lagring

AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2018-11-10 16:21:56

Corsair MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD


Corsair skruer med MP510 M.2 SSD seriøst op for farten, og krydrer i samme omgang med understøttelsen af PCIe Gen3 x4 og NVMe. Redaktionen har haft besøg MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD fra Corsair, og er klar med vores endelige konklusion.

Forelægger muligheden i din computer, er en de en hurtigste og mest mærkbare opgraderinger man kan foretage sig i et ældre computersystem, at skifte fra en gammel mekanisk harddisk til en SSD (Solid State Drev).Skiftet fra en mekanisk harddisk og til SSD, vil oftest resultere i markant performance løft i både boot tider og generel performance i din computer.

Vil man skridtet videre, kan man springe til en M.2 SSD, og tillader budgettet det, kan man hoppe på højhastighedstoget, M.2 NVMe SSD, hvor man for alvor vil opleve et spark bagi på performance. Her er vi dog i et prisleje, hvor anskaffelse af en M.2 NVMe SSD ofte kan koste mere end maskinen du skal have produktet monteret i.

Det er sidstnævnte vi skal kigge på i dag, når vi sættes fokus på Corsairs nye MP510 SSD, som lover super hurtige hastigheder på en meget lille formfaktor, som følger med en M.2 SSD.

Se video anmeldelsen på vores YouTube kanal. 

 

Læs flere tests af lagerenheder HER 

For at kunne drage nytte af M.2 formfaktoren, og for at få mest ud af omtalte, skal du sikre dig bundkortet rent faktisk understøtter M.2 SSDer, som skal tilsluttes via PCI Express 3.0 Gen3, og hertil skal bundkortet have understøttelse for NVMe. 

Kan du ikke vinge disse af, er du dog ikke forhindret i at inddrage en M.2 SSD i din computer, men du vil være begrænset til de hastigheder dit bundkort understøtter. Disse er typisk lavere, hvis bundkortet mangler M.2 SSD understøttelsen. 

 

corsair_mp510_m2_ssd_tweak_dk 

Corsair MP510 NVMe PCIe M.2 SSD, kommer med størrelser fra 240 GB op til 1920 GB, og den vi havde forbi kontoret er 960 GB modellen.

Ens for alle er de bygges med 3D TLC NAND Flash chips, og 960 GB modellen er rated til en holdbarhed på over 1700 fulde overskrivninger og en driftstid på 1,8 millioner timer.

Kontrolleren på MP510 NVMe PCIe M.2 enheder, er en Phison E12, som er nyeste revision i forhold til den Phison E7, der bliver brugt på Corsairs MP500.

I test sammenligner vi imellem MP510, og så nogle af de mest almindelige konkurrenter, som vi kan løbe ind i. Først og fremmest en mekanisk harddisk af den gamle skole, nemlig en lidt ældre Samsung 1 TB harddisk. Det er ikke den nyeste disk på markedet, men den er inddraget i testen fordi den nok giver et ret godt billede af, hvad man kan opleve ved en opgradering fra netop en ældre mekanisk harddisk, som mange trods alt stadig har i deres systemer, hvis de er af lidt ældre dato. 

corsair_mp510_m2_ssd__test_setup_tweak_dk

På holdet for SATA SSDer, har vi plukket en 2,5" 480 GB Kingston A400, som er en fornuftig SSD i den budgetvenlige ende af spektret. Det er en helt ny SSD, så her får vi en god mulighed for at sammenligne, hvor meget man kan få ud af at grave lidt dybere i lommen og købe en M.2 NVMe SSD i forhold til en SATA SSD som f.eks. A400.

Nu er det selvfølgelig kun vejledende, da det alt andet lige er en lidt begrænset test, da vi kun sammenligner meget isoleret imod de her to drev. Vi sætter det lidt groft op for at kunne efterprøve Corsairs markedsføring af MP510, og så for at give jer derude en idé om, hvilket performance spring man kan forvente, alt efter om man tager den gamle mekaniske, eller man bevæger sig op over den mere almindelige SATA SSD til en M.2 NVMe SSD i high-end segmentet som MP510. 

corsair_mp510_m2_ssd_install_tweak_dk 

Spring forbi vores video anmeldelse på YouTube for en grundig gennemgang af benchmark resultaterne.  

corsair_mp510_m2_ssd_crystal_disk_mark_benchmark_tweak_dk 

Inden vi samler op, vil vi lige runde temperaturen på drevet, for det spurgte Mikkel KD ind til på vores Facebook side, da vi teasede lidt for MP510 i sidste uge. 

