ASUS ZenBeam L2

Skærmbillede 2023-11-10 085245
En 120” skærm, som er lige til at have i tasken, lyder næsten for godt til at være sandt. Men med en ASUS ZenBeam L2 projektor, er det faktisk muligt. Vi ser på om det er en god løsning.

Specifikationer

  • Display Technology: DLP
  • Light Source: LED
  • LED Lifespan: 30000 hours
  • Resolution(Native): 1920x1080 (FHD)
  • Maximum Input Resolution: 3840x2160
  • Brightness: 960 LED Lumens/ 400 ANSI Lumens
  • Contrast Ratio: 400:1
  • Color Saturation(NTSC): 120% sRGB
  • Display Colors: 16.7 M
  • Throw Ratio: 1.2:1
  • Projection Distance: 0.8 ~ 3.2 meters
  • Projection Size: 30"~120"
  • Projection Offset: 100%± 5%
  • Zoom Ratio: Fixed
  • Focus: Auto
  • Speaker: Yes(10W with Smart AMP technology)
  • Audio Technology: Harman/Kardon
  • HDMI: x1, Micro HDMI-internal x1 (for TV box)
  • USB-C (DP): Yes, DP+PD
  • USB-A: x 1 (Power output 5V/1.5A)
  • Audio Out: Yes
  • Battery Capacity: 65Wh, 6-cell Lithium-ion battery
  • Battery Life (Max.): Up to 3.5hr (Battery Low mode)
  • Acoustic Noise (Standard): 30dBA
  • Acoustic Noise (ECO/Low): 28dBA

Detaljer som det er værd at hæfte sig ved her er, at der i sandhed er tale som en transportabel løsning. Der er fx indbygget batteri, så man kan bruge ZenBeam L2 uden adgang til strøm. Samtidigt er der et godt udvalg af automatiske indstillinger. 


En tur rundt om ASUS ZenBeam L2

ZenBeam L2 er designet til at være en transportabel løsning, og det kan også ses i designet. Dels er størrelsen til at have med at gøre, med en højde på lige over 17 cm og en vægt på 1,57 kg. I toppen er der en lille læderrem, som gør ZenBeam L2 let at have med og flytte. 

ASUS ZenBeam L2 tilslutninger.jpg

Designet er afdæmpet i mørkeblåt og sort plast med et pænt mat finish. På bagsiden er der en powerknap sammen med udvalget af in- og outputs i bunden af enheden. Her finder vi et USB C stik, som bruges til strøm fra den medfølgende adapter. Ud over det får vi en USB A port, der kan bruges som oplader, en USB C til DisplayPort input, et HDMI stik og endeligt et 3,5mm stik hvis man vil tilslutte eksterne højttalere eller et headset. 

Der er dog indbygget en 10W højtaler fra Harman Kardon, som tager sig af lyden hvis ikke man tilslutter andet. 

Top interface på ASUS ZenBeam L2 projektor.jpg

I toppen af enheden finder vi knapper til betjening af enheden for ting som menuer, lyd og billede. Hele toppen kan dog tages af, og afslører nedenunder pladsen til den inkluderede HAKO Mini Android TV Box. Den tilsluttes i toppen via et mini HDMI og et micro USB stik og kan herefter styres via den fjernbetjening, der også følger med i sættet. 

ASUS ZenBeam L2 Android TV enhed i toppen.jpg

Jeg undrer mig måske lidt over at det ikke blot er løst med en intern løsning i stedet for, men når først den lille box er monteret, så kører det af sig selv. 

Fjernbetjening.jpg

I fronten af enheden finder vi projektor linsen, der giver os en native opløsning på 1920x1080 og op til 960 LED Lumens lysstyrke. Det er en Short Throw projektor, der kan bruges fint i mindre rum. På omkring en meters afstand kan den give et 40” billede, mens den ude på 3.1 meter klarer et 120” billede.

Med i kassen følger der også en praktisk opbevarings- og transporttaske til ZenBeam enheden sammen med strømadapteren og et HDMI-kabel. 

Der er plads til det hele i tasken med en dedikeret lomme til kablerne, hvilket gør det dejligt let at have ZenBeam med på farten. 


Software

Software oplevelsen er lidt opdelt på ZenBeam L2. Der er menuerne til at styre indstillingerne på selve ZenBeam L2 og så er Android TV delen opdelt for sig selv, da den kører på den inkluderede HAKO Mini enhed monteret i toppen af ZenBeam. 

ASUS ZenBeam L2 auto indstilling.jpg

Opsætningen er ret ligetil og starter automatisk første gang du starter ZenBeam L2. Herfra er det blot at følge instruktionerne og evt logge på dit WiFi og din Google Kont,o hvis den skal bruges sammen med Android TV, YouTube osv. Det hele kan styres via den medfølgende fjernbetjening.

Menuerne for ZenBeam L2 kan godt være lidt forvirrende, det er ikke altid helt tydeligt, hvad de forskellige menupunkter dækker over. Så der er lidt en læringskurve med lige at finde ud af, hvad man egentligt tilpasser ved at vælge de forskellige menuer og indstillinger.

