MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI: Test

msi_mpg_x570_gaming_edge_wifi_front_billede
Som vi nævnte i vores nyhed forleden, så har vi modtaget to MSI X570 bundkort, og det første der ryger igennem testmaskineriet er MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI.


MSI er en velkendt producent herpå redaktionen, og de spytter ligesom så mange andre det ene bundkort ud efter det andet. Vi har derfor i denne omgang fået lov til at lege lidt med MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI. Et bundkort i midrange-genren, der byder på masser af fede onboard komponenter til en overkommelig pris.

msi_logo_tweak_dk.jpg

  • SOCKET: AM4
  • CPU (MAX SUPPORT): Ryzen 9
  • CHIPSET: X570
  • DDR4 MEMORY: Up to 128 GB @ 4400 MHz
  • MEMORY CHANNEL: Dual
  • DIMM SLOTS: 4
  • PCI-E X16: 2
  • PCI-E X1: 3
  • SATAIII: 6
  • M.2 SLOT: 2
  • RAID: 0/1/10
  • LAN: Realtek 8111H Gigabit LAN Controller
  • FORM FACTOR: ATX
  • CROSSFIRE: Yes
  • OPERATING SYSTEM: Support for Windows 10

MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI

Hvis man kigger på indpakningen, så er man slet ikke i tvivl om, at MPG X570 Gaming Edge WIFI er et bundkort, der indbyder til fest og farver med sit RGB belysning. Kassen afslører også, at det er et AM4 bundkort med support for de nye 3. generations Ryzen processorer eller 2. generations Ryzen VEGA APU'er.

ATX MSI bundkort MPG X570 Gaming Edge WIFI

gaming atx MPG X570 Gaming Edge WIFI bundkort

I sig selv er Gaming Edge WIFI faktisk et temmelig stilrent design med sort PCB og grå undertoner. Det er lavet i ATX formfaktor, og som altid med AMD's X570 chip er der monteret en aktiv køler. Ligesom sine mange andre "kollegaer" i X570 genren, så er det en blæser, der støjer, når den starter op, og det kan være en kende voldsomt at høre på. Heldigvis kan man dog sætte en blæserprofil på og derved dæmpe den en smule. Gaming Edge WIFI er som nævnt også proppet med RGB belysning.

På Gaming Edge WIFI sidder der et Wi-Fi modul monteret fra fabrikken. Her har vi et Dual-Band Wireless-AC 3168 802.11ac modul fra Intel, der kan køre op til 433 Mbps trådløst. På LAN siden har MSI monteret en Realtek 8111H Gigabit LAN controller.

MSI amd MPG X570 Gaming am4 ryzen Edge WIFI

MSI WiFi gamer atx MPG X570 Edge ryzen amd

Strømstyringen til CPU'en er opbygget med ti 60A Nichion kondensatorer og med MSI's store thermal heatsinks skal den nok blive holdt køligt. Sydbroen er gemt ned under M.2 heatsinken over PCIe portene. Soklen er, som de fleste nok ved, AMD's AM4 til de populære Ryzen processorer.

MSI MPG X570 GAMING EDGE WIFI, Socket AM

AMD X570 chipsettet er ligeledes dækket med en stor heatsink, og det er her, hvor vi finder den efterhånden standardiserede aktive chipsetkøler, som AMD har smidt på deres X570 bundkort.

EDGE MPG X570 GAMING WIFI Bundkort AMD X570

Af PCIe sokler finder vi en PCIe Gen. 4.0/3.0 x16 og en PCIe Gen. 4.0/3.0 x4. Derved kan vi køre CrossFireX multiGPU, mens vi "kun" kan køre med et enkelt NVIDIA grafikkort. Desuden har vi også tre PCIe Gen 4.0/3.0 x1 sokler til mindre indstikskort. Det er stadig kun 3, generations Ryzen processorer, der understøtter PCIe Gen 4.0, og derfor er både 4.0 og 3.0 nævnt her.

