GIGABYTE Z87X-UD3H

Turen er kommet til endnu et Z87 produkt, og denne gang fra Gigabyte, og deres bud på et budgetvenligt bundkort, hvor de fleste kan være med på beatet, og som er et GIGABYTE\'s Intel Z87 LGA1150 bundkort. De infoer vi pt. sidder med viser en pris omkring 1300 kr, som gør produktet ret prisbilligt. Men hænger pris og kvalitet sammen?

Som omtalt tager vi et kig på et bundkort fra GIGABYTE, og der er ikke tale om et hvilket som helst bundkort. For det her bundkort virker nemlig med Intels nye Haswell CPUer, og bundkortet benytter derfor Intels Z87 chipsæt, der er en solid opgradering af Z77, men det kommer jeg ind på senere. Udover chipsættet, så har Gigabyte udstyret bundkortet med en masse lækre features. Her kan Ultra Durable 5 Plus, UEFI DUAL BIOS, gaming headphone amplifier samt On/Off Charge 2, nævnes. Kort sagt, så er det et bundkort spækket med features, fra top til tå.



Intel Z87 Express Chipset
Du har ventet på det længe, og nu er det her. Intels Z87 Express Chipset. Det er efterfølgeren til Z77, der kom i forbindelse med lanceringen af Ivy Bridge. Z77 chipsættet benyttede, som Z68/P67, sokkel 1155. Som følge deraf, kunne du få glæde af de ”gamle” Sandy Bridge CPUer i de nye Z77 bundkort. Dog er de gode tider forbi, for en stund. Z87 kommer nemlig med en ny sokkel. Intel kalder den for LGA1150, hvorfor de ”gamle” CPUer ikke kan benyttes med Z87. Som en trøst, kan du genbruge din gode gamle Z77 køleløsning, da monteringshullerne ikke er blevet flyttet.



Set i forhold ti Z77 er der sket en lang række forbedringer og ændringer. Bl.a. så er der kommet nativ support af hele 6 SATA 3.0 tilslutninger, hvor Z77 tilbød 2. Mængden af USB 3.0 porte er også vokset en smule, da der nu er hele 6 af slagsen. Udover de 6, så er der 14 USB 2.0 porte. Ingen USB 1.1 porte denne gang, hvilket nok er fornuftigt nok. Hvad angår det grafiske kan du smide to grafikkort til. De får hver især 8 lanes at lege på, og versionen hedder 3.0. PCIe 3.0 kan flytte 4x så meget data frem og tilbage ift. PCIe 1.0. Hukommelsen der understøttes er enten DDR3 eller DDR3L, hvor sidstnævnte står for low-voltage, altså moduler med et lavt strømforbrug. De første 16 PCIe lanes samt hukommelsen administreres direkte fra CPUen, og resten, herunder USB og SATA, tager chipsættet sig af. Udover de mange USB porte, så tilbyder Z87 hele 8 PCIe 3.0 lanes, samt et Gigabit netkort. Slutteligt finder jeg en række Intel features, her bl.a. Intel Rapid Start, for hurtig opstart, samt Intel Rapid Storage for smart håndtering af dine data og Intel Smart Connect, der gør forbindelsen med omverdenen til en leg.


GIGABYTE Z87X-UD3H
Nu til et kig på GIGABYTE Z87X-UD3H, for hvad er det egentlig for en størrelse, og er det et bundkort, som er noget værd? For det første så har GIGABYTE udstyret det med en masse forskellige features. Som jeg nævnte i introen, så har de både videreudviklet deres BIOS samt deres Ultra Durable teknologi, der nu er at finde i version 5, med et lille ”Plus” efter.



Build In Gaming Headphone Amplifier
Som noget helt nyt, så har GIGABYTE simpelthen valgt at indbygge en hovedtelefonforstærker. Det betyder at du kan finde dine største hørebøffer frem, og nyde en solid og kraftig lyd, uden forvrængning. Forstærkeren er i stand til at smide hele 600ohm, som faktisk er det samme som et Creative ZxR. Meget imponerende.



Extreme Multi-GPU Configurations
Ligger du inde med 3 dejlig grafikkort, som du gerne vil kunne få glæde af? Så har GIGABYTE sørget godt for dig. De har nemlig smidt hele 3 PCIe 3.0 x16 tilslutninger på bundkortet. Du får to stk. PCIe 3.0 x16 (x8) samt en stk. PCIe x8. De sidste 8 lanes er hentet fra sydbroen, hvilket har betydet, at nogle PCIe x1 porte har, måtte lade livet. Men det er jo ingen pris at betale, for muligheden for det ekstra grafikkort.