ASUS ZenBeam L2 opsætning.jpg

Når først man har lært menuerne at kende, så er der dog rimeligt gode muligheder for at tilpasse farver og billede, så man får det bedste ud af ZenBeam, alt efter hvor man har den placeret. 

PXL_20231025_083819321.MP.jpg

Den anden software del Android TV delen, som er ret standard og genkendelig, hvis man har prøvet andre Android TV enheder.

Du kan installere app’s separat via Android Store hvis du vil, og der er et bredt udvalg af apps til streaming og generelt medieindhold. 


Testen

Jeg har testet ASUS ZenBeam L2 i et par uger med et udvalg af forskelligt input. Det har været film og serier via den “indbyggede” Android TV løsning eller via Chromecast fra min telefon, men også til lidt gaming via en tilsluttet Nintendo Switch. 

Android TV enhed medfølger til ASUS ZenBeam L2.jpg

Selv om lysstyrken på ZenBEam L2 er rigtigt god, for en så lille projektor, så vil jeg med det samme sige, at det ikke er meget ved at se indhold på den eller spille i dagslys. Her kan de 960 LED lumens svarende til omkring 4000 ANSI Lumen ikke følge med, og specielt lidt mørkere billeder forsvinder i det kraftige lys fra omgivelserne. 

I mørkere omgivelser er det dog ikke noget problem at få en god oplevelse med ZenBeam L2. 

ASUS ZenBeam L2 YouTube video.jpg

De automatiske fokus og keystone funktioner betød, at jeg uden at skulle gøre andet en trykke på en enkelt knap, fik et skarpt og tilpasset billede, selv hvis jeg ikke havde placeret ZenBeam L2 helt perfekt. 

ZenBeam leverer rigtigt gode og klare farver, og detaljegraden er rigtigt fint selvom det naturligvis godt kan ses, at vi arbejder med en 1080 opløsning, hvis man strækker sig op på 120” størrelsen.

Hvis man bruger ZenBeam uden at være tilsluttet strøm, så kan man klemme op til 3,5 timers brug ud af den. Det kræver dog, at man bruger Battery: Low indstillinge,n hvor lysstyrken er begrænset til 240 LED Lumen. Så her vil det i den grad kræve, at man er i et mørkt lokale for at få gode resultater.

Muligheden for trods alt at få så mange timer ud af den på batteriet, er dog stadig lækkert og med nedrullede gardiner eller om aftenen, er det jo rigeligt til at nå igennem selv de lange film. 

ASUS ZenBeam L2 Spil via Nintendo Switch.jpg

En lille detalje, som jeg også lige skal omkring, er lyden fra ZenBeam L2. Det skaber lidt varme at køre den hardware og LED lyskilde som bruges, og det betyder også, at der skal lidt køling til i form af en blæser. Den er ikke helt lydløs og det kan være noget, som man bør være opmærksom på alt efter hvor følsom man er for den slags. 

ASUS angiver selv støjen til mellem 28 og 30 dBA, men mine målinger med den dBA måler som jeg normalt bruger viste resultater mellem 30 og 45 dBA, alt efter hvilken side jeg målte på. 

Transportabel projektor ASUS ZenBeam L2.jpg

Det kan høres som en summende/susende lyd, hvis ikke der er andre omkring der overdøver det. Det er dog ikke noget, som ikke ret let overdøves af den fornuftige indbyggede Harman Kardon 10W højtaler, når man starter en film eller serie. 

Den anden side af lyden er naturligvis netop den indbyggede Harman Kardon højttaler. Den klarer opgaven ganske fornuftigt for sin størrelse. 

Den giver dog naturligvis ikke den buldrende biografoplevelse, som man er vant til med et reelt lydsystem. Den bærbare formfaktor taget i betragtning, så får man dog habil lyd med i pakken selvom den mangler lidt bund i den tunge ende.  


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde ASUS ZenBeam L2 med en online pris på lige omkring 5000 kroner. Det er en god del dyrere end en sammenlignelig løsning, som fx en Nebula Capsule 3, som kan fås for omkring 1500 kroner mindre. 


Konklusion

ASUS har med ZenBeam L2 lavet en kompakt og smuk løsning til dem, som er på markedet efter en bærbar og potentielt trådløs projektor. 

Fornuftig lyd og lysstyrke kombineret med gode billeder, der automatisk stiller skarpt kan give en god filmoplevelse, selv i små rammer eller uden for hjemmet. Kombinerer man det med indbygget Android TV og batteri med styrke nok til 3,5 times underholdning, så er det en god løsning, der er let at have med. 

ASUS ZenBeam L2 front linse.jpg

Det er ikke en løsning der sigter efter film og hi-fi entusiaster, men det burde næsten sige sig selv med den meget transportable formfaktor. ASUS har dog ramt en fornuftig balance mellem ydelse, features og størrelse. 

Den største svaghed lige pt er prisen, som ligger til den høje side sammenlignet med lignende produkter. 

Vi lander med en endelig karakter på 8, for en solid løsning som godt er prissat lidt for dyrt. 


Godt: 

  • Let opsætning
  • Gode automatiske funktioner
  • Fornuftigt billede og lyd
  • Batteri til flere timers underholdning
  • Medfølgende transporttaske


Skidt: 

  • Prisen


Vores partnere