Nintendo Game Boy brugt til kryptomining

bitcoin mintendo gameboy
Hastigheden er selvfølgelig derefter, men ikke desto mindre er det lykkedes at modde en Nintendo Game Boy til kryptomining.

Nintendo Game Boy-konsollen, der første gang blev lanceret i 1989, har for længst udtjent sin værnepligt. Det har dog ikke fraholdt modder ved navn ”stacksmashing” i at udnytte den lille håndholdte konsol til at udvinde Bitcoin

Modderen brugte et Raspberry Pi Pico-kort, der ville fungere som en kobling mellem pc'en og den ret så old-school GameBoy. Denne gamle håndholdte konsol mangler naturligvis alle understøttelse af trådløs netværksprotokoller, og det var derfor nødvendigt at tilslutte den via et serielt SPI-stik. PC'en sender mining-instruktioner til konsollen, som derefter gennemgår alle nounces og rapporterer resultaterne tilbage til PC’en.

Nintendo-GameBoy-Bitcoin-1.jpg

Source: stacksmashing

En Nintendo Game Boy er udstyret med Sharp LR35902 processorer, der er clocket på 4,19 MHz. Som omtalt af modderen, er GameBoy konsollen 125.000.000.000.000x langsommere end en ASIC-kryptominer. 

Nintendo-GameBoy-Bitcoin-2-768x432.jpg

Source: stacksmashing

Tjek den vedhæftet video, der gennemgår processen. Imponerende lille projekt. 

Source: stacksmashing

Vores partnere