DJI OSMO Pocket 3

DJI OSMO Pocket 3 pakke
Et dedikeret videokamera med indbygget gimbal, til super stabile optagelser og alt sammen i en størrelse, der er lige til at have i lommen. Det er alt sammen, hvad man får med DJI Pocket 3. I en Creator Combo pakke kommer det endda med tilbehør, der kan gøre det til en samlet pakke til videoindhold med skarpe billeder og god lyd.

Specifikationer

  • Dimensions: 139.7×42.2×33.5 mm (L×W×H)
  • Weight: 179 g
  • Number of Microphones: 3
  • Touchscreen: 
  • Size: 2.0 inches
  • Resolution: 314×556
  • Brightness: 700 nits
  • Supported SD Cards: microSD (up to 512 GB)
  • Gimbal
  • Controllable Range
  • Pan: -235° to 58°
  • Tilt: -120° to 70°
  • Roll: -45° to 45°
  • Mechanical Range
  • Pan: -240° to 63°
  • Tilt: -180° to 98°
  • Roll: -220° to 63°
  • Max Controllable Speed: 180.0°/s
  • Camera
  • Sensor: 1-inch CMOS
  • Lens: Format Equivalent: 20 mm
  • Aperture: f/2.0
  • Focus Range: 0.2 m to ∞
  • Max Image Size: 16:9, 3840×2160 - 1:1, 3072×3072
  • Max Video: 4K (16:9): 3840×2160@24/25/30/48/50/60fps
  • Max Video Bitrate: 130 Mbps
  • Operating Time: 166 mins
  • Charging Time: 16 mins to 80% - 32 mins to 100%

Centrale features ved DJI Pocket 3 er naturligvis muligheden for videooptagelse op til 4K ved 60 FPS eller 120 FPS i Slow Motion indstilling. Med en maksimal bitrate op til 130 Mbps er der på papiret mulighed for rigtigt gode optagelser. 


En tur rundt om DJI Pocket 3

Som det ligger i navnet, så er DJI Pocket 3 i en størrelse der er til at have i lommen. Det hele er samlet i en enhed med en vægt på kun 179 gram og en længde på lige knap 14 cm. 

DJI OSMO Pocket 3 kompakt størrelse.jpg

I toppen finder vi stjernen i showet med det lille f/2.0 kamera, med en stor 1” CMOS sensor svarende til en 20 mm linse. 

Den er monteret i en motoriseret Three-Axis Gimbal, der sørger for at stabilisere billederne og kan bruges til automatisk at følge personer eller genstande via DJIs Active Tracking. 

DJI OSMO Pocket 3 linse.jpg

Under kamera og gimbal finder vi en touchskærm, som har fået en habil opgradering i forhold til Pocket 2. Det er en 2” OLED touch skærm, der hurtigt kan vippes ud, så man får et bredere format. 

DJI OSMO Pocket 3 tændt.jpg

Via skærmen kan man betjene sin Pocket 3 og tilpasse indstillinger, vælge shooting modes eller styre din Active Tracking og fokus. Meget praktisk tændes Pocket 3 automatisk, når man vipper skærmen ud. 

Under skærmen er der et lille joystick til justering af gimbal og zoom, sammen med en optageknap

DJI OSMO Pocket 3 kontrolknapper.jpg

På siden er der plads til et MicroSD kort, og da der ikke er noget internt lager på Pocket 3, skal man ud og have fat i et. Her er det vigtigt at vælge et der er hurtigt nok, hvis man vil udnytte muligheden for video i høj kvalitet eller slow motion optagelser. Det kræver at der kan flyttes meget data hurtigt. DJI har en liste over anbefalede MicroSD kort på deres hjemmeside. 

Endelig er der i bunden af enheden et USB C stik, der kan bruges til opladning eller tilslutning af noget af det tilbehør, som man kan bruge med Pocket 3. 

Vi har modtaget DJI Pocket 3 i en Creator Combo version, som inkluderer et udvalg af ekstra tilbehør, som ikke følger med den normale version. 

DJI OSMO Pocket 3 Creator Combi tilbehør.jpg

I denne version følger der ud over selve Pocket 3 også et en lille tripod med, sammen med et tilbehør der kan fæstnes til bunden af Pocket 3 enheden, så dit tripod eller andet tilbehør med standard 1/4″-20 skruemontering kan bruges. 