 

 


FAN Control
GIGABYTE har udstyret bundkortet med hele 6 FAN stik, så du ikke kommer til at mangle. I forlængelse af det, har de været i gang med et nyt stykke software, eller faktisk er det bare en opdatering af deres EasyTune. Dog byder opdateringer på en lang række ny tiltag. Du kan bl.a. kalibrere dine FANS, samt indstille forskellige profiler til dem, alt efter hvad du bruger computeren til. Her kan bl.a. lave en custom profil, hvor du helt selv afgør hvordan blæseren skal opføre sig.



Overclocking Features
Når det så kommer til overclocking, så bliver du glad. For her har GIGABYTE nemlig også sørget for det hele. De har udstyret bundkortet med en power, restart og CLR CMOS knap. Det gør OC til en leg. Derudover er der blevet plads til DEBUG LED og et SATA strømstik til PCIe portene. Denne skulle sikre stabilitet ved brug af flere grafikkort.

 


Ultra Durable 5 Plus
Som du måske har kunnet læse I nogle af mine ældre reviews, så har GIGABYTE et navn, der samler alle deres smarte teknologier. De kalder det for Ultra Durable 5 Plus. Det dækker over fire forskellige features, jeg vil komme ind på, hvis du læser lidt videre.


Ultra Cool
GIGABYTE har udstyret bundkortet med et meget solidt kølesystem, der sørger for at holde chipsæt og voltregulering kolde. Det sker via nogle meget voldsomme heatpipes, der leder varmen væk fra de varme komponenter.


Ultra Performance
Denne feature går ud på, at GIGABYTE har udstyret bundkortet med et digitalt styret strømdesign. Det har fordele, meget store fordele. Bl.a. fordi du kan få 100% magt over hele bundkortets strømstyring, og justere ned i millivolt, og her er der tale om kommatal. Det er især en feature som overclockeren vil elske. Takket være IOR kompoenter, får du laverer temperaturer og derved længere levetid. En rigtig fornuftig kombi!


Ultra Safe
GIGABYTE har smidt to BIOS på bundkortet, og det er som sådan ikke noget nyt, for det har de gjort så længe jeg næsten kan huske. Selvom det ikke er det nyeste nye, så har det en meget stor fordel, nemlig det at du ikke skal bekymre dig om fejlflash mere.


Ultra USB 3.0+
Bundkortet er udstyret med hele 10 USB 3.0 tilslutninger, og de udstyret med et ret så smart sikringssystem. For går en USB port, tager den ikke hele hubben med sig i faldet. Dette skyldes at GIGABYTE har udstyret hver eneste USB port med en sikring. Rigtig smart!



New GIGABYTE UEFI DualBIOS
GIGABYTE har virkelig haft travlt, og det hårde arbejde har også båret frugt. Det har resulteret i en hel ny og meget innovativ BIOS. Designet er blevet utrolig smukt, og du har nu et meget bedre overblik over alt. Ude i de to sider, finder du oversigt over CPU og RAM samt en oversigt oversystemets generelle status. Og det er vel og mærke uanset hvilket ”vindue” du befinder dig i. Rigtig lækkert og innovativt. I toppen finder du grafer over ting som FAN speed og CPU spænding. Som om det ikke var nok, så kan du også lave dine egne profiler i BIOS, gemme noter, lave din egen startside, overclocke realtime UDEN at skulle genstarte ved hver ændring samt ændre på baggrundsbilledet. Tiden med den flotte, blå farve, er ovre. BIOS er for alvor blevet pæn at se på. Måske det også var på tide?



New GIGABYTE EasyTune App
EasyTune kender du sikkert godt, og derfor bliver du glad nu. GIGABYTE har opdateret programmet, og det byder nu på en helt ny UI, der gør det hele lidt lettere og langt mere overskueligt. I programmet kan du indstille i FANs, overclocke dit system i realtime samt justere i strømstyringen. Alt det nævnte er altså on the fly, uden genstart! Velkommen hos GIGABYTE!



GIGABYTE On/Off Charge 2
GIGABYTE har videreudviklet deres lade teknologi, således at den nu er blevet mere intelligent. Den ved bl.a. om den enhed du har sat til er en iPhone eller iPad. Herefter vil den sørge for at smide ekstra strøm igennem så enheden kan lades op. Er der derimod tale om en ekstern harddisk, sørger den blot for at holde et normalt spændingsniveau.

Vores partnere