 

Under testen fokuserede vi derfor på drevets egne data via Hardware Monitor, og hertil havde vi også en temperatur probe sat imellem MP510 og heatspreaderen, som er på M.2 pladsen på ASUS ROG Strix Z370 I Gaming bundkort, som blev brugt til testen.Temperaturen som drevet selv rapporterede, placerede sig på 63 grader som højeste temperatur under de lange tests, mens temperatur proben ramte lidt højere med 72 grader som den højeste målte temperatur. 

corsair_mp510_m2_ssd_view_tweak_dk 

Som tommelfingerregel, skal man helst holde sig under 70 grader, hvis man vil undgå problemer. Det er også den grænse, som Corsair selv angiver for drevet i deres specifikationer. Problemer i den her sammenhæng, er simpelthen at drevet throttler, helt som en CPU, hvis den bliver for varm, og vi altså oplever nedsatte hastigheder som en følge.

 corsair_mp510_m2_ssd_testbench_tweak_dk 

Det skal dog medtages i regnestykket, at testen er foretaget på en åben testbench, uden noget synderligt airflow, hvilket selvfølgelig ikke har hjulpet på tingene. Om det så er den interne sensor eller proben vi skal gå efter, er svært at sige helt nøjagtigt, men under alle omstændigheder er vi tæt på grænsen her, så det er værd at være opmærksom på, specielt hvis det er et drev som man ved man kommer til at belaste meget i længere tid af gangen.

Det bringer os så endelig videre til prisen, for det ender sikkert med at være en svær pille at sluge for den gennemsnitlige kunde. 

Pris 

Pt. ligger prisen for Corsair MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD på lige omkring 3900 kr. Det er noget af et greb i lommen, og til sammenligning, koster en SATA SSD med tilsvarende lager kapacitet omkring 1700 kr., så altså under halv pris. for skiftet til MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD'en. 

corsair_mp510_m2_ssd_overview_tweak_dk 

Så dermed kan vi konkludere det koster at lege med de tunge drenge i klassen. Dyrt, men naturligvis ikke helt fair sammenligne med en anden type SSD, men sammenligner vi med andre M.2 NVMe SSDer, så ligger MP510 stadig en del over, hvad der ellers er på markedet indenfor samme segment.Hertil vil mange kunne tage til takke med mindre modeller end 960GB versionen vi havde på testbordet, og så er prisen naturligvis en anden.

Hvis man bevæger sig med til 240 eller 480 GB, så er det noget mere spiselige priser på 780 kr. eller 1400 kr.. Det er priser, der ligger meget fint i tråd med andre ligne M.2 SSDer på markedet nu. 

Konklusion: 

Der er for os at se ikke meget tvivl om, at en M.2 SSD som MP510 fra Corsair, henvender sig til det professionelle eller entusiast segmentet, der bare vil have det bedste og hurtigste, og er klar til at betale for det. En ting der er værd at have med i tankerne her er dog også, at Corsair giver fem års garanti på MP510.

Der er gode resultater at hente, hvis man har tungere produktivitetsopgaver, eller flytter store mængder data rundt, og her vil omtalte MP510 NVMe PCIe M.2 SSD være en fantastisk sparringspartner.

corsair_mp510_m2_ssd_tweak_dk


Der kan også hentes noget ved almindelige opgaver som spil m.v., men her mener vi ikke helt forbedringen står mål med den væsentligt højere pris, som der også følger med denne model sammenlignet med noget tilsvarende på SATA siden af hegnet.

Godt:

  • Topklasse performance som lovet
  • Corsair yder fem års garanti 

Skidt:

  • 960 GB versionen koster mere end gennemsnittet

VORES PARTNERE