Bowers & Wilkins Pi5 S2

Bowers & Wilkins Pi5 S2
Bowers & Wilkins sigter med deres Pi5 S2, efter at lave et premium set True Wireless earbuds, som både skal levere lækker lyd og solid støjreduktion.

Specifikationer

  • Net weight
  • Earbuds: 6g (each)
  • Charging case: 47g
  • Dimensions (Carry Case)
  • 61 mm (w) x 28 mm (d) x 56 mm (h)
  • Drive units: 9.2 mm Dynamic Drive Unit
  • Battery life & charging
  • Up to 5 hours for earbuds (with ANC off)
  • Additional 19 hours from charging case
  • 15 minute charge = 2 hours playback
  • Wireless Charging Support: Yes 
  • Waterproof: Yes - IP54 (earbuds only) 
  • Wearing style: In-ear noise cancelling True Wireless headphones
  • Technical features:
  • True Wireless technology
  • Bluetooth 5.0 with AptX technology
  • Active Noise Cancelling
  • Wireless and USB-C charging
  • Fast charging support
  • Bluetooth codecs:
  • aptX™
  • AAC
  • SBC
  • Bluetooth profiles:
  • A2DP v1.3.1
  • AVRCP v1.6.1
  • HFP v1.7.1
  • HSP v1.2
  • BLE GATT (Generic Attribute Profile)

Features som er værd at slå ned på her, er naturligvis at der følger ANC med i sættet, og så er det også værd at bemærke den praktiske IP54 rating. 


En tur rundt om Bowers & Wilkins Pi5 S2

Som de fleste Ture Wireless sæt vi har set på over den seneste tid, kommer Bowers & Wilkins Pi5 S2 også med et praktisk opbevarings og ladeetui. 

Bowers & Wilkins Pi5 S2 ladeetui.JPG

Sættet fås i tre farver, Storm Grey, Cloud Grey og Spring Lilac. Det er den sidste variant, som vi har fået til test. Det er en grålig nuance med svage lilla undertoner, kombineret med sølv aluminiums detaljer.

Ladeetuiet er lækkert kompakt med en flad top, men ellers bløde og afrundede former, som gør det behageligt at have den med i lommen. 

USB C ladeport Bowers & Wilkins Pi5 S2.JPG

Der er et USB C stik i bunden til opladning, men etuiet understøtter også trådløs opladning via Qi standarden. 

På fronten af etuiet er der en status LED, der bruges til at indikere batteri og ladestatus. Ud over den og et Bowers & Wilkins logo på toppen, prydes den dog ikke af nogen udsmykning. 

Status LED Bowers & Wilkins Pi5 S2.JPG

Åbner man etuiet kan man se toppen af de to earbuds, som holdes magnetisk fast i etuiet. På etuiet mellem de to earbuds er der en lille knap, som kan bruges til at parre sættet med en ny enhed, som telefon eller lign. 

In Ear headset Bowers & Wilkins Pi5 S2 earbuds.JPG

Ser vi på selve de to earbuds, er de lavet i en kombination af plast og aluminium. Materialer og konstruktion er gennemført og solid. Sættet har dog ikke just en flad profil, og specielt den yderste aluminiumsdel, stikker en del ud af øret under brug. 

Her havde jeg personligt foretrukket et mere diskret og fladt design. Det er dog dejligt let at finde og betjene de to earbuds. De har begge to på den yderste del et touch felt, der kan bruges til at besvare opkald og starte eller pause musik. 

Earbuds Bowers & Wilkins Pi5 S2.JPG

Desuden kan man med et langt tryk på den venstre slå ANC til eller fra. Et langt tryk på den høje aktiverer Stemme Assistenten, på en forbundet smartphone. Der er desværre ingen mulighed for at tilpasse funktionerne på knapperne.

Ud over etui og earbuds, er der også to ekstra størrelser af silikone spidser med i kassen samt et USB A til C ladekabel. 


Software

Hvis man vil have lidt mere ud af Bowers & Wilkins Pi5 S2, kan man bruge Bowers & Wilkins Music app’en. Her har man mulighed for at tjekke batteristatus på de to earbuds, og man kan ændre indstillingerne, for ting som ANC og Passthrough muligheden. 

Det er kun igennem Music app’en man kan ændre indstillingerne for Passthrough. Altså muligheden for at lukke lyden fra dine omgivelser ind, så man har en bedre fornemmelse af hvad der sker omkring en fx i trafikken. Det kan indstilles i enten off, low eller high. 

Bowers & Wilkins Pi5 S2 music app.jpg

I app’en er der også mulighed for at aktivere en Wear Sensor. Når den er aktiveret pauser sættet automatisk musik eller andre medier, hvis du tager en af de to earbuds ud. På samme måde starter det automatisk op igen, når du tager den i øret igen. 

Meget praktisk, hvis man lige hurtigt skal høre en besked, eller deltage i en samtale. 

Ud over det er der ikke mange muligheder i Music app’en. Bowers & Wilkins giver dog også mulighed for at samle sine Music Streaming app’s i app’en, så de kan styres et sted fra. Det er tjenester som Tidal, Deezer, Soundcloud og TuneIn, der er mulighed for at forbinde. Spotify er dog ikke på listen. 

Lidt skuffende er der heller ingen EQ muligheder igennem app’en. 