Samme sted kan man også montere det batterihåndtag. Det kommer med et indbygget 950 mAh batteri, som kan give omkring 62% længere batteritid, sammenlignet med det normale batteri i Pocket 3. 

En rigtigt fin tilføjelse i Creator Combo pakken er også den DJI Mic 2, der følger med og som er parret med Pocket 3. Jeg har tidligere se på DJI Mic, som fungerede rigtigt fint. I sættet her følger der også en vindhætte med, så man kan bruge den udendørs.  

DJI OSMO Pocket 3 Mic 2 placeret i tøjet.jpg

Der er også en Wide Angle Lens med, som udvider synsfeltet på Pocket 3 til 108°. Det er lavet så det magnetisk er let at sætte fast lige over linsen. Det er også muligt tilkøbe ND filtre, der monteres på samme måde. De følger dog ikke med i Creator Combo pakken. 

Endelig er der mulighed for at passe lidt bedre på det hele, med et cover som man kan klikke sin Pocket 3. På den måde er den beskyttet lidt bedre, hvis du har den i lommen eller i tasken. Meget praktisk er der en magnetisk plads i den til dit Wide Angle tilbehør. 

DJI OSMO Pocket 3 alt samlet i tasken.jpg

Alt der følger med i Creator Combo sættet kan samlet i den medfølgende transporttaske, så man har det hele samlet et sted. 


Software

Der er naturligvis også en app der følger med til DJI Pocket 3. Faktisk er den ikke til at komme uden om, da man kun kan starte sin enhed op et par gange, før den skal registreres gennem DJIs Mimo app. 

DJI OSMO Pocket 3 du SKAL bruge app.jpg

Udfordringen med app’en er dog, at den ikke findes i Google Play Store. Så man skal altså hente den fra DJI’s egen hjemmeside og så sideloade den, hvis man har en Android telefon. 

Sideloading DJI Mimo.png

Ikke ligefrem det mest brugervenlige, for folk der ikke er helt fortrolige med den slags. 

Der er dog en masse gode ting at hente i app’en. Det er blandt andet her, at man kan tjekke om der er firmware updates og klare opdateringen automatisk, hvis der skulle være nyt. 

DJI Mimo er den samlede app til flere af enheder fra DJI. Så det er også indgangsvinklen, hvis man har andre DJI enheder. Det betyder, at den ikke er målrettet Pocket 3, og derfor er der meget indhold i app’en, som ikke er relevant, hvis man ikke har de tilhørende enheder. 

Ud over de enkelte shooting modes og indstillingerne for dem, så er der i det hele taget bagt mange vejledninger og guides ind i appen. Så kan man bruge dem som trin for trin opskrift, eller bare som inspiration, til at få mest muligt ud af sin Pocket 3. Det er ret godt skruet sammen med tips og en komplet liste af skud, som passer ind i de forskellige templates. 

DJI Mimo app startside.png

I det hele taget er der rigtigt mange gode funktioner bygget ind i app’en, ud over helt almindelige video og billedmuligheder. En anden praktisk mulighed er at bruge din telefon som Viewfinder, og altså kan fjernstyre Pocket 3. 

Når man er klar til at klippe det hele sammen, så findes der også en redigeringsfunktion i appen. Her er det muligt på telefonen at kombinere flere klip, klippe dem til og tilføre musik, grafik og meget andet. Det kan enten gøres via forskellige templates, eller uden hjælp fra andet end ens egen kreativitet. 

Der er endda mulighed for at lade app’en gøre det automatisk. Du kan vælge et udvalg af klip, og så lade app’en komme med et bud på et sammenklip med musik, colorgrading og det hele. Det rammer ikke altid plet, men kan om ikke andre være et godt udgangspunkt man selv kan rette til bagefter.  

Via app'en er det muligt at hive optagelser og billeder over på telefonen, og bruge dem i sin redigering med det samme. De kan også kombineres med alle andre billeder, som man har på sin telefon.

Export mulighederne når man bruger telefonen til redigeringer er dog umiddelbart begrænset til 720p eller 1080p. Så man vil ikke kunne få det optimale ud af sine 4K 120 fps optagelser. Der skal man forbi sin computer.


