De tekniske Specifikationer:
Med Z790 Taichi Carrara er vi kommet væk fra ”ur” looket, og har nu fået det dyre marmor bord ned på bundkortet. Allerede ved æsken kan vi tydeligt se hvilket design som ASRock har tænkt sig at skabe. Z790 Taichi Carrara er et kort som kommer med en masse af den nye teknologi, og sørger for brugeren ikke skla mangle noget. Med Z790 Taichi Carrara sikre du dig den nyeste teknologi, med blandt andet PCIe gen 5.0 til både grafikkort og M.2. Ved siden af det har den WiFi 6E, thunderbolt og understøtter DDR5 RAM.
Som alle andre highend kort, får vi også en del mere varmeskjolde til at dække bundkortet. Det er også her Z790 Taichi Carrara får lov til at sprede sig specielle design, med varmeskjolde i marmor design.
Z790 Taichi Carrara kommer med en 24+1+2 digital power design, hvilket giver mulighed for ekstrem overclocking, sammen med forbedret ydelse med den laveste temperatur. Ved siden af det er den udstyret med Dr.Mos med Smart Power Stage teknologi, som optimere overvågningen temperaturen på hver fase.
Z790 Taichi Carrara er udstyret med to PCIe 5.0 x16 sokler, som er forstærket og trækker på CPU. Så har vi én PCIe 4.0 x16, som understøtter x4 som trækker på chipsettet.
De forstærket DIMM soklerne bruger Dual Channel DDR5 RAM, og Z790 Taichi Carrara giver mulighed for op til 128 GB non-ECC, med en maksimal frekvens på 7000 MHz.
Bundkortet er blevet forsynet med Realtek ALC4082 Audio Codec og sammen med ESS SABRE9218 DAC, sikre bundkortet dig en solid lydoplevelse.
Vi har fem M.2 sokler, hvor den første bruger CPU og er PCIe gen 5, den næste bruger også CPU, men er PCIe Gen4. De tre sidste bruger chipsettet på bundkortet, og er PCIe gen 4. Til sidst har vi også otte SATA indgange.
Z790 Taichi Carrara har forudinstalleret I/O skjold, her får vi ti USB-A indgange, to USB-C, som understøtter thunderbolt, HDMI, indgange til AUX og mikrofon, 2.5G og 1G LAN indgang, samt indgang til WiFi 6e antenner.
Pris
Jeg har ikke kunne finde Z790 Taichi Carrara fra ASRock i nogle butikker. Men vi er blevet oplyst om en MSRP på 4.900,- DKK, sammen med kan den almindelige Z790 Taichi fås til 5.148,- DKK, skal vi nok forvente en pris som rammer lidt over den almindelige Z790 Taichi.
Hvis du ønsker at læse mere om Z790 Taichi Carrara fra ASRock, kan du klikke på banneret ovenfor.
Konklusion
Det kan være svært at se ASRock har haft en stop knap, da de skulle udvikle og sammensætte Z790 Taichi Carrara. Ikke nok med at vi får alle de features som Z790 chipsettet kommer med, så sørger de også for at dække godt ind med kvalitets komponenter, som kan håndtere stabil overclocking, hvis man ønsker det. Ved siden af det så har vi også ting som thunderbolt, to x16 PCIe Gen5, WiFi 6e og 2.5G LAN port.
Listen er lang, og det gør også at bundkortet burde kunne dække alles behov, selv vis du har krav til lagerplads eller USB indgange, så bliver du heller ikke begrænset, for alene USB-A får du ti indgange, og hvad angår lagerpladsen har den fem M.2 og otte SATA.
Så er der selvfølgelig designet, her på redaktionen blev det taget imod med blandt følelse, for der er ingen tvivl om det skiller sig markant ud, end hvad vi tidligere har set. Personligt syntes jeg også det er et løft i forhold til deres ”ur” design, de normalt køre Taichi med. Men det er nok heller ikke et design for alle, og mange vil nok vælge det fra og tage et mere neutralt. Det kan selvfølgelig være at gamer kokken med marmor bordet i køkkenet, ønsker at matche computeren, og ikke nok med det medfølger der også en ekstra blæser i samme design, som kan fuldende designet i form af bagerste blæser i kabinettet.
Udover design vil prisen nok være den store faktor her, men kigger vi på andre Z790 E-ATX, så rammer prisen meget godt, og i forhold til features, så falder Z790 Taichi Carrara igennem på RAM hastighed, men kommer i stedet med thunderbolt og en del flere SATA tilslutninger, selvfølgelig ender vi også med at betale lidt mere for Z790 Taichi Carrara end den almindelige version, men hvis man er vild med marmor designet, er det måske også det værd.
Så er det lidt forskelligt om de tilbyder 2.5G eller 10G LAN, og her har ASRock måske også været en smule tilbageholdende, taget betragtning det er et highend kort, dog ser jeg det ikke som en negativ ting, da de stadig har 2.5G monteret. Jeg mener derfor at Z790 Taichi Carrara fra ASRock sagtens kan konkurrere mod de andre, når der kigges på features, kvalitet og pris.
Jeg ender derfor også med at give Z790 Taichi Carrara fra ASRock en score på 9 ud af 10 sammen med Enthusiast Only award. Den sidste del vil være designet, som gør at mange nok vil hoppe fra, men syntes man designet er fedt, og gerne vil skille sig ud, så er du sikret et top kort med en masse features og god ydelse.
Pros
Cons
Score: 9 + Enthusiast Only