På en kold onsdag morgen byder Tweak sørme på endnu en test, og denne gang er der tale om en premiere på dansk grund. Der er tale om et produkt fra MSI, og denne gang deres spritnye MSI Z77A-GD65 Gaming, som mange nok har set frem til at stifte nærmere bekendskab med. Nu giver Tweak jer muligheden, og I kan godt glæde jer. Det er ren nørd lir, og målet fra MSI er gamer folket, hvor kompromis er en by i Rusland
Lad os komme ud over stepperne.
I dag er tid til at tage et kig på endnu er produkt fra MSI’s nye gaming serie. Der er nærmere bestemt tale om et Z77 bundkort, der dog ikke ligner de andre Z77 bundkort fra MSI. Det her er nemlig udstyret med en flot drage, lavet i rød finish, og spækket med features.
Intel Z77 Express Chipset
Z77 chipsættet er den længe ventede efterfølger til Z68/P67 chipsættet. I forbindelse med det nye chipsæt skulle der være en lang række forbedringer, her bl.a. native USB 3.0 integrering og PCI Express 3.0. Soklen har også ændret sig en smule. Den er gået fra at have 1156 ben til at have 1155 ben. Navnet på den ny sokkel er derfor, LGA1155
Set i forhold til det gamle P67/Z68 chipsæt er der ikke sket voldsomme og dog. Der er blevet plads til 4 x USB 3.0 og 16 PCIe 3.0 lanes. Især integrationen af USB 3.0 og PCIe 3.0 er interessant, da det giver en lang række muligheder. Som den opmærksomme læser, måske har læst sig frem til, så er USB 3.0 10x hurtigere end USB 2.0 og PCIe 3.0 er dobbelt så hurtig som PCIe 2.0. Det er derudover muligt at smide hele 32GB i bundkortet og det er endda realistisk som det ser ud i dag, da en 8GB stang kun koster sølle 300 kr.
Udover muligheden for en masse RAM og de generelt hurtigere teknologier, er det også blevet muligt at smække hele 3 skærme til på engang. Det betyder altså at du kan køre i opløsningen 5760*1080 med et HD4000, hvilket hidtil er uset. HD4000 er dog på ingen måde kraftig nok til at kunne klare gaming på 3 skærme.
Skulle du får lyst til at smide lidt hurtigt hukommelse i moletjavsen, er det også muligt. Officielt så understøtter chipsættet op til DDR3-1600. Denne oplysning skal dog tages med et gran salt, da der er muligt at køre ved langt, langt højere hastigheder!
Bundkortet tilbydes i flere udgaver, som billedet viser: