ASUS Republic of Gamers - ROG - er en hel serie af produkter fra ASUS der er henvendt til gamere, overclockere og entusiaster. Inden for serien kan man både finde grafikkort, bundkort, tilbehør og bærbare computere. Vi har efterhånden kikket på ret mange produkter fra denne serie og sidst vi havde noget inde og teste, var det et Crosshair IV Extreme bundkort, som fik scoren til at brage op på ikke mindre end 99%. Det eneste som vi mente var negativt, var en støjende chipsæt blæser og at prisen var en smule høj. Denne gang skal vi kikke på Maximus IV Gene-Z. Erfarne folk vil vide, at der er tale om et mATX bundkort, da Gene-serien bygger på dette grundlag. Derudover har de tilføjet et Z, som i disse tider betyder, at man får et Z68 chipsæt. Men vil størrelsen have noget at sige for dette Z68 ROG bundkort? Det har vi tænkt os at finde ud af med vores Intel testbænk.
Indledning
ASUS Republic of Gamers - ROG - er en hel serie af produkter fra ASUS der er henvendt til gamere, overclockere og entusiaster. Inden for serien kan man både finde grafikkort, bundkort, tilbehør og bærbare computere. Vi har efterhånden kikket på ret mange produkter fra denne serie og sidst vi havde noget inde og teste, var det et Crosshair IV Extreme bundkort, som fik scoren til at brage op på ikke mindre end 99%. Det eneste som vi mente var negativt, var en støjende chipsæt blæser og at prisen var en smule høj.
Denne gang skal vi kikke på Maximus IV Gene-Z. Erfarne folk vil vide, at der er tale om et mATX bundkort, da Gene-serien bygger på dette grundlag. Derudover har de tilføjet et Z, som i disse tider betyder, at man får et Z68 chipsæt. Men vil størrelsen have noget at sige for dette Z68 ROG bundkort? Det har vi tænkt os at finde ud af med vores Intel testbænk.
Indpakning
Kender man ROG-serien af bundkort fra ASUS, så ved man, at de alle har noget tilfælles; Nemlig udseendet. De bygger alle på det sorte og det røde tema, og benytter alle det grafiske element som vi finder på forsiden af emballagen til dette bundkort. Produktnavnet fremgår tydeligt, og man overser næppe dette. Oppe i toppen af venstre hjørne finder vi logoet for ROG. I bunden finder vi en række ikoner for hvad dette bundkort understøtter: Intel Core-i-serie processorer, Intel Z68 Express chipsæt, NVIDIA SLI, AMD/ATI CrossFireX og til sidst Lucid Virtu software.
På bagsiden finder man - som så ofte - specifikationerne på bundkortet, og denne gang er det også tilfældet.
Noget af det helt specielle ved denne emballage er størrelsen, for den er godt nok ikke stor. Der er selvfølgelig også tale om et mATX bundkort, så det er klart, at emballagen derfor også er mindre.
ASUS Maximus IV Gene-Z's emballage byder også på en låge som kan åbnes, og herunder står der en række funktioner som ASUS har valgt at lægge ekstra opmærksomhed på. Her kan nævnes Virtu teknologien fra Lucid, SupremeFX X-Fi 2 lydkortet, ROG connect.
Tilbehør
Med i den lille kasse finder vi dette tilbehør:
|
Mængden af tilbehør til Maximus IV Gene-Z er ganske pænt. Man får bestemt alt det med man skal bruge, og for en gangs skyld er der SATA-kabler med til alle portene på bundkortet - noget som faktisk er et sjældent syn. Noget der er ganske specielt er stripsene og kabelmærkaterne. Det er noget som klart hjælper på at holde kabelrodet til en begrænsende mængde. Her er det dog med til bundkortet og ikke med til kabinettet det skal være i. Kabelmærkaterne er ganske smarte - de hjælper nemlig med at holde styr på, hvilken ende af kablerne, som hører til den korrekte ende - der her henvender sig til SATA-kablerne.
Derudover så er der også to klistermærker med. Det ene er et lille ROG logo, som man normalt sætter på kabinettet for at vise hvad hardware kabinettet gemmer på. Den anden er noget større og er et mærkat man kan sætte på selve kabinet siden, og forestiller det grafiske element, som vi kender fra ROG - fx forsiden af emballagen.