Udendørs gaming med ASUS ROG Mjolnir

ASUS ROG Mjolnir
ASUS ROG serien spreder sig snart over et meget bredt udvalg af produkter. Hvis du er ASUS ROG fan, og måske gerne vil have dit gaming setup med udenfor, så er det nu du skal se nærmere så ASUS ROG Mjolnir. Det er en bærbar UPS enhed udformet som Thors hammer der lader dig game uden tilslutning til strømnettet i op til en time på et RTX 4080 baseret system.

Asus viser mange forskellige produkter frem på Computex og det mest specielle er bestemt ikke deres AI-bærbare computere, selvom de bestemt er en del af årets hotte nye teknologi. Nej, det er ROG Mjolnir Portable Gaming UPS, et forvirrende navngivet, men klart fantastisk bærbart kraftværk, beskrevet af virksomheden som "designet til både indendørs gaming og udendørs aktiviteter."

UPS enheder (Uninterrupted Power Supplies) kører typisk kun tislluttet strøm og er ikke beregnet til at blive brugt udendørs. De er altså mest beregnet som en middlertidig backup strømkilde hvis strømmen skulle gå. Der findes dog efterhånden en del bærbare strømkilder som har flere opladningsmuligheder og kan transporteres rundt.

ROG-Mjolnir-OnePager.webp

Hvorfor man skulle have lyst til at tage dette praktiske kunstværk med udendørs er en gåde for denne byboer, men måske er der visdom i at få mest muligt ud af en investering. Denne udgave af Thors hammer vil bestemt ikke være billig. Asus har pakket den med et 768Wh lithium-ion fosfat batteri med en 10ms switchover tid, sammen med fire AC-udtag, to USB-A-porte og to USB-C-porte. USB-C Trådløs Fast Charging understøttes, med opladning op til 100W til strømlevering, ligesom Qi 2.0 MagSafe-kompatibel trådløs opladning. Og skulle du få brug for det, kan du oplade hele enheden via solenergi.

Asus hævder, at denne bærbare kraftstation kan holde dig kørende på en PC med en Nvidia GeForce RTX 4080 i op til en time. Du kan overvåge, hvor meget strøm der er tilbage, via enhedens LCD-display.

For at toppe det hele (og ærligt talt den bedste del ved ROG Mjolnir), er hammerhåndtaget en magnetisk lommelygte. Prisen er endnu ikke annonceret, men givet dens specifikationer og sammenlignet med andre mere normale enheder af denne type, vil den sandsynligvis koste mellem $600 og $800.

Ingen udgivelsesdato er endnu blevet annonceret. Asus har kun listet den som "kommer snart" på deres hjemmeside.

Vores partnere