Test

Jeg har testet DJI Pocket 3 over et par dage og har, på trods af det utroligt kedelige vejr vi haft, gjort hvad jeg kunne for at teste videokvaliteten og ikke mindst den lille gimbals evner. 

Hvis vi skal starte med den indbyggede gimbal, så er jeg endnu engang imponeret over DJIs stabilisering. Det er et område, hvor de er rigtigt gode både i deres droner, action cams og her i Pocket 3. 

DJI OSMO Pocket 3 monteret med tripod.jpg

Selv når jeg direkte forsøgte næste slynge omkring mig med Pocket 3, fik jeg fornuftige resultater ud af det. Pocket 3 er ikke en enhed der er beregnet til at have med på din mountainbike eller din off piste snowboard tur, så baseret på mine forsøg vil jeg mene, at Pocket 3 kan klare alle former for “run and gun” optagelser med fornuftige stabile resultater. 

DJI OSMO Pocket 3 face auto detect.jpg

I forhold til videokvaliteten vil jeg også kalde Pocket 3 en vinder. Muligheden for optagelse op til 4k ved 60 FPS med en bitrate på 130 Mbps og mulighed for 10-bit HLG Video og D-Log optagelse er der masser af råderum at gøre godt med i forhold til redigering og farvetilpasning. 

Jeg vil dog sige, at kameraet formår at give nogen rigtigt lækre billeder lige ud af kassen, uden at man nødvendigvis behøver at gøre ret meget andet end at trykke på optage knappen. 

DJI OSMO Pocket 3 active track.jpg

Helt som jeg har været inde på i andre af mine DJI anmeldelser, så klarer DJI også på overraskende god vis, at holde en meget gennemgående farveprofil på tværs af deres enheder. Så det er dejligt let at kombinere optagelser fra fx deres droner eller actions cams med optagelser fra Pocket 3.

Se test video på YouTube lige her men husk naturligvis at den er underlagt YouTube komprimering :) 


De automatiske tracking muligheder med Pocket 3 er også fornuftige, men ikke helt så stærke, som jeg har set andre steder. Den kan godt have svært ved at holde dyr og børn fange i fokus, hvis det går lidt hurtigt. 

I selfie mode så går det dog som en drøm med at tracke ansigter, så hvis man er vlog typen, så vil Pocket 3 være et fint bud. I den sammenhæng kommer DJI Mic 2 tilbehøret i Creator Combo pakken også rigtigt fint til sin ret, hvis man vil være sikker på en god lyd. 


Pris 

DJI Pocket 3 i den Creator Combo version som vi har haft på besøg af til test kan i skrivende stund findes med en online pris på lige under 5300 kroner. Hvis du kan klare dig uden tilbehøret, så kan Pocket 3 alene findes for lige under 4200 kroner. 


Konklusion 

DJI er på en god streak i forhold til solide produkter med en høj grad af brugervenlighed. DJI Pocket er let at bruge og giver hurtigt og uden for meget besvær super stabile og lækre billeder og video. 

Der er gode funktioner at hente, som solid auto fokus og tracking og via app’en er der mulighed for hurtigt og let at redigere videoer. 

DJI OSMO Pocket 3 Mic 2 tilbehør.jpg

I forhold til brugervenlighed, så er der dog skår i glæde som Android bruger, da DJI Mimo app’en ikke er officielt at finde på Google Play Store. Man derfor skal have gang i selvstændig download, hvilket måske kan afholde nogen fra at springe på. 


Prisen er måske også det som kan afholde nogen fra at vælge Pocket 3. Egentlig synes jeg ikke prisen er urimeligt, kvaliteten og listen af features taget i betragtning. Når det er sagt, så skal man dog ville lidt mere end bare hygge filme, når der skal over 4000 kroner på bordet for basismodellen. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Entusiast Award, for et super godt produkt med masser af muligheder men også en pris derefter. 


Godt: 

  • Solid kvalitet
  • Masser af muligheder for video og billeder
  • Solid stabilisering
  • God integration med øvrige DJI produkter


Skidt: 

  • DJI Mimo app’en er ikke i den officielle Google Play Store


Vores partnere