DDR4 MPG X570 Gaming Edge WIFI MSI bundkort

DIMM soklerne understøtter selvfølgelig Dual Channel DDR4 RAM med en maksimal clockfrekvens på 4400 MHz, hvis man kører med en Ryzen 3000 CPU. Vælger man en Ryzen 2000 CPU understøtter det clockfrekvenser op til 3466 MHz. MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI kan håndtere op til 128 GB RAM.

10_msi_mpg_atx_bundkort_audio_boost_realtek_alc1220_codec.jpg

På lydsiden har MSI udstyret X570 Gaming Edge med et Audio Boost system, der dækker over en Realtek ALC1220 lydchip og en separat 600 ohms headphone amplifier. Lydbanerne er separeret i sine egne PCB lag for at isolere dem imod elektrisk interferens, der kan medføre støj i signalet. Realtek chippen er ligeledes pakket ind i en isolerende kappe med samme formål. Realtek ALC1220 er Realteks nyeste chip, og den understøtter alle gængse lydformater i 2019.

GAMING MSI X570 EDGE WIFI Bundkort AMD X570 AMD AM4 socket DDR4 RAM ATX MPG

11_sata_sockets_mpg_atx.jpg

MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI kan håndtere op til to Ultra M.2 SSD'er, og med AMD's nye X570 chipset kombineret med PCIe Gen.4 x4 hastigheder til NVMe SSD'er, kan vi nå skyhøje overførselshastigheder op til 5000 MB/sekund. På SATA siden har vi seks SATA3 porte at gøre godt med. De fire porte er styret af X570 chipsettet, mens de resterende to kører gennem sin egen ASMedia ASM1061 controller.

MPG X570 GAMING EDGE WIFI Bundkort AMD X570 AMD AM4 socket DDR4 RAM ATX

RGB belysning er der, som tidligere nævnt også at finde på MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI bundkortet.

MPG X570 GAMING EDGE WIFI AM4 socket Bundkort AMD X570 AMD  DDR4 RAM ATX

IO panelet taler langt hen af vejen for sig selv. Der er alle de gængse porte, inklusiv HDMI 1.4, hvis man installerer en Ryzen APU med indbygget VEGA grafik. Ellers er der ikke så meget her, der kan overraske nogen. Det er også her, vi skal tilslutte de medfølgende Wi-Fi antenner.

Pris

Den 21. november 2019 er MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI set til 1.563,00 kroner inklusiv fragt. En ganske fint pris for et veludrustet midrange bundkort i X570 serien.

Konklusion

MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI er et bundkort til dig, der gerne vil bygge nyt system og samtidig have alle de nyeste teknologier. Selvfølgelig kan man bruge 1000 kroner mere end her og få ting som 2.5 Gbps LAN controller med blandt andet. Men alligevel har vi her et bundkort, der har Realtek ALC1220 lydchip, Gigabit LAN controller, PCIe Gen 4.0 og selvfølgelig RGB for knap 1.600,00 kroner. Man får meget for pengene her, og hvis man godt kan undvære SLI support og en ekstra M.2 sokkel, så er det her et virkelig godt valg. 

Jeg er rigtig glad for det minimalistiske design, som MSI har valgt her, selvom de har givet det RGB lys. Da RGB er en smagssag, vil det heller ikke have nogen indflydelse på scoren, da man jo bare kan slukke for det. Men ellers er bundkortet virkelig godt designet, og MSI har valgt et server grade PCB med højere densitet, der gør bundkortet mere solidt, hvilket giver en højere kvalitetsfornemmelse. Alt dette får man som sagt for en pris, der ligger vel under 2.000,00 kroner, som et AMD X570 chipset bundkort nemt kan koste.

Samlet set synes jeg, at MSI har fortjent en solid score på 8,5 og en Safe Buy Award for deres MPG X570 Gaming Edge WIFI bundkort.

ryzen msi mpg gaming bundkort rgb lys

Godt:

  • Lækkert og minimalistisk design
  • Server grade PCB
  • Gode onboard komponenter
  • Fornuftig pris

Knapt så godt:

  • Ingen SLI support
  • "Kun" to M.2 sokler

Score: 8.5 + Safe Buy Award

Vores partnere