ThunderX3 Core Loft

ThunderX Core Loft stol
Hvis du som mig selv bruger meget tid i en stol, både i forbindelse med arbejde og som gamer eller hobby nørd, så er det rart at have en ordentlig stol at placere sig i. I lang tid har der været en meget ensrettet stil på gamingstole, men i dagens test af ThunderX3 Core Loft stolen, så bevæger vi os heldigvis væk fra den formel.

Specifikationer

  • Model: CORE LOFT
  • Recommended weight: 150kg
  • Frame type: Steel
  • Surface material: Leatherette + Weave Fabric
  • Inner Material: Molding Foam + Latex Foam
  • Surface material: Molding Foam + Latex Foam
  • Base Size & Type: Aluminum, 350mm
  • Caster Size & Material: 75mm / PU Scratch-resistant
  • Gas lift class & traveling: BIFMA tested class level 4, max. 80/100mm
  • Lumbar support: CORE.RDY 360 TECH
  • Mechanism Type: SYNC6, Multi-adjustable
  • Tilt Type: Synchronous Tilt + Forward Tilt
  • Lock: Multi-angle
  • Adjustable Armrests: 4D With Cushion, Lockable
  • Adjustable Seat: 2-in-1 Up & Down, Front & Back
  • Footrest: 3-in-1 Multipurpose Footrest
  • Headrest: Memory Foam - Up & Down Adjustable - 2-in-1 Neck & Side Support

Der er et par interessante ting at slå ned på her, som måske på listen her ikke ligefrem skriger nytænkning, men som jeg kommer mere ind på i testen. Det er blandt andet det, som ThunderX3 kalder deres CORE.RDY 360 TECH i rygstøtten.


En tur rundt om ThunderX3 Core Loft

Set på overfladen kan Core Loft stolen godt umiddelbart lige mange andre gamingstole på markedet. Designet er dog lavet på en måde der hælder mere mod en “normal” kontorstol, og ikke helt så meget racersæde stilen, som har været den mest brugte.

Core-loft-bk-photo-gallery-8.webp

Stolen kommer adskilt og skal samles før man kan slå sig ned i sædet. Det er dog en ret hurtig proces, som jeg klarede i løbet af ca. 20 minutter. Core Loft er dog en tung og upraktisk størrelse, så det er en god ide at få hjælp med at slæbe kassen ind.

ThunderX Core Loft stol i kassen

Materialerne på Core loft er en kombination af stål og aluminium på selve rammen. Den er rated til en maksimal vægt på 150 kg. Overfladematerialerne er stof, hvilket jeg personligt synes er dejligt at se, i forhold til det kunstlæder der ofte bruges på den her slags stole. 

ThunderX Core Loft 4D Armlæn

Core Loft kommer med “4D” armlæn, som kan justeres i fire retninger som højde, bredde, frem/tilbage og vinkel. 

ThunderX Core Loft ryglæn

En af de mere specielle ting er dog ryglænet, som er lavet med det som ThunderX3 kalder CORE.RDY 360 TECH. I modsætning til normale rygstøtter, som er stationære, så er det på Core Loft fleksibelt og lavet til at følge brugeren, selv når man flytter sig rundt i sædet. 

Man har også mulighed for at justere selve siddepuden frem og tilbage. Ud over det kan man også justere vinklen på siddepuden med 5 grader. Endelig er det naturligvis også muligt at justere i højden på stolen med en gaspatron. 


Ryglænet kan også vippes tilbage, hvis man vil have en mere tilbagelænet siddestilling, mens man spiller eller ser YouTube. Det er lavet med hvad ThunderX3 kalder Synchronous Tilt, som betyder at sæde og ryglæn ikke er låst i en fast vinkel, men vipper uafhængigt for et mere behageligt resultat.

Det er muligt at indstille hvor let eller tung vippe effekten skal være, eller man kan vælge at låse ryglænet helt. 

ThunderX Core Loft hjul

Hjulene på Core Loft er lavet af PU plast og giver et rigtigt fint glid over et almindeligt gulv, uden at man skøjter for meget rundt. Jeg har ingen tæpper i huset, så den del har jeg ikke kunnet teste. 

Med til Core Loft følger også en nakkepude, der kan spændes på stolen. Den suppleres af endnu en pude, som enten kan bruges som fodstøtte, ekstra støtte i ryggen eller til at have armene på, hvis man fx spiller med en controller. 

Hyggelomme på Core Loft stol

På bagsiden af ryggen har ThunderX3 lavet en lille lomme, hvis man mangler et sted til at opbevare småting. 


Test

Jeg har haft ThunderX3 Core Loft på besøg i et par uger nu. Jeg har brugt den som min primære stol i den tid ved mit skrivebord til arbejde og gaming sammen med tid ved hobbybordet. 

