Så har vi testet endnu en GPS modtager. Denne gang har vi fået fat i en GM-210 fra fabrikanten Holux, som efterhånden har overtaget markedet hvad billige GPS modtagere angår.
Distributøren Novendo har leveret denne modtager med et kabel, specielt egnet til Toshiba Pocket PC\'er, men der findes mange andre alternativer til andre PDA\'er eller PC, så derfor skal man ikke tage fejl, man kan sagtens bruge GM-210 på mange forskellige platformer.
Vi har tidligere testet G-sat modtageren, som vi syntes fint om, men hvad vil denne GM-210 kunne præstere.... det ser vi nærmere på. Vi tester modtageren med en Toshiba e350 PocketPC, brugt som navigation i bil.
Indledning
Så har vi testet endnu en GPS modtager. Denne gang har vi fået fat i en GM-210 fra fabrikanten Holux, som efterhånden har overtaget markedet hvad billige GPS modtagere angår.
Distributøren Novendo har leveret denne modtager med et kabel, specielt egnet til Toshiba Pocket PC\'er, men der findes mange andre alternativer til andre PDA\'er eller PC, så derfor skal man ikke tage fejl, man kan sagtens bruge GM-210 på mange forskellige platformer.
Vi har tidligere testet G-sat modtageren, som vi syntes fint om, men hvad vil denne GM-210 kunne præstere.... det ser vi nærmere på. Vi tester modtageren med en Toshiba e350 PocketPC, brugt som navigation i bil.
Specifikationer
< TD> |
Pakken
Der er ikke så forfærdelig mange dele i den lille kasse, produktet ankommer i. Den bette størrelse giver signal om at vi har med en lille fætter at gøre. Kassen er pænt designet med billede af modtageren, samt diverse illustrationer.
Vi lægger ud med en lille sjov tingest, nemlig en sugekop, hvis formål er at fastholde GPS modtageren på rette plads, så den ikke bevæger sig under kørsel. Den sættes fast i frontruden på bilen, og sikrer dermed en rolig montering. Sugekoppen har en passende størrelse, ikke for lille, men stor nok til at kunne bære en overkommelig belastning.
Dokumentation er der ikke meget af, faktisk er Driver cd og 2 stk. løsblade alt hvad vi ser i denne pakke. Jeg må indrømme at det er meget tyndt og dermed lægges der op til at man i forvejen har forstand på det man laver, og ikke er nybegynder på første stadie. Det er dog ikke så svært som man kunne forestille sig, men har man ingen anelse, kan det blive et problem. Teksten er skrevet på engelsk, tysk, kinesisk & fransk og beskriver sådan set kun hvordan kablerne skal forbindes, hvilket der ikke er nogen ben i. Jeg synes det er sørgeligt at man dog ikke har gjort mere ud af en så vigtig ting som en manual.
Så er vi nået til selve modtageren, som er produceret i en grå plastik med ordet "GPS" indgraveret. Derudover er der isat en lysdiode til status af modtagelsen. Der er dermed ingen muligheder for at ændre noget som helst direkte på modtageren.
Ude til højre ses et PS2 stik, som er standard på GPS modtagere. Herfra kan man sætte forskellige slags kabler til, fx. USB eller serielt til PC, eller specielt egnede PDA kabler.
Her er vi så kommet en smule tættere på modtageren, som måler omkring 6x3x1½CM.
Farven er efter min mening lidt kedelig og burde være sort, da det for det meste er i bilen man vil anbringe sådan en karl, og netop her er instrumenteringen malet sort, ihvertfald i de fleste tilfælde!
Lysdioden har en grøn farve og blinker ved fastlåsning af det antal satelitter som er nødvendigt for at kunne beregne en nøjagtig position. Ved dårlig modtagelse lyser dioden fast grøn og dermed er det let at bedømme om modtageren har gode modtagerforhold.
Så har vi vendt modtageren om på ryggen, og her ses lidt fabrikationsinformationer, hvilket ikke kan bruges til ret meget. Nogle data på dens strømforbrug havde nu været en nyttig ting i mine øjne.
