Daan Tech med mere miljøvenlige køkkenmaskiner

Joe Red Banner Logo
Det er måske ikke lige på området for køkkenmaskiner, de fleste af os forestiller os at kampen for den grønne omstilling foregår. Det vil den franske producent Daan Tech dog gerne lave om på.

Den franske producent af hvidevarer til køkkenet, Daan Tech, lancerer nu en ny smart ovn til hjemmet, hvor både miljø, reparationsvenlighed og kogeegenskaber er tænkt ind i designet.Daan Tech har tidligere med succes lavet en opvasker med navnet Bob, med de samme målsætninger som den nye oven. 

Et større fokus på bæredygtighed og lang levetid skal tænkes ind i alle moderne produkter i dit hjem. Derfor lancerer Daan Tech, den franske producent af pladsbesparende, effektive og miljøvenlige køkkenmaskiner, nu ”Joe,” en 5-i-én bordovn, som er designet til at have så lille en påvirkning af miljøet som muligt. Joe kan erstatte helt 5 af dine andre køkkenmaskiner og derved spare plads i det lille køkken og samtidig kan den repareres af brugeren selv, hvilket forlænger levetiden på produktet.

”Med Bob fik vi bekræftet, at der er stor efterspørgsel på designer-hvidevarer til pladsbevidste forbrugere, som prioriterer både design, men særligt miljøvenlig teknologi. Vi ser bare forbrugerne ændrer købsvaner, og derfor har vi designet Joe, som kan fungere i mindst 10 år og kan at klare de samme udfordringer som Bob’en gjorde,” siger Antoine Fichet, grundlægger og direktør hos Daan Tech.

Joe Open Face Horizontal Aug 31.jpg


Ovn, steamer, toaster…

Nok er Joe en mindre bordovn, men funktionerne er mange og kvaliteten i top. Joe er designet ud fra ”simple living”-mantraet hvor udstyr har adskillige funktioner, men optager mindre plads, med Joe får man ovn, toaster, airfryer, mikrobølgeovn og dampkoger alt-i-én. Det giver ikke blot mere plads i køkkenet, det minimerer også elektronikforbruget, da du kan begrænse forbrug og køb af mange maskiner.

Det gør Joe perfekt til minimalisten, til den lille lejlighed, studieboligen, campingvognen, sommerhuset eller kolonihaven.

Ligeledes er Joe yderst brugervenlig med en enkel skærm og én enkelt knap til at navigere blandt ovnens mange funktioner, som også varierer fra brødbagning til at lave yoghurt.


Modulært design

Joe er designet til at være personlig, og man kan let få den til at passe ind i enhver indretning. Når Joe bestilles, kan man vælge imellem et utal af farvekombinationer, og skulle der være behov, kan fronten udskiftes på et senere tidspunkt til en anden farve. Joe er produceret på Daan Techs egen fabrik i Frankrig og er udviklet med genbrugsmaterialer og til at have så lille et energiforbrug, som muligt for at mindske dens påvirkning på miljøet.

Joe er ligesom sin forgænger, opvaskemaskinen Bob, udviklet til at kunne repareres og dermed have så lang levetid som muligt.

”Daan Tech er indædt modstander af planlagt forældelse – altså hvor produktet er designet til at gå i stykker efter en bestemt tidsperiode. Det mest bæredygtige produkt du kan få, er det der holder i mange, mange år, og det kan både Bob og Joe,” siger Antoine Fichet.


Joe bliver sat til salg som pre-order fra den 10. oktober med forventet levering i Q4 i 2024.


Vores partnere