Razer Wolverine V2 Pro

Razer Wolverine V2 Pro Controller
Razer har sendt deres opdaterede Wolverine controller på markedet. Deres Wolverine V2 Pro, sigter hård efter PlayStation 5 spillerne, men kan også bruges på PC.

Specifikationer: 

  • CONNECTIVITY: HyperSpeed Wireless via included dongle + Wired Connection
  • SYSTEM REQUIREMENT: PS5™ console or PC (Windows) - Internet connection for Razer™ Controller app on iOS and Android
  • CONFIGURATION APP: Yes
  • MULTI-FUNCTION BUTTONS: 6 Remappable Multi-Function Buttons
  • RAZER CHROMA LIGHTING: Yes
  • MECHANICAL ACTION BUTTONS: Razer™ Mecha-Tactile Action Buttons
  • QUICK CONTROL PANEL: None
  • INTERCHANGEABLE DPAD: 8-Way Microswitch D-Pad
  • INTERCHANGEABLE THUMBSTICKS: 2 additional thumbstick caps (tall concave/ short convex)
  • TRIGGER STOPS: Razer™ HyperTrigger
  • AUDIO OUTPUT: 3.5 mm analog audio port compatible with PS5™ consoles and PC (Windows)
  • MICROPHONE INPUT: 3.5 mm analog audio port compatible with PS5™ consoles and PC (Windows)
  • CARRY CASE: None
  • BATTERY LIFE: About 10 hours with Chroma - About 28 Hours without Chroma
  • APPROXIMATE WEIGHT: 279 g
  • DIMENSIONS:
  • Length: 105.8 mm
  • Width: 167.5 mm
  • Height: 65.2 mm


En tur rundt om Wolverine V2 Pro

Når vi ser på pakken til den nye Wolverine V2 Pro controller, er der ingen tvivl om, at den sigter efter PlayStation 5 spillere. På trods af, at vi har fået den sorte version til test, så er kassen helt klassisk PlayStation hvid. Det er ellers en farve, som man ikke ligefrem forbinder med Razer. 

Der er tale om et Officielt PlayStation Licensed Product, og derfor har vi også et PlayStation logo på kassen og på controlleren. 

Razer Wolverine V2 Pro layout.JPG

Når vi pakker controlleren ud og ser nærmere på den, så er der dog en ting der springer i øjnene med det samme. Wolverine V2 Pro har nemlig et Xbox Layout. Det betyder, at de to thumbsticks sidder forskudt fra hinanden, i stedet for begge to at være placeret i nederst på controlleren, som på en “normal” PlayStation Controller. 

Det er en af de detaljer, som ikke betyder alverden for nogen, men som nærmer sig en religion for andre. Så alt efter hvilken overbevisning man tilhører, kan det være noget man skal være opmærksom på. 

Personligt hælder jeg mest til Xbox layout som her, men jeg kan sagtens arbejde med PlayStation layout også, hvilket jeg normalt gør på en PlayStation. 

Så designet giver lidt et indtryk af, at være det uægte barn af en PlayStation og en Xbox controller. 

Materialerne og byggekvaliteten er der ikke en finger at sætte på. Controlleren føler super solid, og der er ikke skyggen af fleks eller knirkende plastik nogen steder. Vores sorte version er udført i lækkert mat sort plast.

Razer Wolverine V2 Pro testur greb.JPG

Der er en god tekstureret overflade på grebene og controlleren er behagelig at sidde med. 

Razer bruger deres Mecha-Tactile kontakter på knapperne og de giver en utroligt tilfredsstillende feedback under brug. De minder på mange måder mere om en mekanisk kontakt på en mus, end de typiske controller knapper. 

Primære knapper Razer Wolverine V2 Pro.JPG

Der er i alt seks knapper ekstra ud over de otte normale. Der er yderligere to bumperknapper på toppen af controlleren, som suppleres af fire mere på bunden. Alle seks ekstra knapper kan tilpasses via software, hvilket jeg kommer ind på senere. 

Yderligere finder vi i bunden af controlleren, også muligheden for at begrænse afstanden på trigger knapperne via to knapper. Det kan gøres uafhængigt for hver trigger knap. 

Trigger indstillinger Razer Wolverine V2 Pro.JPG

Endeligt er der to slider knapper, som skal bruges alt efter om du vil bruge Wolverine V2 Pro trådløs eller med kabel, på PC eller til PlayStation. 

Indstillinger Razer Wolverine V2 Pro

Controlleren lades op eller forbindes via USB C, som er placeret i fronten. 

Razer Wolverine V2 Pro RGB lys.JPG

Som stort set alle andre Razer produkter, er der naturligvis også mulighed for RGB lys. Det er fordelt i to LED striber på hver side af controlleren. Der er mulighed for at tilpasse lyset via software. 

