AMD har i samarbejde med OCZ udviklet en ny serie af R7 SSD diske, som byder på alle seneste teknologier såsom TRIM. OCZ er velkendte inden for markedet af SSD\'er. Elsket af nogle og hadet af andre. Ikke desto mindre har de altså lavet en del SSD diske, og heldigvis købte Toshiba dem ud af deres ellers erklærede konkurs, så de kunne fortsætte med det.
AMD har som sagt annonceret, at de har fabrikeret en række SSD diske i samarbejde med OCZ, som jo er et velkendt navn i en verden af SSD\'er. OCZ har generelt opbygget sig både en fan- og en antiskare gennem tiden, og de blev især endnu mere kendte, da de annoncerede deres konkurs, hvilket de heldigvis blev reddet fra, da Toshiba opkøbte dem.
Men nu skal vi ikke snakke mere om det. I stedet skal vi i gang med at se på en AMD Radeon R7 Series SSD på 240 GB, som AMD har været så venlige at sende til mig. Så lad os endelig komme fra land.
Oversigt over Radeon R7 Series SSD:
Find dagsaktuelle hardware priser på EDBPriser.dk
Med alt ovenstående ude af verden kan vi nu tage fat på at se på nogle mere tekniske specifikationer og features, inden vi kaster et blik på ind- og udpakningen til sidst.
Disken er udstyret med en OCZ Barefoot 3 M00 NAND chipcontroller, der sammen med en 256-bit AES encryption og en BCH Error Correction Code kan rette op til 44 tilfældige bits pr. skrevet KB. Vi kan altså forvente at opleve høje hastigheder kombineret med høj datasikkerhed og lav fejlmargin.
Ligesom med ADATA SP610 SSD disken kommer AMD Radeon R7 Series SSD også med en licensnøgle til Acronis Backup Software. Det er et nyttigt backupprogram, der kan være ret nyttigt, da det også har funktioner, der for eksempel også giver mulighed for at afprøve en ny driver eller lignende med backtrack funktion, hvis opdateringen fejler.
Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelse og gennemgang af Acronis, henviser jeg til Tweak.dk\'s review af ADATA SP610, hvor I kan læse mere om Acronis. Hvis I klikker på Acronis banneret herover, bliver I bragt videre til ADATA SP610 reviewet, så I kan læse mere.
Det er nu blevet tid til at kigge på ind- og udpakningen af AMD Radeon R7 Series SSD 240 GB.
Disken kommer i en brandlækker kasse med en knaldsort baggrund og beskrivende hvid tekst på bagsiden. For at bryde designet har man fra AMD\'s side valgt at indsætte røde mønstre rundt omkring på kassen, der i øvrigt følger AMD\'s Radeon design meget godt, som vi også husker det fra deres R7 og R9 grafikkort referenceserie.
I kassen finder vi:
Disken har et lækkert design på forsiden med en firkantet gråt design på en sort baggrund og et AMD Radeon Solid State Drives logo i midten.
På bagsiden kan vi se, at disken er lavet af OCZ, lige som vi finder produkt- og serienumre listet her og en QR-kode. Ligeså finder vi en oversigt over diverse certificeringer, der er forbundet med disken.
SATA tilslutningen er en ganske standard SATA3 (6 Gbps) tilslutning med en tilhørende SATA strømtilslutning.
I får også lige et billede af disken i sin 3,5" converter.
Dermed er der heller ikke rigtig mere at fremvise i denne omgang, da der "blot" er tale om en 2,5" SSD disk. Så på næste side kigger vi i stedet på nogle benchmarkresultater.