramakabinet og, måske mest iøjnefaldende, kølere med store indbyggede skærme. MSI forsøger tydeligvis at skubbe til grænserne for, hvad vi forventer af vores komponenter.

Lad os tage en tur rundt om det, du kan finde på MSI’s stand i år.


AMD X870(E)/B850 MAX Series – Maksimeret ydelse

MSI viser deres seneste serie af AMD MAX bundkort frem, som dækker både X870(E) og B850 chipsættene. Fælles for alle MAX-modellerne er integrationen af en OC Engine, der giver mulighed for asynkron BCLK-kontrol. Det betyder i praksis mere præcis tuning af frekvenserne, hvilket ifølge MSI kan give op til 15% højere gaming performance i understøttede scenarier.

Der er også tænkt på brugervenligheden med deres EZ DIY tilgang. Vi finder fx en Direct OC Jumper, der lader dig justere BCLK direkte inde i Windows, og en BCLK Booster til hurtig one-click overclocking.

En vigtig, men ofte overset detalje, er at alle MAX bundkortene nu kommer med en opgraderet 64MB BIOS chip. Det sikrer plads nok til fremtidige AMD processorer og en mere feature-rig BIOS-oplevelse.


MEG X870E UNIFY-X MAX – Skabt til rekorder

Hvis du er typen, der jagter hver eneste MHz, er MEG X870E UNIFY-X MAX bygget til dig. Det er designet specifikt til ekstrem overclocking. Ved at kombinere MSI’s OC Engine med et dedikeret 2-DIMM layout minimerer man elektrisk støj, hvilket baner vejen for rekordhøj CPU og DDR5 performance.

ces-mb-20251223-2.jpgDesignet er holdt i sort og sølv med et “X” motiv, men det er indmaden, der tæller. Køleløsningen er massiv med Direct Touch Cross Heat-pipes, 9W/mK thermal pads og en dobbeltsidet EZ M.2 Shield Frozr II.

Som noget eksklusivt for UNIFY-X serien får man også en Tuning Controller. Det er en fysisk enhed, der lader dig justere OC parametre, cleare CMOS eller gå i fail-safe mode med et enkelt tryk.


MAG B850 MAX Series – Kampklar kvalitet

I den mere prisvenlige ende finder vi den nye B850 MAX lineup. Her fremhæver MSI tre modeller: Den feature-tunge MAG B850 TOMAHAWK MAX WIFI II, micro-ATX udgaven MAG B850M MORTAR MAX WIFI, og den helt nye hvide MAG B850 GAMING PLUS MAX WIFI.

ces-mb-20251223-3.jpg

De er alle bygget på et solidt strømdesign parret med MSI’s OC Engine, så stabiliteten er i top. Forbindelserne er også opgraderet med Wi-Fi 7 og 5G LAN som standard, så du er sikret lav latency uanset om du kører kablet eller trådløst.

Byggeprocessen er gjort lettere med features som EZ PCIe Release (så man let kan få grafikkortet ud), og værktøjsfri installation af M.2 SSD’er og Wi-Fi antenner. Det er den slags detaljer, der gør en stor forskel, når man samler PC’en.


Gennembrud med 4-Rank CUDIMM Hukommelse

Det er ikke kun AMD, der er nyt om. På Intel siden viser MSI en ret vild demo. Deres R&D team har præsteret at lave verdens første bundkort med support for 4-Rank CUDIMM moduler.

ces-mb-20251223-4.jpg

Det betyder, at man kan køre op til 128GB per ramblok. På et 2-DIMM bundkort giver det en total kapacitet på massive 256GB. Det er valideret på MSI’s Intel bundkort og har bestået burn-in tests ved hastigheder over 10.000 MT/s (1-Rank). Det er en kæmpe milepæl for både overclockere og professionelle, der har brug for enorme mængder RAM uden at gå på kompromis med hastigheden.