USB Dongle Razer Wolverine V2 Pro.JPG

Med i kassen til Wolverine V2 Pro følger den USB Dongle man skal bruge, hvis man vil bruge controlleren trådløst. Den skal bruges, både hvis man vil være trådløs på PC og PlayStation 5. 

Ud over det følger der også et USB A til USB C kabel, som bruges til opladning, og hvis man vil spille med kabel i stedet for trådløs. 

Thumbstick alternativer Razer Wolverine V2 Pro.JPG

Endeligt følger der to alternative thumbsticks med. Den ene ligner dem som sidder på controlleren som standard, men blot med en højere stamme, hvis man foretrækker det. Den anden er med en konveks top, i stedet for den konkave der er på de andre. 

Man kan let og hurtigt skifte mellem de forskellige thumbsticks der holdes magnetisk på plads på controlleren. Der er dog kun en af hver af de alternative sticks, så man kan ikke få de samme på begge sider. 


Software

Softwaren, til tilpasning af Razer Wolverine V2 Pro, kommer i form af en smartphone app, som er tilgængelig på både Android og iOS. 

Razer Controller Software profiler.jpg

Via Razer Controller app’en har man mulighed for at tjekke batteristatus på controlleren og tilpasse indstillinger, for de forskellige knapper og naturligvis RGB lyset. 

Der er fire profiler, som man kan skifte imellem via softwaren. De er som standard sat op efter Shooter, Fighting, Sports og Racing inputs. 

Det står dig dog helt frit for at omdøbe og ændre i indstillingerne for de fire profiler. Det er også under disse profiler, at man tilpasser lyset. 

Razer Controller Software RGB belysning.jpg

Man kan vælge imellem tre forskellige effekter på RGB lyset. Under Static og Breathing profilerne kan man også vælge, hvilke farver der skal anvendes. 

Man kan naturligvis også vælge helt at slå lyset fra, hvis man vil optimere batteritiden på controlleren. 

Der er igennem Controller app’en også mulighed for at indstille, hvad de seks ekstra knapper skal bruges til. Her er der dog næsten kun mulighed for at vælge eksisterende funktioner. Der er for eksempel ingen mulighed for at binde macro funktioner.

Den eneste specielle mulighed er en “sniper” funktion, hvor man via en knap kan nedsætte følsomheden på en eller begge analoge joysticks. 

Razer Controller Software tilpasninger af taster.jpg

Hvis man ikke ønsker at bruge en eller flere af de ekstra knapper kan man selvfølgeligt også vælge at lade den stå helt uden funktion. 

Sidste mulighed for indstillinger er følsomheden på de to analoge joysticks. Der er ingen mulighed for mere avancerede indstillinger, som deadzones eller andet på analoge joysticks eller trigger knapperne.  

Razer Controller Software knapper.jpg

Der er umiddelbart heller ingen mulighed for firmware opdatering eller lign igennem app’en, hvilket ellers havde været en god feature. Det vil dog sikkert kunne tilføjes med tiden, hvis der bliver behov for det. 

Der er dog slet ingen software brug på PC, hvor Razers almindelige Synapse software ikke kan kommunikere med Razer Wolverine V2 Pro controlleren. Det undre mig lidt, da jeg forestiller mig mange, som mig selv, også gerne vil benytte den til PC gaming. 


Testen

Jeg har testet Razer Wolverine V2 Pro tilsluttet PC, og jeg føler ikke at det ender med at være et minus ved testen. Det mener jeg på trods af, at markedsføringen jo tydeligvis peger i retningen af PlayStation 5. Razer Wolverine V2 Pro kan selvfølgeligt også sagtens bruges med PlayStation 5, men til netop PlayStation 5 brugerne vil jeg lige komme omkring et par pointer, som jeg synes er ret relevante. 

De nye DualSense controllere til PlayStation 5 kommer med en række features, som gør dem ret specielle, og som kan bindes direkte ind i spil der understøtter disse features. Det er ting som Haptic Feedback, Adaptive Triggers og indbyggede højtaler og mikrofon. Disse ting kan bruges til et væld af ting i spil, og kan betyde en direkte forskel for, hvordan spillet opleves og kontrolleres.

Razer Wolverine V2 Pro thumb stick replacement.JPG

Der er dog ingen af disse features, der findes i Wolverine V2 Pro controlleren. Faktisk er der ingen form for vibration i controlleren. Det betyder, at de specielle controller features, som man har mulighed for med visse spil på en PlayStation 5, ikke er noget man vil kunne bruge sammen med Razer Wolverine v2 Pro. 

Derfor får man altså ikke noget ud af oplevelsen på PlayStation, som man ikke også kan få på en PC, hvor jeg har lavet min test. 

Jeg har testet med en god portion gaming. Det blev til en blanding af The Witcher 3 og Star Wars Jedi: Fallen Order. 

Forbindelsen til PC er let oprettet via USB dongle. Det er blot at sætte den i en ledig USB port og vælge Wireless og PC på knapperne på undersiden af controlleren. 

