Køl af med Cuisinart Frost Fusion 6-i-1

ice200_lifestyle9_enjoying_treats_2000x750
Nu bringer Cuisinart nostalgiske, søde lækkerier ind i hjemmekøkkener over hele landet med sin nye serie af is- og dessertmaskiner, som hjælper danskerne med at holde hovedet koldt, når hedebølgen ruller hen over sommerlandet.

Cuisinart har et bredt udvalg af køkkenmaskiner men føjer nu endnu et par frysende vidundere til sin perlerække af maskiner til is og frosne desserter – nemlig Frost Fusion 6-i-1, der kombinerer softice og frosne drikke i én smart maskine og Freeze Wand, der med sit innovative design forvandler frosne ingredienser til lækre desserter på få minutter.

Begge maskiner giver fuld kontrol over ingredienserne, så det er let at imødekomme både veganske, mælkefrie, keto- og nøddefri diæter.

Kun fantasien sætter grænser

Der findes faktisk ikke den frosne dessert, du ikke kan lave med Cuisinarts nye produkter.

ice200_lifestyle8_softserve_1x1.jpg

Foretrækker du blødere konsistenser? Frost Fusion 6-i-1 bliver hurtigt familiens favorit med sin smarte CHILL-teknologi, der på under 25 minutter laver cremet softice med det klassiske stjerneformede mønster. Du kan også lave slushice, sorbet, frappé, frosé eller frosne cocktails – alt sammen i én maskine. Med en kapacitet på 1,6 liter er der rigeligt til at dele, og den praktiske tappehane med drypbakke gør serveringen sjov og oprydningen nem. Når du vil forkæle hele familien eller imponere dine gæster, er det bare at vælge indstilling og trykke på start.

02_ice200_lifestyle1_hero.jpg

Hvis du vil servere hjemmelavede desserter, der smager som noget fra din yndlingscafé, er det Cuisinarts Freeze Wand, du skal have fat i. Med det kompakte, håndholdte design kan du på få minutter trylle op til tre forskellige varianter frem i separate beholdere på hver 240 ml – perfekt, når familien eller vennerne skal forkæles. Frys dine ingredienser, sæt koppen i maskinen og tryk på knappen – så klarer maskinen resten og skaber alt fra cremet is og sorbet til milkshakes og slushice. 

Cuisinart Freeze Wand Ice Cream Maker.jpg

Den intuitive indstillingsknap gør det nemt at vælge indstilling og følge processen, mens rengøringen af maskinen er nemt klaret, da de fleste af delene kan komme i opvaskemaskinen. Med Freeze Wand er det med andre ord hverken besværligt eller tidskrævende at servere frisk, hjemmelavet dessert præcis, som du vil have den.

”Lanceringen af vores nye is- og dessertmaskiner markerer en utrolig spændende milepæl for os alle hos Cuisinart. Efterspørgslen efter hjemmelavede klassiske favoritter som softice og slushice har aldrig været højere. Derfor satte vi os for at udvikle serien af maskiner, der gør det både nemt og sjovt selv at lave lækre desserter med nostalgiske smage – hvad enten det er til en selv eller til at dele med venner og familie”, siger Caroline Ross-Davide Silva, Product Marketing Director hos Cuisinart, og fortsætter:

”Produkternes nyskabende design er både kompakt og gør det nemt at tage med på farten, og det skaber særlige øjeblikke omkring hjemmelavede desserter, som hele familien kan samles om. Den enkle betjening får fremstillingen af frosne lækkerier til at føles som ren magi, og vi glæder os til at se, hvordan det vil forny måden, desserter bliver tilneredt og nydt i hjemmet. Alle produkterrne afspejler Cuisinarts engagement i at bringe glæde og selvtillid ind i køkkenet – helt ned til den sidste dessert.”

ice200_pour.jpg


Pris og tilgængelighed

Frost Fusion 6-i-1 (ICE200U) er tilgængelig fra 15. august 2025 til en vejledende pris på 2799 kroner.

Cuisinart Freeze Wand Stick Ice Cream Maker (ICEFD10U) kan købes nu til en vejledende pris på 999 kroner.

Alle produkter kommer med Cuisinarts 3-års garanti og kan købes hos udvalgte forhandlere samt på Cuisinarts hjemmeside.


Vores partnere