GPU Safeguard+ – Reel beskyttelse af dit grafikkort

Sikkerhed er et stort tema i år, specielt omkring strømforsyninger. MSI lancerer deres nye GPU Safeguard+ teknologi, der skal eliminere risikoen ved ustabil strømtilførsel til moderne high-end grafikkort.

Helt centralt overvåger systemet 12V-2x6 stikket i realtid. Hvis der opdages unormale udsving i strømmen, får du både en advarsel på skærmen via MSI Center og en hørbar alarm (buzzer) direkte fra strømforsyningen. Det gør det muligt at reagere, før hardwaren tager skade.


Nye Strømforsyninger: MPG Ai1600TS & MAG A1200PLS

Den nye teknologi rulles ud i to nye serier. Topmodellen MPG Ai1600TS PCIE5 er til entusiasten. Den leverer Titanium-level effektivitet og bruger 100% japanske kondensatorer. Den er udstyret med dobbelte native 12V-2x6 stik og SiC MOSFETs for bedre effektivitet og mindre støj.

ces-mb-20251223-5.jpg

I den lidt mere tilgængelige ende har vi MAG A1200PLS PCIE5. Det er en Platinum-rated enhed designet til holdbarhed. Den køles af en stor 135mm blæser med fluid dynamic bearing (FDB), der holder støjen nede. Også her får du både GPU Safeguard og Fan Safeguard, der advarer via lyd, hvis blæseren fejler, eller strømmen svinger.


MEG MAESTRO 900R – Det ultimative showcase

På kabinet-fronten er flagskibet MEG MAESTRO 900R. Det er designet til at få din PC til at ligne en udstillingsmodel. Med panorama-glas på tre sider er der fuldt udsyn til hardwaren.

ces-mb-20251223-7.jpg

Det understøtter naturligvis store custom vandkølings-loops og dual-GPU setups. En smart feature er den innovative EZ Rotatable Motherboard Tray, som gør det muligt at montere og tilpasse bundkortet uden for kabinettet, før man sætter det ind. Det letter arbejdet betydeligt i komplekse builds.


MEG CORELIQUID E15 360 – Skærmen stjæler showet

AIO-kølere med skærme er ikke nyt, men MEG CORELIQUID E15 360 tager det til næste niveau. Den er udstyret med en 6.67-tommer 2K curved OLED skærm. Den buede form (110°) sikrer bedre synsvinkler, og den kan vise alt fra systeminfo til 3D visuelle effekter.

ces-mb-20251223-8.jpg

Bag skærmen er køleevnen også opgraderet med en tykkere 31mm radiator og TriFlow Reversal blæsere for bedre airflow. Installationen er forenklet med MSI’s EZ Conn (JAF_2 interface), der samler blæserstyring, ARGB og USB i ét enkelt stik, så man slipper for kabelrod.


MPG COREFROZR AP15 & AP17 – Luftkøling er tilbage

MSI har heldigvis ikke glemt luftkøling. De introducerer to nye dual-tower kølere: AP15 og AP17.

ces-mb-20251223-9.jpg

MPG COREFROZR AP15 kommer med et integreret "Digi Display" til overvågning af systemet. Den er specifikt optimeret til at håndtere varmen fra AMD’s X3D processorer og bruger seks heat-pipes og en kobberbase. Designet tager højde for høje RAM-blokke, så man undgår problemer med pladsen.

Storebroderen MPG COREFROZR AP17 skruer op for blusset med otte 6mm heat-pipes og en forniklet kobberbase. Her er displayet opgraderet til en stor 6-tommer LCD skærm, der giver endnu flere muligheder for tilpasning.


MSI kommer med en meget komplet pakke i år. Der er fokus på både de helt tunge entusiast-features som 2-DIMM overclocking og massive 256GB RAM setups, men også på "quality of life" for den almindelige PC-bygger med de mange EZ DIY tiltag.

Sikkerhedsfeatures i strømforsyningerne er et meget velkomment tiltag, som jeg håber bliver standarden fremadrettet. Og så må vi bare erkende, at skærme på hardware er kommet for at blive, uanset om det er på en luftkøler eller en AIO.

Vores partnere