Herfra genkendte alle spil jeg prøvede med controlleren uden problemer.

Razer Wolverine V2 Pro D pad.JPG

Min gaming oplevelse med Razer Wolverine V2 Pro har været super god. Controlleren ligger godt i hånden og materialerne og byggekvaliteten er i top. 

Razers Mecha-Tactile kontakter er super lækre at bruge, og en god opgradering i forhold til de bløde kontakter, der findes på mange andre controllere. 

Samtidigt er jeg blevet super glad for den betydeligt kortere trigger afstand, der kan indstilles på controlleren. Det er en rigtigt god feature til action spil, som dem jeg primært at spillet. 

Så når først jeg havde mine indstillinger på plads og var inde i spillene, var det en utroligt lækker oplevelse at spille med controlleren. Der var dog lidt skår i glæden.

P1100239.JPG

Det burde være muligt at skifte imellem de fire profiler “on the fly” via funktionsknappen på controlleren. Det er dog ikke lykkedes for mig, under min test, at få det til at virke. 

Det betød, at jeg skulle forbi Controller App’en på min Smartphone, hvis jeg ville tilpasse en knap eller ændre på lyset. Det er en irriterende feature, da man så også lige skal huske at forbinde til app’en sideløbende. 

P1100237.JPG

Her havde det været lækkert, hvis man havde haft adgang til indstillingerne via PC og Razers allerede eksisterende software der. 

Personligt er det dog ikke så tit, at jeg har behov for at ændre på indstillingerne når først jeg har fået dem på plads. Så hvis blot profilskift direkte på controlleren havde virket, ville jeg ikke synes det var et stort problem. Men da den eneste måde jeg kunne skifte profil var igennem app’en, var jeg lidt tvunget til at bruge den.


Pris

Jeg kan pt finde Razer Wolverine v2 Pro med en online pris på 2500 kroner. Det er en pris der ligger meget højt, hvis vi ser på features og sammenligner det med andre alternativer på markedet. 


Konklusion

Razer har med deres Wolverine V2 Pro lavet en super lækker controller. Deres Mecha-Tactile kontakter er intet mindre end fantastiske at have på en controller. Det kombineret med generelt lækre materialer og en super god byggekvalitet, giver en controller der ligger godt i hænderne, og som er lækker at bruge. 

På trods af alle de roser, så har jeg dog svært ved at anbefale Wolverine V2 Pro til ret mange, da den samlede pakke kommer til kort, sammenlignet med konkurrenterne. 

En stor del af det ligger i prisen på svimlende 2500 kroner! Hvis vi ser på PlayStation scenariet først, så ender man med en controller, som bortset fra kontakterne, har færre features end den “almindelige” Dualsense controller. Man får ingen Haptic Feedback, Adaptive Triggers, gyroskop eller indbygget højtaler og mikrofon. 

Razer Wolverine V2 Pro

Alt det i en controller ,der koster næsten 2000 kroner mere end en DualSense. Selv den mere avancerede nye DualSense Edge controller kan fås for omkring 1800 kroner. Den kommer med meget mere tilbehør, udskiftelige thumbsticks og en opbevaringstaske. Den kommer tilmed med en dyb integration direkte i PlayStation 5 styresystemet, og har generelt fået rigtigt gode anmeldelser.

Springer vi over til PC scenariet, så gælder de pæne ord for Mecha-Tactile kontakter osv stadig. Men her er det også meget svært at se ,hvad Wolverine V2 Pro kan, som gør den speciel. Din PC genkender den reelt set som en Xbox controller, og den fungerer som sådan og har også samme layout. 

Man kan bare få rigtigt gode Xbox controllere til betydeligt bedre priser. En Xbox Elite Series 2 lander omkring 1200 kroner billigere. Den kommer tilmed med flere udskiftelige dele, en opladestand og en transporttaske til controller og alle dele i sættet. 

Alt det taget i betragtning, har jeg virkeligt svært ved at se, hvad der skulle retfærdiggøre prisen på 2500 kroner for Wolverine V2 Pro. 

Vi lander med en endelig karakter på 6 for en teknisk og fysisk lækker løsning, som dog er ALT for dyr, og som på PlayStation mangler centrale features, og generelt set bare er en alt for tynd kop te sammenlignet med konkurrenterne. Oven i det kommer en besværlig software løsning.

Hvis man betaler SÅ meget mere for en "Pro" controller", burde den jo i min bog have en hav af features, som man ikke får med den normale controller. Det er bare ikke tilfældet her og slet ikke til PlayStation 5. 


Godt: 

  • Mecha-Tactile kontakter er fantastiske
  • Lækker byggekvalitet


Skidt: 

  • Prisen!!
  • Profil knappen virkede ikke
  • Manglende centrale PlayStation 5 Features
  • Tilpasning udelukkende gennem smartphone app
  • Begrænset tilbehør til prisen


Vores partnere