Endnu et Z97 bundkort er nået forbi redaktionen på Tweak.dk, og denne gang er det fra MSI i form af deres MSI Z97 Gaming 7. MSI Z97 Gaming 7 er, hvad man kan kalde et mid-range bundkort, men alligevel har det altså lidt features, som vi kun plejer at se på de mere high-end bundkort. Så det er helt bestemt et interessant bundkort, så se med i vores videoanmeldelse af MSI Z97 Gaming 7.
Redaktionen drukner pt. i bundkort med Z97 chipset, og det er vi jo faktisk rigtig glade for, da vi dermed har en masse tests at levere til jer skønne brugere, og vi har selvfølgelig også en anmeldelse klar til jer i dag.
Bundkortet, vi skal have et kig på, er et mid-range bundkort fra MSI i form af deres Z97 Gaming 7. Men lad dig ikke snyde af ordet "mid-range". Det har nemlig nogle features, som man normaltvis kun ser på high-end bundkort, og det leverer altså en helt sublim ydelse.
Så se med i vores videoanmeldelse og bliv endnu klogere på, hvad MSI Z97 Gaming 7 kan tilbyde.
Find priser på hardware via banneret:
Et lille galleri skal I selvfølgelig heller ikke snydes for.
Som du kan se på billedet her, så er der en lille dip-switch, der er labeled AUD_SW1. Det, den gør er at sørge for, at der stabilt kommer 5V til 2 af USB portene bag på bundkortet. Dette forudsætter dog, at du sætter det lille 3pins strømstik til, som bliver fodret af en 4pin Molex. Dog må du IKKE pille ved denne switch, mens der er strøm til bundkortet, for så kortslutter du bundkortet, og her dækker garantien ikke.
Killers E2200 chip ser lidt anderledes ud, end vi er vant til. Der plejer nemlig at være et flot skjold over chippen, men det er der altså ikke på dette bundkort. Det synes jeg er en skam, da det havde passet perfekt ind.
Her har vi så én af de features, vi normaltvis kun ser på high-end bundkort, nemlig nogle read out punkter til et voltmeter. Dette gør, at du mere præcist kan måle, hvor mange volt der kommer til de forskellige komponenter, og det gør altså livet lidt lettere for ekstremoverclockere.
På venstre side af billedet ser du endnu en feature, vi normaltvis kun ser på high-end bundkort. En lille dip-switch, der går ind og giver computeren en langsommere, men meget mere stabil opstart. Endnu en fed feature til ekstremoverclockeren.