Ozone EXON F60

Ozone som laver alverdens udstyr til gamere, har sendt os en af deres seneste mus, i form af deres EXON F60. Der er tale om en fuldblods gamermus med avanceret optisk sensor fra Pixart, Omron kontakter og naturligvis RGB lys, der gør det muligt at personliggøre musen. Læs med når vi smider musen en tur igennem maskineriet her på Tweak, og find ud af om musen er noget værd!

Ozone er efterhånden ved at være en ret anerkendt producent i lille Danmark. Her på Tweak har vi været med siden de første produkter blev lanceret, og i dag skal vi kigge på endnu et af slagsen. Vi har modtaget en af deres seneste gamer mus, ved navn EXON F60. Der er tale om en forholdsvis stor gamer mus, med ergonomisk design, optisk Pixart sensor og så naturligvis RGB lys – som jo var og stadig er det helt store, og skal proppes i alt. Lad os komme i gang, og få det tekniske af vejen først!

 

ozone_origin_F60_tweak_dk

 

Sammenlign priser før du handler – glem aldrig turen forbi PriceRunner.dk inden dit næste online køb! Klik på banneret herunder for at blive sendt direkte til siden.

 

Pricerunner

 

Specifikationer og features på EXON F60 ORIGEN gamer musen
Vi har været en tur forbi Ozones hjemmeside, og fundet lidt specifikationer samt feature billeder på musen. Specifikationerne er listet op herunder, og lidt længere nede finder du billederne.

  • Sensor: Pixart PMW3310
  • DPI max: 7000
  • Vægt: 94 gram (uden kabel)
  • Kontakt type: Omron
  • Programmerbare knapper: 6 stk.
  • DPI indstillinger standard: 800/1600
  • Software: Ja
  • Pollingrate: 125/250/500/1000 Hz
  • Understøttet OS: Windows
  • Overflade: Soft touch/gummi
  • LED: Ja, RGB med 16,8 millioner farver
  • Tilslutning: USB
  • Dimensioner: 128,2 x 79,7 x 42,75 mm

 

EXON F60 ORIGEN - Hvad finder vi i kassen?
Lad os få kigget på kassen, så vi kan få musen ud af den. På fronten finder vi et stort billede af selve computermusen, samt et par features listet op i bunden. Vi bliver også gjort opmærksomme på at det er X-PEKE der har været med til at designe musen. På bagsiden finder vi endnu et billede gamer musen, samt beskrivende tekst og features.

 

 

Med det hele ude af kassen, kan vi danne os et hurtigt overblik over hvad man får med. Vi finder følgende i kassen:

  • Ozone EXON F60 mus
  • Klistermærke
  • Quickstart guide

gamermus_ozone_f60_tweak_dk

 

Et kig på selve gamer musen
Med kassen af vejen kan vi tage et kig på selve musen. Som det kan ses herunder, er EXON F60 ORIGEN naturligvis sort. Overfladen er af gummi, eller det såkaldte soft touch som er behageligt at holde på og giver et godt greb. Tilslutningen er et USB 2.0 stik, som Ozone har guldbelagt for at sikre holdbarheden.

 

 

Formen er en smule speciel, og vi vil nu tage en lille tur rundt om PC musen. Som det kan ses herunder finder vi en stor tommelfinger støtte, samt frem/tilbage knapper lige over. Et diskret Ozone logo er der også blevet plads til forrest på den venstre side.

 

 

Ud over frem/tilbage knapperne og den store tommelfingerstøtte på den venstre side, finder vi også, hvad jeg først troede var en knap bagerst. Dette er dog udelukkende en del af designet, og har ingen anden funktion end at kunne lyse.
På den højre side finder vi endnu en fingerstøtte, denne er til ringfingeren. Der er de færreste gamer mus der har deciderede fingerstøtter på begge sider, men EXON F60 ORIGEN fra Ozone er altså en af dem.

