ASUS har en speciel serie af bundkort til den krævende bruger, der udelukkende kræver det bedste af det bedste - nemlig TUF-serien. The Ultimate Force har fået en ny bror (eller søster?), som udvider sortimentet af Sabertooth bundkort. Denne gang hedder den ASUS Sabertooth P67; Som altså er bygget på Intel P67 Express platformen, der benytter Sandy Bridge - eller 2. generation af Core i-processorer. Udover at ASUS udvider deres TUF-serie over på P67 Express platformen, så har de også intrudeceret Thermal Armor og Thermal Radar. ASUS har kældt deres nye bundkort godt på til tænderne med spændende features - bogstavligt talt.
Indledning
Så er ASUS endnu en gang på banen. Vi har før testet både P8P67 og P8P67 Deluxe og nu har de altså lanceret endnu et nyt produkt. Der er dog tale om et produkt i en noget anden genre end mainstream genren som de to førnævnte bundkort hører ind under. Her skal vi have fat i deres TUF-serie - The Ultimate Force - og det nye bundkort hedder Sabertooth P67 og er efterfølgeren til Sabertooth X58 der passede til Intel sokkel LGA1366 processorer. Sabertooth P67 henvender sig til Sandy Bridge processorer med Intel sokkel LGA1155.
TUF-serien er henvendt entusiaster der kræver intet mindre end det bedste af deres hardware. Derfor laver ASUS også kun disse TUF-bundkort af de bedste komponeter man kan få fat i. Dette skal sikre en høj ydeevne men vigtigst af alt, stabilitet og driftsikkerhed.
Indpakning
Indpakningen er næsten identisk med den som Sabertooth X58 kommer i. Den eneste forskel er mærkaterne der viser hvilket chipsæt og sokkel bundkortet benytter - og så selvfølgelig navnet på produktet; Sabertooth P67.
ASUS har valgt en metallisk farve - det leder tankerne hen på noget børstet stål. Derudover har de lavet en negativ figur i overfladen, som gør, at man kan se ind bagved det børstede stål - her ser man, hvad der kunne lige en motor af en art. TUF-logoet er placeret i øverste venstre hjørne og navnet "Sabertooth P67" er skrevet midt på kassen i en flot gul farve.
Stålet skal selvfølgelig symbolisere holdbarhed og det er da også det første man kommer i tanke om.
På bagsiden forsætter det metalliske design og vi kan igen se navnet træder frem med sin flotte gule farve. Derudover er TUF-logoet også igen placeret i øverste venstre hjørne.
Derudover kan vi se nogle specielle features som kun findes på netop TUF-serien og specielt kun på dette bundkort. Her er der tale om det noget specielle Thermal Armor og Thermal Radar som er en helt ny ting til TUF-serien. Bundkortet benytter specielle servertestede komponenter som også fremgår af bagsiden.
Nederst finder vi specifikationerne for bundkortet; Dem kommer vi ind på senere.
Forsiden har en låge, og når vi åbner denne finder vi, ligesom på bagsiden, nogle forklaringer på de specielle features som netop dette TUF-bundkort har.
Thermal Armor, Thermal Radar, TUF Components (Certified by military-standard), DIGI+ VRM, Front Panel USB 3.0 support, EFI BIOS (EZ Mode) og Complete USB 3.0 Solution er hvad dette bundkort tilbyder af specielle ting.
Åbner vi kassen ligger bundkortet øverst pakken godt ned i en anti-statisk pose. Bundkortet ligger i sin egen lille kasse og kan løftes op, for derefter at afsløre tilbehøret som ligger under.
Tilbehør
Med i kassen finder vi dette tilbehør:
|
ASUS Sabertooth P67 kommer med en rigtig flot størrelse bundle. Mængden af tilbehør leder tankerne hen til P8P67 Deluxe som også kommer fra ASUS - her får vi dog ingen USB3.0 front panel med, selvom Sabertooth P67 har mulighed for at bruge den, da den også har et onboard stik.
Noget man skal ligge mærke til er det certifikat som ligger i kassen. Det vidner om, at dette bundkort er grundigt testet, og har en utrolig høj driftssikkerhed. Sabertooth P67 kommer desuden med 5 års garanti der bevidner kvaliteten bag dette bundkort.