Windows, Apple og Chrome. Hvad er bedst til dig?

Windows vs Apple MacOS vs Chrome OS
I denne mini-guide kigger vi features og forskelligheder for de tre store desktop-operativsystemer, Windows, MacOS og Chrome OS.

Et operativsystem er kort sagt, et stykke software der lader dig interagere med din computer, smartphone, tablet, med videre, altså hardwaren. Der findes en del forskellige operativsystemer, som hver har en unik tilgang til brugeroplevelsen. Her kigger vi på de tre store indenfor desktop-OS, Windows, MacOS og Chrome OS.

 

MacOSMacOS Catalina.jpgApple-designet hardware og software skaber et smooth og kraftfuldt operativsystem, der typisk er favoriseret af Adobe-brugere, projektfolk og mange studerende.

Du har desuden mulighed for at installere Microsoft-software, såsom Word og Excel, til opgaveskrivning og udarbejdelse af regneark også.

Har du allerede en iPhone eller iPad? – så foregår integrationen med MacOS så nemt som ingenting. Din iPhone synkroniseres nemlig let med din MacBook, så du kan få adgang til din kalender, kontakter og musik på alle dine enheder.


 MacOS Catalina er den nyeste version af MacOS. Brug eksempelsvis din Mac til at:

  • Skrive opgaver og rapporter i Pages, arbejde med regneark i Numbers. Hvis du dog hælder mest til Word, kan du købe Microsoft Office til Mac.
  • Bruge Siri - Apples virtuelle assistent – Siri er også integreret i MacOS. Du kan ligesom på en iPhone, kalde på Siri på din Mac, ved at sige "Hey Siri!"
  • Kopier og indsæt fra din MacBook til din iPad eller iPhone med Universal Clipboard featuren.
  • Brug indbyggede kreative apps - som GarageBand eller iMovie - til at optage et musiknummer eller redigere film.
  • Organiser dine minder med teknologi, der genkender fotos baseret på ansigts- og lokalitetsgenkendelse.

Knapt så godt:

  • Apple Macbooks starter prismæssigt i den dyre ende, sammenlignet med Windows-computere og Chromebooks.

 

WindowsWindows 10 desktop.pngMicrosofts nyeste operativsystem - Windows 10, er blevet redesignet til at fungere på både touch-baseret input og et godt gammeldags tastatur og mus, hvilket giver dig den samme oplevelse på tværs af alle Windows-enheder.

Touchscreen-input blandes med traditionelle funktioner som Start-menuen, og der foretages regelmæssigt opdateringer for at holde brugerfladen frisk og ny.

Du er sikkert bekendt med Microsoft 365, tidligere kaldet Office 365, hvilket er softwarepakken med Word, Excel, PowerPoint og Outlook, som nærmest er uundværlig for de fleste. Office 365 betales som abonnement på årsbasis, hvor du for eksempel også kan få op til 1TB lagerplads i OneDrive.

Windows bedste features er:

  • Gratis Word-, Excel- og PowerPoint-webapps - få det bedste fra Windows med Microsoft 365-software
  • En velkendt Start-menu gør det nemt at navigere
  • Skriv noter direkte på en webside ved hjælp af Edge-webbrowseren
  • Skriv noter og laver skitser med en pen og Windows Ink på tablets og computere med touchskærm
  • Brug stemmeassistenten Cortana til at søge efter filer, eller kontrollere din kalender, tjekke vejret med mere.
  • Det oplagte valg til gaming, med understøttelse af alle spil.

Dette kunne være bedre:

  • Software og hardware spiller ikke altid lige godt sammen.

 

Chrome OSChromebook Chrome OS.jpgChromebooks drives af Googles styresystem - Chrome OS, og er perfekt til dem, der bruger meget af tiden online, til eksempelvis at surfe på nettet, tjekke mails og streame musik/video. Chrome OS ligner Windows og OS X ved første øjekast, men der er nogle væsentlige forskelle.

Meget af softwaren i Chrome OS findes ikke på din bærbare computer, men sikkert i cloudbaserede apps. Vær dog ikke bange - du kan stadig få adgang til dine foretrukne apps offline, selvom du ikke altid er forbundet med internettet.

I Chrome OS er Google og YouTube allerede bagt ind i operativsystemet. Du kan desuden nemt downloade yderligere apps, som Adobe og Office, for eksempel. Derudover kan du synkronisere dine filer på tværs af alle dine forskellige Google-enheder, hvilket er perfekt, hvis du har en Android-baseret smartphone, tablet eller en Google-konto på en tredje enhed.


 Dette er fedt ved Chrome OS:

  • Automatiske opdateringer til sikkerhed og software
  • Masser af gratis webbaserede apps til arbejde og spil
  • Du kan samarbejde om et projekt og få adgang til filer overalt med Google Docs
  • Prismæssigt er Chromebooks meget overkommelige - ideelt til studerende og folk der ikke stiller store krav

Dette kunne være bedre:

  • Styresystemet og hardwaren i Chromebooks egner sig ikke til tunge programmer.


Vi er ved at være nået til vejs ende i denne guide, og som du kan se, er der ikke et definitivt svar på, hvad det bedste desktop-OS er. I sidste ende handler det om, hvad dine personlige behov og krav er, samt størrelsen af dit budget.

Hvilket operativsystem benytter du dig af, og hvorfor? Skriv gerne en kommentar med din mening, nedenfor i kommentarfeltet.

Vores partnere