Testen

Jeg har testet Bowers & Wilkins Pi5 S2 løbende over et par uger, med en Google Pixel 7 Pro telefon. Det har været en god blanding af musik, samt lidt film og serie test og en masse YouTube. 

Det var rimeligt smertefrit at oprette forbindelse til sættet. Første gang jeg åbnede etuiet, poppede der automatisk en besked op på min telefon, og herfra var det let at forbinde og jeg var klar til at høre musik.

Bluetooth forbindelsen var solid og jeg oplevede under min test ingen problemer med forbindelsen. Bowers & Wilkins angiver ikke selv en rækkevidde, men jeg kunne sagtens bevæge mig frit rundt i det meste af huset, uden problemer. Først på den anden side af 20 meters afstand, begyndte jeg at opleve problemer. 

Bowers & Wilkins Pi5 S2 in ear.JPG

Pasformen gjorde det fint i mine øre, og sættet sad godt fast i mine ører, selv når jeg udfordrede dem med løb og hop. Som jeg var inde på tidligere, stikker de dog en anelse mere ud end jeg personlig foretrækker, men alt i alt er det ikke andet end en mindre klage. 

Selv ved længere tids brug forblev sættet en behagelig oplevelse, og kombinationen af silikonespidser i øret og designet, der hviler lidt i øret, føles de lette og behagelige. 

Batteritiden er angivet af Bowers & Wilkins til op til fem timers playback, som kan forlænges til samlet set 19 timer, via løbende opladning i etuiet.

Den angivelse lander meget fint i tråd med min oplevelse af sættet under min test. I den forbindelse var det dejligt let at have trådløs opladning, så de let kunne få lidt ekstra strøm i løbet af dagen.

Bowers & Wilkins Pi5 S2 earbuds.JPG

Lydbilledet på sættet var rigtigt godt afbalanceret, og passede fint til det brede udvalg af forskellige musikgenre jeg kom igennem. Jeg hører primært metal musik og her klarede Pi5 S2 sættet sig rigtigt fint, med et balanceret og åbent lydbillede, på trods af at være en in ear løsning. 

Lyden er tunet i en lidt varm og bastung ende, men det er dog gjort på en måde, hvor jeg synes det balancerer fint med både høj- og mellemtoner. Alt sammen mens detaljegraden er dejlig høj, så man let får selv de mindre detaljer i lydbilledet med. 

Selv ved høje volumen niveauer oplevede jeg ikke nogen nævneværdig forvrængning i lyden. 

Generelt synes jeg, at tuningen ramte min personlige smag rigtigt fint. Lyden hælder dog lidt til den varme/bastunge ende, og hvis man ikke foretrækker den tendens, rammer de måske lidt ved siden af. I de tilfælde ville en EQ mulighed i Bowers & Wilkins Music app’en havde været en god tilføjelse, som desværre mangler. 

I forhold til ANC delen, så klarede den opgaven nogenlunde. Det er langt fra den bedste implementation jeg har hørt. Det er desværre lidt skuffende, at de ikke klarer den opgave bedre, når vi er i denne prisklasse. 

Bowers & Wilkins Pi5 S2 indhold i pakken.JPG

Generelt tunede den den høje baggrundsstøj fra, som man måske ville opleve i et tog eller et fly, men der var ikke den samme gode generelle sænkning af støjbilledet, som jeg har oplevet i andre gode løsninger. 

Når ANC var aktiv kunne der høres en svag susende lyd i sættet. Det var dog udelukkende når jeg lyttede efter det det kunne opfattes, og hvis der spillede musik blev det druknet af lyden der. 


Pris

Jeg kan pt finde Bowers & Wilkins Pi5 S2 med en online pris på lige under 1900 kroner. Det placerer dem i den høje ende prismæssigt. Andre gode in ear sæt kan fås billigere. 


Konklusion

Jeg er overvejende godt tilfreds med min tid i selskab med Bowers & Wilkins Pi5 S2. Det er et flot designet sæt med god batteritid og et lækkert lydbillede, med en tendens til en lidt mere bastung tuning. 

ANC delen var ok, men imponerede ikke, specielt når man har med et sæt til den her pris at gøre. Det noget billigere Google Pixel Buds Pro sæt klarede ANC opgaven betydeligt bedre, end jeg oplevede her.

P1099824.JPG

Bowers & Wilkins Music app’en er god til hurtigt at tjekke batteri og tilpasse indstillinger, men ud over det er der ikke meget funktionalitet at hente. Specielt mangler jeg en EQ mulighed, som eller ville give god mening at inkludere. 

Prisen er en af de store svagheder ved Pi5 S2, når man ser det i forhold til feltet af gode og billigere alternativer på markedet. Markedet for True Wireless lyd er blevet tæt pakket, af gode alternativer på det seneste

Til en pris, der ligger over 500 højere end fx Pixel Buds Pro, kommer Pi5 S2 simpelthen ikke med noget ekstra til bordet ,og leverer tilmed dårligere på visse områder. 

Vi lander med en endelig karakter på 7, for et veludført sæt, som dog kommer ind med en højere pris og lidt dårligere ydelse, end andre muligheder på markedet. 


Godt: 

  • God batteritid
  • Solid lyd
  • God trådløs forbindelse

Skidt: 

  • ANC er lidt skuffende
  • Prisen er høj


Vores partnere