 

 

Forrest på EXON F60 ORIGEN finder vi scroll-hjulet og en knap lige bagved. Knappen bag hjulet har standard funktionen, at skifte mellem de tre profiler som musen har. Det skal nævnes at alle knapperne på musen er programmerbare igennem softwaren, så at du kan tilpasse den helt som du har lyst til.
I bagenden finder vi Origin logoet, som er den serie af produkter som musen er en del af. Dette kan naturligvis lyse op og har RGB dioder under sig. Det samme gør sig gældende for scroll-hjulet.’

 

 

Bunden på musen byder på to enorme teflon fødder, som skal sikre at gamer musen glider ubesværet på et hvert underlag. Der ud over finder vi i midten Pixart PMW3310 sensoren, som findes i mange gamer mus i dag.

 

gamer_exon_f60_mus_tweak_dk

 

Et hurtigt billede af musen i live, inden vi tager et kig på softwaren og test delen herunder.

 

gamer_mus_exon_f60_origin_tweak_dk

 

EXON F60 ORIGEN - Softwaren og testen
Efter en hurtig tur forbi Ozones hjemmeside fandt vi softwaren til musen, og fik den installeret, hvilket foregik smertefrit. Softwaren er meget simpel, og består af et vindue hvor alle funktioner er tilgængelige. Der er tre profiler man kan rette på, som kan vælges iblandt nede i det venstre hjørne.
Det er naturligvis muligt at rette hastigheden, sensor højden, pollingrate og farven på lyset – alt sammen meget enkelt. En funktion jeg dog ikke kunne finde var muligheden for at lave macroer. Dette har Ozone ikke haft i tankerne med denne mus åbenbart. Til gengæld kan samtlige knapper på musen omprogrammeres, hvilket er et plus i bogen.

 

 

Testen af gamer musen gik i alt sin enkelthed ud på at bruge EXON F60 ORIGEN til de daglige opgaver på computeren, og så naturligvis også gaming, da det jo er det den er lavet til. Pixart PMW3310 sensoren i musen er optisk, og er en meget anerkendt sensor når det kommer til præcision og selvfølgelig gaming. Dette kunne tydeligt mærkes, både til generelt brug af computeren, samt billedredigering og gaming. Præcisionen var super, og det samme gør sig gældende for accelerationen. Jeg testede både musen på en Fnatic Gear stofmåtte samt min Corsair MM600 metal måtte som jeg bruger til daglig. Begge tests gav samme gode resultater.

 

Scroll-hjulet og frem/tilbage knapperne har også en rigtig god placering og feedback når de benyttes. Ligesom venstre og højreklik kontakterne, er det også Omron der er gemt i frem/tilbage knapperne, og det kan mærkes!

 

Hjulet rulles ubesværet og klikker ligesådan. Jeg kunne måske godt have ønsket mig en lille smule mere modstand, men det er også i småtings afdelingen. Der er dog en negativ ting som jeg er nødt til at fremhæve. Når man holdt højreklik nede, og så trykkede på venstreklik var der modstand som om at de to knapper ramte hinanden. Dette var direkte frustrerende når man spillede FPS (first person shooter) spil, også selvom det ikke var noget man bemærkede hele tiden. Jeg skal ikke kunne sige om vores eksemplar har en fabrikations fejl, eller om musen er lavet sådan. Under alle omstændigheder, ødelagde det oplevelsen ret meget når der skulle games.

 

Et par ord om komforten skal der også til. Det er meget individuelt om man syntes en mus ligger godt i hånden eller ej, da der er flere ting der spiller ind. Personligt syntes jeg at komforten på denne mus var god, og så alligevel ikke. Tommel støtten på venstre side er rigtig lækker, og har en god størrelse. Min tommelfinger fandt naturligt derhen. Dog kunne jeg ikke blive venner med støtten til ringfingeren, på den højre side. I modsætning til tommelstøtten, var det ikke naturligt at min ringfinger skulle ligge der, og det blev derfor en smule akavet at holde på EXON F60 ORIGEN. Men vi holder jo alle forskelligt og har forskellige størrelse hænder, så måske du kan blive venner med den højre side af musen, så at sige?

