Flyvning med droner og dronefotografering er blevet meget populær, men er siden også blevet omfattet af mange og til tider komplicerede regler. Blandt andet er der kommet lovkrav om registreringer og dronebeviser, for at måtte flyve med de fleste typer af droner.
Det er naturligvis gjort for at undgå, at der sker skade på tredjemand, hvis nogen er ude for at flyve med drone, og der sker et uheld. Det har dog også været med til at gøre det betydeligt sværere og mere omstændigt, at komme i gang hvis man er nysgerrig på droneflyvning.
DJI har dog nu lanceret deres DJI Mini 3 Pro drone, som er så lille og kompakt at den falder uden for de mere omfattende regler for dronefylvning. Den lille og kompakte drone kommer ind med en vægt på kun 249 gram. Det betyder, at den falder lige under grænsen på 250 gram, som udløser krav om dronebevis og registrering.
Samtidigt er der naturligvis også kommet opdateringer til hardware i den lille drone sammenlignet med tidligere versioner.
Den indbyggede gimbal, som holder den nu større 0,8 tommer store CMOS-billedsensor, med HDR-understøttelse, giver bedre muligheder for at indfange det perfekte videobillede – selv i snævre omgivelser.
Den nye sensor giver desuden de flotteste fotos med større 2.4μm pixels og en blænde på f/1.7.
Videomæssigt er det muligt at fange RAW-video ved 4K/60fps, og skal alle detaljer foreviges, kan du skabe dramatiske klip med 1080p/120fps slowmotion.
Selvom DJI Mini 3 Pro er tætpakket med den mest avancerede teknologi og et større batteri, så er vægten lavere end nogensinde før. Med en vægt på 249 gram flyver DJI Mini 3 Pro lige under 250 gram-grænsen for, hvornår en drone kræver særlig tilladelse til at flyve i befolkede områder, hvilket giver uanede kreative muligheder for content-creators, dronepiloter og fotografer. Dette bakkes op af Mini 3 Pro-dronens sammenklappelige design, som gør den let at have med sig overalt, og den er klar til at flyve på ingen tid.
Godt startpunkt for nybegynderen
Ud over at reglerne for den lille drone er lettere at forhold sig til så har den nye DJI Mini 3 Pro også et væld af funktioner der gør det lettere for en nybegynder at komme i gang.
Med det avancerede videotransmissionssystem i DJI O3 er det muligt at livetransmittere 1080p/30fps på afstande helt op til 6 kilometer, og signalet forbliver kraftfuldt, uanset om du er i byen eller i skoven med DJI Mini 3 Pro.
DJI Mini 3 Pro byder desuden på en lang række avancerede funktioner, som hjælper både professionelle og nye dronepiloter med både at flyve og optage fantastisk billedmateriale.
True Vertical Shooting hjælper med at fange fotos i både landskab- og portræt-orientering ved at rotere den indbyggede gimbal 90 grader, så billedet ikke skal beskæres, og med en række automatiske sporingssystemer kan du skabe fede, automatiske sekvenser.
Mastershot-funktionen er en favorit og kan hjælpe særligt nybegyndere inden for dronefotografering. Vælg dit motiv, og lad dronen klare resten. Via avancerede flyvninger og automatisk sammenklipning skaber Mini 3 Pro små færdige og filmisk flotte sekvenser, som er klar til brug. Det samme skabes via den indbyggede Timelapse-funktion, og det hele kan deles via den indbyggede QuickTransfer-funktion.
Specifikationer
DJI Mini 3 Pro kan bestilles i Danmark via droner.dk fra d.10. maj, med levering fra d. 17. maj, til følgende vejledende priser:
6499 kr. - DJI Mini 3 Pro (GL)
7799 kr. - DJI Mini 3 Pro (DJI RC) (GL)
Husk altid at læse op på gældende regler for droneflyvning og kontroller hvilke områder det ikke er tilladt at flyve med drone.