Jeg er, efter lang tid tidligere i stole af læder eller kunstlæder, blevet meget træt af de materialer i kontor/gamingstole. Jeg foretrækker helt klart mesh og stof, som materialer i en stol i den forbindelse rammer Core Loft rigtigt fint. 


Ulempen ved stof, og specielt lysere stof, som den grå vi har til test, er at de kan være sværere at holde rene over tid. Betrækket på Core Loft er ikke designet til at kunne tages af og vaskes. Jeg har allerede opdaget en lille plet på det ene armlæn. Det er 100% min egen skyld, da det stammer fra lidt vildfaren maling fra hobbybordet. 

Hvis jeg skulle vælge, ville jeg af samme årsag vælge den mørke version af stolen, da den sandsynligvis vil fremstå pænere i længere tid. Det vil dog nok variere en del alt efter hvor uheldig man har det med at være med sin kaffekop fx.

Core RDY 360 TECH

En anden del af stolen der adskiller den fra alle andre stole jeg har prøvet, er den dynamiske CORE.RDY 360 TECH rygstøtte. Kort fortalt er den lavet så rygstøtten ikke er fastmonteret, men i stedet for et monteret på en fleksibel montering, der føles lidt som en fjeder. Det betyder, at den følger dig og tilpasser sig efter din siddeposition i stolen. Jeg var lidt forbeholden til at starte med, da monteringen føltes lidt løs. 

Efter en smule tilvænning så var det dog en super god oplevelse. Jeg skifter ofte stilling i stolen i løbet af dagen, eller en længere gaming session, og der er det super rart at rygstøtten følger med. På trods af at den fulgte med mine bevægelser og skift i stolen, så føles den stadig fast nok til at give en god støtte.

ThunderX Core loft stof stol

Kombinerer man det med de mange muligheder for anden tilpasning, som den der ses med ryglænet og siddepuden, har siddeoplevelsen med ThunderX3 Core Loft været en super god. 

Nakkestøtte på Core Loft stol.jpg

Jeg fandt aldrig rigtigt fundet en god position med nakkepuden. Jeg følte simpelthen mit hoved blev skubbet lidt for langt frem. Heldigvis så er den lige til at tage af. 

Fodstøtte Core Loft

Jeg har dog brugt den anden pude en del som fodstøtte. Det har været en dejlig tilføjelse til de mere tilbagelænede gaming sessions.

Det er en af de bedste stole af sin type jeg har testet. Byggekvalitet, siddekomfort og muligheden for masser af tilpasning betyder, at jeg er super glad for min tid med Core Loft.

Armlæn

Eneste ting jeg synes stikker lidt ud i forhold til byggekvaliteten er armlænene. De minder lidt for meget om alle de andre armlæn, som vi ser på stort set alle gamingstole. De rasler ret meget og matcher ikke helt den gode byggekvalitet, som resten af stolen har. 

Puderne på armlænene og stofoverfladen er dog super behagelig. 


Pris

De nye funktioner og den høje byggekvalitet betyder, at Core Loft stolen ikke er helt billig. Jeg kan pt finde den med en online pris på lige over 3200 kroner. Det er i den øvre ende, men bestemt ikke de dyreste gaming stole på markedet. 


Konklusion

Min oplevelse med ThunderX3 Core Loft har været super god. Selvom jeg forsøger at supplere min arbejdsdag med stående arbejde, så ender jeg i løbet af en uge med at sidde meget i forbindelse med arbejde og hobby nørderi. 

Det betyder, at en god stol betyder meget for mig og det er også et produkt, som jeg i den grad vil anbefale andre der sidder meget tager seriøst, i forhold til generelt velvære. 

Som jeg var inde på tidligere, så er ThunderX3 Core Loft en af de bedste kontor/gaming stole jeg har prøvet uden for de helt dyre Herman Miller type stole. 

Controller pude Core Loft

Core Loft skriger ikke gamingstol, og jeg er personligt rigtigt glad for det afdæmpede design. Byggekvaliteten er super god hele vejen rundt, måske med undtagelse af armlænen,e som minder lidt for meget om nogen taget fra en hvilken som helst anden standard gaming stol.

Prisen er i den høje ende, men i forhold til hvad man får i forhold til kvalitet og innovation, så synes jeg ikke det er urimeligt. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award for en stol af høj kvalitet, der skiller sig ud fra mængden og prøver nye ting. 


Godt: 

  • God byggekvalitet
  • Gode materialer
  • Masser af tilpasning
  • Fleksibel rygstøtte er god


Skidt: 

  • Armlæn er lidt skuffende


Vores partnere