Vi vender endnu engang blikket imod Z170 bundkortserien, og vi skal ligeledes endnu engang stifte bekendtskab med ASUS. Vi har nemlig modtaget ASUS Sabertooth Z170 Mark 1 bundkortet, som er fra deres TUF serie med det, der hertil hører. Hvad det mere har at brillere med, finder vi ud af om lidt.
ASUS er jo ikke nogen ukendt herre på Tweak.dk, og det har tidligere været en fortrinsvis stor fornøjelse at sidde med deres produkter. Om det også bliver tilfældet i dag, når vi kaster blikket imod en af de dyre herrer fra TUF serien. Sabertooth Z170 Mark 1 er udadtil lækkert at se på, men om det også leverer derefter, skal endnu være usagt. Lad os i stedet hoppe ud i det og finde ud af det.
De tekniske specifikationer:
Står du overfor at skulle investere i et nyt bundkort i nærmeste fremtid, anbefaler vi at slå vejen forbi PriceRunner.dk for at finde de bedste dagsaktuelle priser!
Kassen bugner med sager udover det åbenlyse bundkort. Blandt andet en stribe "Dust Defenders", som kan puttes i de porte og stik, som ikke bliver anvendt. Selvfølgelig har vi det sædvanlige papirarbejde og en driver CD, som vi ikke anbefaler at bruge.
Som altid i TUF serien er bundkortet pakket godt og grundigt ind i TUF armor covers- Bagcoveret kaldes TUF Fortifier, og det forstærker kortet, ligesom det medvirker til en forbedret varmeafvikling. På fronten af bundkortet finder vi også et armor cover, og her har vi to emblemer, der er skruet fast. De kan begge afmonteres for at montere to medfølgende små blæsere, hvis man ønsker en forbedret køleevne.
Med i kassen har vi også denne lille, interessante sag. Vi får nemlig et PCIe Gen. 3 x4 Hyper M.2 indstikskort, som kan bruges til at montere en lynhurtig M.2 SSD.
Lige med Mark 1 kan det være lidt svært at se de forskellige onboard komponenter, og derfor vil jeg også om lidt vise de ting, som man kan se. Resten vil jeg så blot fortælle om.
Under coveret finder vi først og fremmest en chipset heatsink, og her bemærkede jeg altså et irriterende problem. Grundet coveret kunne jeg nemlig ikke pille hele plastikbeskyttelsen af, som min tidligere kollega også brokkede sig over på et andet ASUS bundkort. Ellers har vi under den store VRM heatsink intet mindre end 12 strømfaser, som fodrer CPU'en, mens der andetsteds gemmer sig en ekstra fase, der håndterer VGA-delen i CPU'en.
På det første billede kan vi se tre PCIe porte, der kører enten x16/0/0, x16/8/0 eller x16/4/4, og derved kan vi som sagt enten køre 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX i multi-GPU tilfælde. Under denne del af armorcoveret finder vi også Crystal Sound 3 lydsystemet, som består af en Realtek ALC1150 chip, der kan levere op til 112 dB(A) i stereo output og optage med op til 104 dB(A). Chippen er selvfølgelig afskærmet af en EMI-kapsel, og lydsporene er separeret i sin eget lag af PCB'et. Vi har et væld af SATA3 porte, og fire af disse kan benyttes som SATA Express. Desuden gemmer der sig en M.2 sokkel under coveret, som vi derfor heller ikke kan se.
Tilslutningsdelen kan I se ovenfor her, og den vil jeg ikke komme en masse ind på. Den er ligeledes afskærmet af TUF coveret.
Testsetup:
Testsoftware:
CPU
Intel HD530
CPU tests:
Cinebench R11.5: 7,52 pts.
Cinebench R15: 648 pts.
Komprimering: 19.104 MB/sek.
Dekomprimering: 211.994 MB/sek.
Zlib: 278,7 MB/sek.
Queen: 38.118 MB/sek.
Hash: 4.311 MB/sek.
wPrime32: 8,713 sekunder
wPrime1024: 275,118 sekunder
Der skal vist ikke herske nogen tvivl om, at TUF bundkortet her formår at presse CPU'en til det yderste. Der er her tale om sublim ydeevne, og jeg kunne ikke forlange bedre af systemet. Vi hopper derfor videre til test af DDR4 modulerne.
DDR4 tests:
Kopiere: 19.115 MB/sekund
Skrive: 18.241 MB/sekund
Læse: 18.055 MB/sekund
Latency: 52,1 ns.
Selvom DDR4 hastigheden overraskede mig lidt, så vil jeg nok lade det være ved det, da bundkortet generelt har ydet rigtig godt. Men det var da lidt pudsigt alligevel.
GPU tests:
Firestrike: 1165 pts.
Cinebench R15 OpenGL: 51,54 FPS
LuxMark v20: 625 pts.
Grafikdelen klarer bundkortet også rigtig godt, og det har været svært at finde noget negativt at sige her også. DDR4 testen kan man selvfølgelig undre sig over. Men jeg vil nu ikke lade det gå mig meget på, for forskellen er til stadighed meget lille mellem de listede bundkort.
Overclocking:
Indstillinger
wPrime32 OC i %: 20,83%
wPrime1024 OC i %: 16,36%
Generelt ser vi et flot overclock, som både formår at holde sig stabilt i ydelses- og stabilitetstesten. Man må vist sige, at ASUS har bevist, at de ved, hvordan et højtydende bundkort skal skrues sammen.
På næste side kigger vi på pris og konklusion.