CES 2020: Cooler Master lancerer fire gaming stole

CES_2020_Cooler_Master_lancerer_fire_gaming_stole
Cooler Master har præsenteret en række gaming stole under årets CES-messe. Udvalget består af en Caliber R1 og R2 stol, Caliber X1 og til sidst Ergo L.


De nye stole fra Cooler Master spænder vidt i pris og design, hvor vi har den ”klassiske” gamer-inspirerede stol med Caliber R1, R2 og X1, hvor Ergo L skiller sig ud fra mængden, med et design der er tiltænkt både kontorbrug såvel som gaming.


Her tager vi et nærmere kig på stolene:

 

Caliber R1 og R2

CES_2020_Cooler_Master_Caliber_R2_gaming_stol_chair.pngCES_2020_Cooler_Master_Caliber_R1_gaming_stol_chair.jpg

Cooler Master R1 og R2 stolene er designet i klassisk gamer-stil med et udvalg af forskellige farver, som man kan vælge imellem. Stolene er designet med god komfort i mente og materialet er åndbart, så selv lange gaming-sessions burde ikke være et problem. Derudover er stolene udstyret med 90-180 graders tiltning og en puder til nakke- samt rygstøtte.

Caliber R1 kan allerede købes nu til $219.99.
Caliber R2 kan købes engang i februar-marts 2020 til $299.99.


 

Caliber X1

CES_2020_Cooler_Master_Caliber_X1_gaming_stol_chair_sort_black.jpg

Cooler Master Caliber X1 tilbyder extra-large ergonomisk design til dem som foretrækker en lidt mere rummelig stol. Stolen er desuden udstyret med 10-20% større hjul, sammenlignet med Caliber R1. X1 er også bygget med åndbart læder ligesom R1, men selve stolens bygning er stærkere.

Caliber X1 kan købes fra februar-marts 2020 til $349.99

 

 

Ergo L

CES_2020_Cooler_Master_Caliber_Ergo_L_gaming_stol_chair_sort_black.png

Cooler Master Ergo L er en komfortabel kontorstol med et avanceret ”unibody seat mechanism”, der skulle gøre det nemmere at justere højde og komfort. Ergo L er udstyret med en ”full-aluminum back support frame” og et åndbart materiale, sådan lange arbejdsdage og gaming-sessions klares med lethed.

Ergo L kan købes fra februar-marts 2020 til $599.99

 

Herunder kan du se en produktvideo for de nye stole:


 

Kilde og billeder: Cooler Master

Vores partnere