Under den sølvfarvede bund er der placeret en kraftig magnet, som gør det muligt at sætte modtageren oppe på bilens tag, hvis modtagerforholdet er i bund, i tæt pakkede byer eller lignende, hvilket ikke er nødvendigt umiddelbart, da modtagelsen er perfekt.
Til sidst ser vi så det specielle Toshiba kabel. Det udmunder fra et hanstik af cigar typen, der sættes i bilens hun udgang. Derfra splittes kablet i to, hvor den ene del går op til modtageren, og den anden til PDA\'en. Her imellem er der selvfølgelig lagt både strøm og signal ledninger.
Kablet har desværre en fysisk stor størrelse, og kan derfor medvirke til et kedeligt udseende ved bilens instrumentering, men ved lidt fingersnilde er det let at trække strøm selv og placere modtageren paneler, og dermed skjule modtager og kabler.
Testen
Modtageren er som skrevet baseret på Sirf Star II chipsættet som har en koldstart på 45sekunder, dvs. inden den har logget sig på de nødvendige satelitter. Den opdaterer med et sekunds interval og kan tilsluttes alle mulige enheder, hvor vi i denne test har valgt en Toshiba e350 PocketPC.
I vores test har vi brugt navigationsprogrammet "Tomtom", som har en indbygget funktion, der viser hvor mange satelitter man har logget sig ind på, hvor hurtigt man kører, på hvilken kordinat man befinder sig på og har tilmed et lille kompas.
Holux GM-210, logger sig uden problemer på en del satelitter fra start, og inden længe har den fundet flere end den egentligt har brug for, men jo flere jo bedre, idet en mere nøjagtig position udregnes.
Den første gang man tilslutter GPS modtageren kan det tage noget tid, men derefter vil den super hurtigt logge sig på de nødvendige midler.
De to skærmbilleder illustrerer hvordan modtageren har fat i mange satelitter. Jeg havde for det meste altid et sted mellem 7-9 satelitter logget, hvilket er imponerende.
Specifikationerne på kold, mellem og varm start holder stik, og dermed har man et godt udgangs punkt, hvis man ønsker en hurtig GPS modtager, som er stabil og pålidelig.
Jeg har brugt modtageren i min bil, og sammen med Tomtom har man et yderst fornuftigt navigations miljø, der letter ens færden i trafikken. Modtageren kunne sagtens halte og dermed være langsom til at opdatere. Dette ville være katastrofalt, da det dermed ville tage opmærksomheden fra rattet.
Følsomheden er faktisk så god at det er muligt at gemme modtageren bag plastik eller andre ting, hvis man ikke ønsker at have modtager og ledninger liggende synligt, hvilket heller ikke er noget kønt syn. Dette kan sagtens lade sig gøre, da GM-210 ikke tager sig af at ligge i et køligt miljø.
Konklusion
Holux har lavet en god og fintfølende GPS modtager, som gør sit arbejde med glans. Modtagelsen er i top og der logges meget hurtig fast på de nødvendige satelitter, her ser vi en markant forskel fra G-sat som brugte meget længere tid på dette.
Jeg synes desværre at modtageren er for stor fysisk, og det burde kunne gøres bedre, hvilket også er set andre steder.
Modtageren virker desværre kun idet der kommer strøm fra cigar stikket, og man kan derfor ikke bruge det ude i naturen, hvilket også kunne have været en fordel. Man kan altså ikke bruge modtageren, hvor den kunne tage strømmen fra PDA\'en eller den bærbare, men kun idet man har en 12V strømkilde....
Prisen ligger pt. på omkring 1000kr for modtageren og 250 for kablet og der medfølger ikke nogen slags navigations software og dermed er den noget dyrere end G-sat, men den er det hele værd.... den er meget hurtigere til at modtage, hvilket er alt afgørende!
Jeg tillægger en score på på 87% og en "safe buy", som dermed indikerer at vi har med et yderst fornuftigt produkt at gøre, som både er prisbilligt, hurtigt og funktionelt og har et rimeligt design.
Til sidst vil jeg gerne takke Novendo der gjorde den test til en realitet.