Tefal Freemove 2400W strygejern

Fra Tefal har vi modtaget deres svar på det trådløse strygejern, nemlig Freemove 2400W. Idéen om et trådløst strygejern tiltaler mig rigtig meget, da ledningen altid har været et irritationsmoment, når skjorten skal stryges. Om Tefal har skruet dette produkt rigtigt sammen, finder vi ud af om lidt.

Vi runder denne omgang af produkter fra Tefal af med at kigge på et trådløst strygejern, som de har været så venlige at sende forbi bænken her på Tweak.dk. Jeg håber på, at vi får et super produkt at se, der fungerer noget bedre end tidligere, fordi vi slipper for en irriterende ledning. Hvad jeg derimod frygter er, at batteriet ikke er stort nok til at give os et brugbart råderum, inden produktet skal oplades. Hvad resultatet og dommen så bliver, finder vi ud af om lidt.

 

tweak_dk_tefal_logo

 

Få overblikket:

  • 2400 watt effekt
  • En opladning varer cirka 1 minut
  • God, konstant strøm af damp under brug
  • Justerbar dampmængde fra 0 - 35 gram pr. minut
  • 250 ml. tank
  • Anti-drip funktion
  • Anti-calc funktion

Find priser på dit næste forbrugerelektronik hos...

 

tweak_dk_pricerunner_logo

 

tweak_dk_tefal_freemove_2400_cordless_iron_01

 

"Bryd fri af ledningsrestriktionerne!" Tefal lover os et tilfredsstillende resultat og en hurtig opladning mellem strygesessionerne. Men om det er nok, og om strygejernet kan nå at blive klar lynhurtigt, mens vi omrokerer tøjet på strygebrættet, er egentlig dagens store spørgsmål.

 

 

Først har vi strygejernet i sig selv, som det tager sig ud, når det ikke står på basen. Håndtaget er lavet i glat men hårdt plastik på undersiden, mens oversiden, som man har i håndfladen, er i et soft touch materiale, der føles lækkert mod huden.

 

tweak_dk_tefal_freemove_2400_cordless_iron_16

 

På undersiden har vi denne massive plade, som udfører arbejdet for os. Til at tilføje damp er pladen udstyret med 64 damp huller, som skyder dampen i forskellige retninger. Teknologien her kalder de UltraGliss UltraGlide Diffusion. Diffus spredning kender mange allerede, og det giver oftest den bedste effekt, så det er ikke underligt, at Tefal har valgt denne metode til strygejernet.

 

 

På fronten af håndtaget finder vi et låg, der gemmer et påfyldningshul til at hælde vand ned i den 250 ml. store vandtank. Låget er tætnet med en o-ring i gummi, der sidder fast på netop låget.

 

 

De fleste betjeningsmuligheder finder vi omkring håndtaget. Her finder vi under grebet en rød knap, der skal holdes inde for at tænde for dampstrømmen. Over grebet har vi to knapper, hvoraf den ene kan skyde koldt, forstøvet vand ud på det stof, som skal stryges. Den anden sender damp ud efter behov ved tryk. Nederst finder vi en dampregulator, som kan justere dampmængden og temperaturen ved at slide den rundt. Regulatoren er trinløs, og den stiger fra højre mod venstre.

 

 

Her ser vi basen, som strygejernet skal placeres på for at lade. På undersiden har vi et easyclick system i det grå felt, der kan bruges til at sætte den fast på et strygebræt med den holder, som også var med i kassen. Ellers har vi et stik her, hvor strygejernet klikkes ned i, og opladningen startes. Forhøjningen på basen er yderst varmefast, og den kan sagtens holde strygejernet, mens det lader.

 

 

Her ser I strygejernet monteret på basen. Det glider dejligt nemt ned i ladedelen, og det er ligeså nemt at pille ud derfra igen. Opladningen foregår over ?? sekunder. !!!Tilføj tekst her!!!

 

 

Her får I lige et par billeder af de detaljer, som Tefal har placeret på strygejernet. De to LED's på sidste billede viser henholdsvist, om strygejernet er tændt, og om det lader. Når det lader, blinker det grønt. Ved endt opladning skifter indikatoren fra at blinke grønt til at lyse grønt konstant.

 

Brugstest:

 

Så er tiden kommet til dagens test af Freemove strygejernet. Opvarmningstiden fra kold til det er klart til brug varede cirka 1,5 til 2 minutter. Derefter kunne jeg cirka stryge i 5 minutter, inden strygejernet afgav et bip, som indikerede, at det skulle lades igen. Nu valgte jeg i denne omgang at holde det i gang, indtil det løb tør. Men hvis man stiller det tilbage på ladestationen, hver gang skjorten skal omrokeres, så kommer man ikke til at opleve, at det løber tør. Heller ikke selvom man måske vælger at stryge flere ting. I testperioden strøg jeg fem skjorter uden problemer. Man skal bare huske at placere det på basen og ikke på strygebrættets holder til netop strygejern. Så holder det fint strøm. På trods af manglende ledning udvikler det en stærk varme, der sagtens kan rette folder ud i tykke skjorter og duge. Altså må man sige, at idéen om at skabe et ledningsfrit strygejern er lykkedes.

 

På den kommende side kigger vi på prisen og en endelig konklusion.

Vores partnere