 

 

Pris
Musen kan i skrivende stund findes til lige under 400,- DKK på PriceRunner.dk. Dette er en ganske fair pris for en gamer mus med en highend sensor, Omron kontakter og RGB lys. Klik på PriceRunner.dk banneret herunder for at komme til prisoversigten.

 

Pricerunner

 

Ønsker du alle detaljer fra Ozone selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på deres logo, som du finder lige herunder.

 

ozone_origin_F60_tweak_dk

 

Konklusion
Det er nu blevet tid til at vi skal konkludere på testen af EXON F60 ORIGEN gamer musen fra Ozone. Efter at have brugt den i nogle uger, har jeg fundet en hel del stærke, men også svage sider. Hvis vi starter med de gode ting, kan jeg især fremhæve Pixart sensoren og softwaren. Disse to ting spiller max, og gør musen til det den er. Hvis du kan lide mus med lav vægt, så er EXON med sine 94 gram også et godt bud. Derudover finder vi naturligvis RGB lyset og Omron kontakter i både frem/tilbage og højre/venstre klik. Dette bringer os hen til nogle af de negative ting ved musen.

 

Selvom Omron kontakter er kendt for at være lækre og at finde i stort set alle gamermus i dag, så har Ozone ikke implementeret dem korrekt i denne mus. Som nævnt i vores test del, er det som om at knapper går imod hinanden når de trykkes ned samtidigt. Et sandt helvede når man prøver at sigte og så skal skyde i FPS spil. Derudover er der også nogle skarpe kanter i samlingerne på musen. Dette betyder at vi denne gang ender på en score der hedder 7/10 og ingen award. Havde Ozone været mere omhyggelige med samlingen, således at der ikke var skarpe kanter og modstand i knapperne, havde scoren været betydeligt højere.

 

Godt

  • Fin komfort
  • Vægten er utrolig lav (for nogen)
  • Enkel software
  • RGB lys indbygget
  • Omron kontakter og godt scroll hjul
  • God optisk sensor
  • Både tommel – og ringfinger støtte

Knap så godt

  • En af samlingerne kradser
  • Knapperne går mod hinanden når de begge presses ned
  • Ingen muligheder for macroer?
  • Vægten er utrolig lav (for nogen)

 

Conclusion
It is now time for us to conclude on the EXON mouse from Ozone. After using it for a few weeks, I have found quite a few strengths, but also some weaknesses about this mouse. If we start with the good things, I can especially highlight the Pixart sensor and the software. These two things is just awesome, and makes the mouse great. If you like mice with low weight, the EXON with its 94 grams may also be worth a look for you. Besides that, we of cause find RGB lighting and Omron switches in the forward/back and left/right buttons. The Omron switches however brings us over to one of the most negative things about this mouse.

 

Although Omron switches are known to be awesome and can be found in virtually every gamer mouse today. Ozone have not implemented them correctly in this mouse. As mentioned in our test part, it is as if the buttons rub against each other when they are pressed simultaneously. A living hell when trying to aim and shoot in FPS games. Besides that, there are some sharp edges in the seals of the mouse. This means that we end on a score of 7/10 and no award. Had Ozone been more careful in the assembling, so that there was no sharp edges and resistance in the button, the score had been significantly higher.

 

Pros

  • Ok comfort
  • The weight is very low (for some)
  • Simple software
  • RGB lighting build in
  • Omron switches and nice scroll wheel
  • Good optical sensor
  • Both thump – and ring finger support

Cons

  • A seal is scratching
  • The buttons hit each other when pressed together
  • No options for macros?
  • The weight is very low (for some)

Score: 7

 

ozone_origin_exon_f60_rgb__tweak_dk

 

Vores partnere