Dagens test omhandler et produkt fra MSI, som med lancering af Z87, som med alle andre, havde MSI en stak Z87 produkter klar til slutbrugerne. Dagens test tager udgangspunkt i et Z87 bundkort, som uden tvivl vil blive populært blandt masserne. Vi har modtaget nogle stykker fra MSI, men vi starter med Deres nye MSI Z87 MPOWER, som tilmed kommer i et par udgaver, men det er MSI Z87 MPOWER vi starter ud med denne gang. Et bundkort, som befinder sig i den lidt dyre ende, men samtidigt leverer lækker ydelse, som du vil læse gennem testen.
I dag er det tid til at tage et kig på en lækkerbidsken. Denne gang i form af et bundkort fra MSI. Nærmere bestemt, er der tale om deres high end bundkort, Z87 MPOWER. Det er det 3. kraftigste og 3. bedste bundkort, de tilbyder til Z87 platformen.
Bundkortet er kun overgået af deres Z87 XPOWER og Z87 MPOWER MAX. Af specielle og lækre features, tager bundkortet op til tre grafikkort i enten SLi eller CrossFireX, og der medfølger et lækkert WiFi/WiDi/BT modul, så du er kørende, hvad angår de trådløse teknologier.
Intel Z87 Express Chipset
Du har ventet på det længe, og nu er det her. Intels Z87 Express Chipset. Det er efterfølgeren til Z77, der kom i forbindelse med lanceringen af Ivy Bridge. Z77 chipsættet benyttede, som Z68/P67, sokkel 1155. Som følge deraf, kunne du få glæde af de ”gamle” Sandy Bridge CPUer i de nye Z77 bundkort. Dog er de gode tider forbi, for en stund. Z87 kommer nemlig med en ny sokkel. Intel kalder den for LGA1150, hvorfor de ”gamle” CPUer ikke kan benyttes med Z87. Som en trøst, kan du genbruge din gode gamle Z77 køleløsning, da monteringshullerne ikke er blevet flyttet.
Set i forhold til Z77 er der sket en lang række forbedringer og ændringer. Bl.a. så er der kommet nativ support af hele 6 SATA 3.0 tilslutninger, hvor Z77 tilbød 2. Mængden af USB 3.0 porte er også vokset en smule, da der nu er hele 6 af slagsen. Udover de 6, så er der 14 USB 2.0 porte. Ingen USB 1.1 porte denne gang, hvilket nok er fornuftigt nok.
Hvad angår det grafiske, kan du smide to grafikkort til. De får hver især 8 lanes at lege på, og versionen hedder 3.0. PCIe 3.0 kan flytte 4x så meget data frem og tilbage ift. PCIe 1.0. Hukommelsen der understøttes er enten DDR3 eller DDR3L, hvor sidstnævnte står for low-voltage, altså moduler med et lavt strømforbrug. De første 16 PCIe lanes samt hukommelsen administreres direkte fra CPUen, og resten, herunder USB og SATA, tager chipsættet sig af. Udover de mange USB porte, så tilbyder Z87 hele 8 PCIe 3.0 lanes, samt et Gigabit netkort.
Slutteligt finder jeg en række Intel features, her bl.a. Intel Rapid Start, for hurtig opstart, samt Intel Rapid Storage for smart håndtering af dine data og Intel Smart Connect, der gør forbindelsen med omverdenen til en leg.
MSI Z87 MPOWER
Nu til et kig på MSI Z87 Power, der trods det at være den mindste i flokken, stadig tilbyder en perlerække af lækre features og funktioner!
Military Class 4
MSI har udstyret bundkortet med Military Class 4 komponenter, der er testet til at kunne klare ekstreme forhold. Som følge heraf, er bundkortet ”OC Certificeret”, som betyder, at MSi har udsat bundkortet for ekstreme prøvelser, her bl.a. tests hvor alt køling fjernes, og komponenter får lov at svede. Kun de bedste bundkort overlever, som MSI selv udtrykker det. Derudover så er komponenterne udført i en rigtig god kvalitet, de kan bl.a. tåle meget høje temperaturer samt yder godt under pres, og så er levetiden meget bedre end for gennemsnittet.
OC Essentials
MSI har været rigtig søde ved dig, der har lyst til overclocke lidt. De har nemlig smidt en omgang software med, der gør det muligt at overclocke inde fra Windows, oprette en RAM disk, samt få et overblik over hele systemet.
Derudover så er der I BIOS indbygget en monitor, der meget detaljeret fortæller om systemets status, herunder temperaturer, clockhastigheder samt blæserhastiger. Der er også en såkaldt ”Board Explorer”, der lader dig undersøge bundkortet, så du kan få et overblik over hvad der er hvad, og hvor hvad sidder. Slutteligt, kan du drage fordel af MSi OC Profile feature, der let og hurtigt lader dig skifte mellem op til 8 profiler. Smart og innovativt!
Intel WiFi/Bluetooth/WiDi
MSI har allieret sig godt tog grundigt med Intel, og det har mundet ud i, at bundkortet kommer med et rigtig lækkert modul. Du får Intel WiFi, Bluetooth samt Intel WiDi, og sidstnævnte er en rigtig lækker detalje, da den giver dig mulighed for, trådløst, at dele hvad der sker på computerskærmen, på fjernsynet.
OC Genie 4, Super RAID, GO2BIOS, Killer Ethernet
MSI har bestemt ikke sparet på mængden af features. Bundkortet kan en helt masse ting, og bl.a. så tror jeg du vil blive rigtig glad for Super RAID, der lader dig bruge en mSATA SSD i kombination med en traditionel harddisk eller SSD. Farvel til loadingtider i spil! Derudover er GO2BIOS også en rigtig lækker feature, der gør det muligt at komme ind i BIOS, ved tryk på en fysisk knap, på selve bundkortet, fremfor at høvle på F8/DEL/F2/F1 og hvad det nu ellers kan være.
Kun et lille blik af, hvad dette MSI Z87 MPower byder på. MSI har selv lavet en præsentations video: