DJI RS 3 Mini

DJI RS3 Mini Gimbal
Dagens emne på testbordet, er den mindste kamera gimbal fra DJI, som stadig kan klare et regulært DLS eller Mirrorless kamera. Vi har taget et kig på DJI RS3 Mini.

Specifikationer

  • Accessory Ports: 
  • 1/4"-20 Mounting Hole
  • RSS Camera Control Port (USB-C)
  • NATO Expansion Port
  • Battery
  • Model: HB7-2450mAh-7.2
  • Type: 18650 Li-ion 2S
  • Capacity: 2450 mAh
  • Energy: 17.64 Wh
  • Operating Time: 10 hours
  • Charging Specification: 5 V/2 A
  • Charging Time: Approx. 2.5 hours
  • Suggested Charging Temperature: 5° to 40° C
  • Connections
  • Bluetooth 5.1
  • USB-C Charging Port
  • Ronin App Requirements
  • iOS 11.0 or above
  • Android 7.0 or above
  • Languages Supported by the Touchscreen
  • English, Simplified Chinese, Traditional Chinese, German, French, Korean, Japanese, Spanish, Portuguese (Brazil), Russian, Thai
  • Working Performance
  • Tested Payload: 0.4-2 kg
  • Maximum Controlled Rotation Speed: Pan: 360°/s - Tilt: 360°/s - Roll: 360°/s
  • Mechanical Range:
  • Pan Axis: 360° continuous rotation
  • Roll Axis: -95° to +240°
  • Tilt Axis: -110° to +210°
  • -10° to 45° C (14° to 113° F)
  • Weight
  • Gimbal: 795 g in portrait mode and 850 g in horizontal shooting mode (both including the Quick-Release Plate and excluding the Extended Grip/Tripod)
  • Extended Grip/Tripod: Approx. 128 g
  • Dimensions
  • Folded: 323×195×98 mm (L×W×H, height excludes the Extended Grip/Tripod)
  • Unfolded: 180×159×296 mm (L×W×H, excluding camera and the Extended Grip/Tripod)

Punkter som er værd at slå ned på er batteritiden, som DJI angiver til 10 timer, sammen med vægten, som den kan klare, som er angivet til op til 2 kilo. Specielt den sidste detalje kan betyde meget, i forhold til de brugesscenarier, som man påtænker at bruge DJI RS3 Mini til. 


En tur rundt om DJI RS3 Mini

DJI RS3 Mini er den mindste Gimbal fra DJI, som er beregnet til brug med et reelt kamera. De har mindre alternativer også, som deres DJI Osmo Mobile 6, der er beregnet til brug med en smartphone. 

Hvis man laver videooptagelser med større grej end sin smartphone, så skal der dog mere til, og her kommer DJI RS3 Mini ind i billedet. RS 3 Mini er, helt som navnet angiver, mindre og lettere end de andre DJI RS 3 enheder, som allerede findes i en almindelig og en Pro version. Mere præcist er DJI RS 3 Mini 50% mindre, end RS 3 Pro versionen. 

Helt centralt i den forbindelse, er naturligvis vægten, som på DJI RS 3 Mini er på lige under 800 gram uden kamera. Til sammenligning vejer RS 3 Pro omkring et kilo mere med de forskellige dele monteret. Det lyder måske ikke som meget, men hvis man skal optage i længere tid, kan den forskel betyde meget. 

DJI RS 3 Mini sammenfoldet.JPG

Ser vi på konstruktionen, så rammer den meget fint den robuste og gennemførte stil, som efterhånden kendetegner produkter fra DJI. Håndtaget er lavet i plast, mens selve gimbal delen, med de tre motorer, naturligvis er lavet i aluminium, for at sikre god holdbarhed sammen med en lav vægt. 

Batteriet er integreret i håndtaget, og kan ikke skiftes af brugere. Med en batteritid på op til 10 timer, så burde man dog også kunne klare de fleste opgaver, uden at løbe tør for batteri.

DJI RS 3 Mini Tripod.JPG

Der følger en lille tripod fod med, som kan skrues i bunden af håndtaget, så man kan stille DJI RS 3 Mini fra sig på bordet, både i forbindelse med balanceringen af kameraet, og under brug. 

På håndtaget finder vi også en lille 1,4” touch LED skærm, hvorfra det er muligt at tilpasse indstillinger. Det suppleres af et joystik og to knapper, en til at starte optagelser og en til at skifte mellem forskellige Follow Modes. 

På den modsatte side er der en trigger knap samt en drejeknap, som kan bruges, sammen med kompatible kameraer, til at styre ting som fokus, ISO eller lign indstillinger.

Kontrol drejeknap DJI RS3 Mini

På siden er der et USB stik til opladning sammen med en powerknap. På den modsatte side finder vi to M4 monteringer sammen med en NATO port, til hurtig tilslutning af tilbehør som håndtag, lyd, lys eller andet.

Springer vi videre til den gimbal delen af DJI RS 3 Mini så er det naturligvis et traditionelt Three Axis Gimbal setup. Altså med tre motorer, der bruges til at stabilisere kameraet og dermed dine optagelser.

DJI RS3 Mini kamera gimbal.JPG

Alt det kræver naturligvis, at man får monteret sit kamera og balanceret det, før motorerne tager over. Det er en process, som jeg kommer ind på lidt senere i testen. 

Vigtigt er det dog her at være opmærksom på, at den mindre størrelse på RS 3 Mini også betyder, at den kan klare mindre kamera vægt. DJI angiver at man kan have en “last” op til 2 kilo, hvilket burde understøtte de fleste mainstream mirrorless løsninger. Det kan dog alt sammen afhænge af, hvilket kamera og ikke mindst linse, man påtænker at bruge. 

DJI har en liste over kompatible kameraer her.

Måleenheder til justering af DJI RS3 Mini.JPG

I forhold til balancering, så er der i alt fem punkter, der kan justeres på, for at komme i mål. Alle sammen er med fingerbetjente låsemekanismer, så man kan klare det hele uden brug af værktøj. Som en god detalje, er der også mulighed for at fastlåse hver af de tre motorer. Det letter transport og opbevaring betydeligt. 

Quick release plate DJI RS 3 Mini.JPG

Selve monteringen af kameraet klares med en ARCA Quick Release plate. Så hvis du har andre ARCA tripods, er det let og hurtigt at skifte frem og tilbage. 

Samtidigt har DJI også i disse SoMe tider gjort det let at skifte mellem horisontal og vertikal optagelse. Hele Quick Release pladen kan hurtigt flyttes, så der kan skiftes imellem de to. Her skal man dog være opmærksom på, at kameraer med et flip out display, som det Panasonic GH5 jeg har testet med, ikke kan bruge flip out funktionen i vertikal position.

Lodret montering kamera gimbal DJI RS3 Mini.JPG

I mit tilfælde betød det også, at jeg ikke kunne bruge USB tilslutningen, da USB porten på mit kamera blev blokeret i den position.


Software

Jeg vil lige kort komme omkring software også, da det ikke helt er til at komme uden om. I forbindelse med opsætning, skal man forbi DJI Ronin app’en på din smartphone. Det er lidt irriterende, at man på den måde SKAL tvinges til at bruge deres app, og det ville have været rart med muligheden for at springe det over. 

DJI RS 3 Mini app activation.jpg

Dette er specielt aktuelt når man ikke kan få DJI Ronin app'en igennem den normale App Store på Android som jeg har testet på. Man skal altså sideloade app'en hvilket nogen mådke er lidt usikre på at kaste sig ud i. 

Efter den indledende opsætning kan man dog godt undvære app’en. Den kan dog også være meget praktisk, da man dels kan finde en del tips og tricks til brug af din DJI RS 3 Mini gimbal. 

DJI Ronin App.jpg

Det er dog også muligt via app'en at tilpasse indstillinger eller fjernstyre RS 3 Mini, hvilket alt sammen kan være meget praktisk. 

Generelt fungerer app’en fint. Jeg har dog oplevet, at den ind imellem sender mig forbi en video på kinesisk, når jeg gerne vil se en guide. Det lader dog til at være blevet lidt bedre. 


Test

Jeg har testet DJI RS 3 Mini over et par uger med et Panasonic GH5 kamera, med en Lumix G X Vario 12-35mm linse. Det er et setup, som kommer ind med en vægt på lige over et kilo, og altså er perfekt til DJI RS 3 Mini. 

Hvis man aldrig har prøvet at balancere en gimbal før, kan det godt være lidt en forvirrende process. Heldigvis har DJI, via deres Ronin app, dog sørget for, at der er en god guide video, der tager dig gennem hele processen. 

Jeg har tidligere arbejdet med andre gimbals i samme stil, som RS3 Mini, så jeg havde lidt erfaring at starte ud med. Alligevel skulle jeg lige lære processen specifikt på RS 3 Mini. Det var dog ikke noget der tog lang tid at få styr på, og med guide videoen fra DJI var den første opsætning klaret på omkring 5 minutter. 

Ukorrekt balancering DJI RS3 Mini.JPG

Meget praktisk man kan se i displayet, når man tænder for RS 3 Mini, om man har ramt sin balancering nogenlunde fornuftigt. Hvis det lille ikon i øverste højre hjørne er grøn, så kan man rykke videre. 

Oversigt over balanering DJI RS3 Mini.JPG

Hvis den er orange eller rød, er der noget der skal justeres. Man kan herefter klikke ind i menuen, og se hvilken akse der er problemet.  

Herefter er det blot at lade RS 3 Mini køre en automatiske kalibrering, og så er man klar til at komme i gang.

Gimbal kalibrering DJI RS3 Mini.JPG

Som udgangspunkt er der tre indstillinger at bruge, som man let kan skifte imellem via den fysiske funktionsknap på håndtaget eller touch displayet. 

PF (Pan Follow) holder alle akser låse på nær panorering. Så her vil kameraet altid se i den vinkel du har indstillet det til og holde sig horisontalt. 

DJI RS3 Mini Follow modes.JPG

PTF (Pan and Tilt Follow) her har du mulighed for også at tage tilt aksen med i dine bevægelser, så hvis du vipper op eller ned vil kameraet følge med. 

FPV (First Person View) låser op for alle tre akser og betyder, at kameraet følger med uanset, hvilken retning du vender og drejer din gimbal. 

DJI RS3 Mini kamera gimbal betjening.JPG

Alt sammen sker dog stadigvæk kontrolleret og så roligt som muligt, for at give gode og stabile optagelser. Det er muligt via indstillingerne enten direkte på skærmen, eller via Ronin app’en, at ændre på hvor hurtigt eller langsomt, den skal følge dine bevægelser.

Der er også mulighed for at lave en tilpasset indstilling, via Custom muligheden, hvor du selv kan angive, hvilke parametre der skal styres efter.

I alle indstillingerne er det også muligt at bruge det lille joystick til at justere eller styre kameraets vinkel osv. Det samme kan gøres via Ronins app’en på din smartphone, hvis den er forbundet til RS 3 Mini. 

Se en lille testvideo af stabiliseringen lige her under.


Der er mulighed for yderligere funktionalitet, men hvor meget man kan udnytte, afhænger meget af, hvilket kamera og linse setup man kører. Der er fx mulighed for at forbinde via Bluetooth på enheder der understøtter det. 

Man kan også bruge den RSS USB C port, der er på RS 3 Mini til at oprette forbindelse og styre visse funktioner på sit kamera. 

RSS kabel DJI RS3 Mini.JPG

I mit tilfælde, med et Panasonic GH5 kamera, lykkedes det mig ikke at få bluetooth forbindelsen til at virke. Om forklaringen på dette ligger ved mit kamera eller ved RS 3 Mini ved jeg ikke. 

Jeg kunne dog let og hurtigt forbinde via USB kabel, og så havde jeg mulighed for at starte og stoppe optagelser via knappen på håndtaget. 

På andre enheder er der også mulighed for at bruge drejeknappen, til at styre andre funktioner som fokus, ISO og lign. indstillinger. Dette havde jeg dog ikke mulighed for at teste.  

Generelt vil jeg sige, at opsætning og brug har været super let og ligetil. Der er naturligvis altid en smule arbejde forbundet med at sætte tingene op. Men efter at have prøvet det et par gange, er det hurtigt og let at montere kamera og balancere enheden. 

Betjening af DJI RS3 Mini.JPG

Det er også en ting man hurtigt kommer til at gøre tit, hvis man vil pakke RS 3 Mini helt sammen. For at folde den helt sammen og lette transporten er det nødvendigt at justere armene, så de kan foldes optimalt sammen. Det resulterer dog i at man skal indstille og balancere hver gang kan man starter op. 

Der er dog på alle de steder der kan justeres lavet målestreger, så med tiden vil man kunne huske hvor tingene skal indstilles. 

I forhold til transport er det lækkert at kunne låse de tre motorer, så tingene er fastlåste under transport eller opbevaring. 


Pris

Jeg kan pt finde DJI RS 3 Mini med en online pris på lige under 3000 kroner. Til den pris lander den med en god pris sammenlignet med andre lign. enheder. Umiddelbart er DJI RS 3 Mini en anelse billigere end andre sammenlignelige gimbal løsninger.  


Konklusion

Med det rette kamera setup er DJI RS 3 Mini en super god gimbal løsning. Man mister måske noget af funktionaliteten, i forhold til de størrer enheder i RS 3 familien fra DJI, men hvis man primært bruger lette kamera setups, så kommer man rigtigt langt. 

Byggekvalitet og materialer er i top, og selv om Ronin App’en virker lidt rodet, så er der også masser af funktionalitet at hente der.

Muligheden for at kunne tilpasse de fleste indstillinger både på Touchs Displayet og via App’en er dejligt fleksibelt og generelt er både opsætning og betjening meget intuitiv. 

DJI RS3 Mini Hotshoe.JPG

Hvis man vil have det optimale ud af DJI RS 3 Mini, skal man naturligvis sørge for at have et kamera, som understøtter alle mulighederne. Selv min lidt begrænsede oplevelse, med et Panasonic GH5 kamera, var dog en god oplevelse.

Den klarede stabiliseringen af mit kamera super godt, og resultatet var nogen rolige og gode optagelser, selv når jeg udfordrede systemet.

Til rejser, messer og lign. aktiviteter kunne DJI RS 3 Mini helt klart godt blive en del af grejtasken, da det passer lige ned i mit setup. 

DJI RS3 Mini med Panasonic GH5.JPG

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award, for en let tilgængelig og intuitiv gimbal, som kommer med gode features og en lækker kvalitet. 


Godt: 

  • Lille og let
  • Hurtig opsætning
  • Styring via både app og touch display
  • God pris


Skidt: 

  • Man SKAL igennem app’en for at sætte tingene op


Vores partnere